Prøv avisen
Debat

Tre år efter Trumps mundkurvspolitik mod abort fortsætter kampen for verdens piger og kvinder

Ifølge præsident Donald Trumps regel må organisationer, der gerne vil modtage amerikansk støtte til arbejde i udviklingslande, ikke på nogen måder arbejde med abort. Her ses aktivister for abort og aktivister mod abort side om side i Washington D.C. i 2019. – Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix.

Karen Ellemann og Birgitte Vind

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I DAG ER DET tre år siden, at præsident Trump genindførte ”The Global Gag Rule” – også kendt som ”Mexico City Policy” – som for første gang blev indført af præsident Reagan i 1984 og herefter er blevet gentaget af republikanske præsidenter efter ham.

Der er desværre ikke meget at fejre på denne treårsdag, og med det amerikanske valg til november går vi forhåbentlig nu ind i det sidste år med denne – for verdens piger og kvinder – så ødelæggende politik.

”Global Gag Rule” kan på dansk bedst oversættes til mundkurvspolitikken. Den går ud på, at organisationer, der gerne vil modtage amerikansk støtte til arbejde i udviklingslande, ikke på nogen måder må arbejde med abort.

De må ikke informere om abort, selvom det er lovligt i landet, hvor de arbejder, de må ikke udføre aborter, de må ikke henvise kvinder til aborter eller arbejde for at få lovlige aborter. De må på ingen måder arbejde med abort – heller ikke selvom det arbejde ikke er økonomisk støttet af USA, og arbejdet foregår for egne penge.

Hvis ikke de undlader helt at arbejde med abort, kan de ikke modtage amerikansk støtte – heller ikke til arbejde, der ikke har noget med abort at gøre. For eksempel arbejde om prævention, seksualundervisning, hiv-smitte, aids-behandling, bryst- og testikelkræft eller lignende.

Da USA uden sammenligning er den største globale donor i forhold til reproduktiv sundhed, har mundkurvspolitikken afsindigt omfattende konsekvenser for verdens kvinder.

Vi ved fra tidligere håndhævelser af mundkurvspolitikken, at resultatet er en forværring af pigers og kvinders mulighed for at få adgang til nødvendige sundhedsydelser og prævention – og herved til at kunne bestemme over deres egen krop.

Det blev dokumenteret, sidste gang en republikansk præsident var ved magten og indførte mundkurvspolitik under George W. Bush fra 2001 til 2009.

Ny forskning antyder endvidere, at Trumps genindførelse af mundkurvspolitikken paradoksalt nok både kan hindre kvinder i udviklingslande i at få den prævention, de gerne vil have, og medføre en stigning i usikre aborter. Altså på alle måder det modsatte resultat end det, man må formode er formålet med politikken.

Det understøtter hermed den generelle pointe om, at restriktioner i abortpolitik typisk ikke fører til færre aborter – det fører snarere til usikre aborter.

Lidt som vi kendte til det i Danmark før aborten blev fri i 1973, hvor kvinder var overladt til kvaksalvere med risiko for liv og sundhed.

Mundkurvspolitikken understreger behovet for, at lande som Danmark og andre ligesindede arbejder for at fremme ligestilling og reproduktive rettigheder; basale rettigheder, som det internationale samfund har forpligtet sig på.

SENERE I ÅR SKAL DER LAVES et ”servicetjek” på verdensmålene, det skal undersøges, om vi er på rette kurs i forhold til at opfylde målene i 2030.

Men vi ved allerede nu, at det går alt for langsomt med målsætningerne for pigers og kvinders rettigheder i forhold til at bestemme over egen krop (mål tre og fem).

Graviditet og fødsel er globalt den største dødsårsag blandt unge piger på 15-19 år, og på trods af store fremskridt de senere år dør flere end 800 kvinder stadig dagligt af graviditetsrelaterede årsager. Usikre og farlige aborter er en af hovedårsagerne hertil.

Over 200 millioner kvinder i udviklingslande med behov for beskyttelse mod uønsket graviditet har ikke adgang til prævention, og over en kvart million kvinder dør hvert år af livmoderhalskræft. Speeder vi ikke op, når vi ikke disse verdensmål.

Det er veldokumenteret, at kvinders ligestilling i samfundet og deres ret til og mulighed for at bestemme over deres egne kroppe – særligt i forhold til, hvornår og med hvem man vil have børn – er helt centralt for at skabe udvikling. Har en kvinde ikke mulighed for at kontrollere sin fertilitet, er det meget svært for hende at realisere sit eget potentiale i og for samfundet.

SAGEN ER KLAR. Fra dansk side vil vi gøre alt for at modarbejde konsekvenserne af Trumps mundkurvspolitik for kvinder og piger. Danmarks entydige prioritering af at støtte ligestilling og den brede politiske opbakning hertil gør, at vi kan stå stærkt og fast i arbejdet for kvinder og pigers rettigheder.

Derfor mødes vi i dag med norske, svenske og finske kolleger til drøftelser af, hvad vi fra nordisk side kan gøre for at sikre en bedre vej for verdens piger og kvinder. Vi forsøger også at få præsident Donald Trumps opmærksomhed med et fælles brev.

Det kommende år med amerikansk præsidentvalg bliver i den grad afgørende for verdens piger og kvinder.

Karen Ellemann (V) er udviklingsordfører og formand for Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Birgitte Vind (S) er ligestillingsordfører og medlem af tværpolitisk netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.