Prøv avisen
Mediekommentar

Trumps – og Løkkes – ”alternative fakta”

Der har til alle tider har været – og er – politikere, som bevæger sig på kanten af sandheden. Det gælder ikke kun Trump, skriver Kurt Strand. Foto: Evan Vucci/AP

Selv om Trumps strategi umiddelbart fremstår som en nyskabelse, er det værd at huske, at der til alle tider har været – og er – politikere, som bevæger sig kanten af sandheden, skriver Kurt Strand

DET LØD NÆSTEN OPGIVENDE, da TV 2’s Jesper Steinmetz mandag aften var igennem fra New York i et nyt News-magasin, ”Verden ifølge Trump”: ”Problemet er stadig hans uforudsigelighed. Han lader sig præge af dem, han just har talt med.” Netop uforudsigeligheden præger i høj grad den nye præsidents forhold til medierne.

Ét er hans gentagne påstande om en ”mainstream”-sammensværgelse. Noget ganske andet og betydeligt vanskeligere at håndtere er det afslappede forhold til fakta. Tydeliggjort i den nu halvanden uge lange diskussion om antallet af mennesker på The Mall i Washington D.C. under Donald Trumps indsættelse.

Opsigtsvækkende er især et interview, som NBC-vært Charles Todd lavede i sidste uge med Trumps presserådgiver Kellyanne Conway. Undervejs i interviewet forsøgte Todd flere gange at få Conway til at forholde sig til en dokumenteret og billeddækket forskel i antallet af mennesker fra Obamas indsættelse i 2009 og til Trumps i år.

Synlig var hans overraskelse, da presserådgiveren forklarede påstanden om det modsatte som ”alternative fakta”. Dermed kom et nyt redskab i den præsidentielle kommunikationsstrategi til offentlighedens kendskab. Og lige siden har mediefolk, ikke bare i USA, men i store dele af verden, diskuteret, hvad i alverden de skal stille op med en sådan argumentation. I princippet kan nemlig hvad som helst veksles til ”alternative fakta”.

Men selvom Trump-strategien umiddelbart fremstår som en nyskabelse, er det værd at huske, at der til alle tider har været – og er – politikere, som bevæger sig på kanten af sandheden. Herhjemme bliver citatet ”hvis det er fakta, så benægter jeg fakta” jævnligt tillagt flere forskellige folketingspolitikere – ofte med et smil på læben. Og kun når fakta er påviseligt forkerte, kommer en politiker på glatis. Som da SF’s daværende formand Villy Søvndal i valgkampen i 2007 hævdede i en tv-debat, at han havde besøgt 20 plejehjem, hvorefter et faktatjek viste, at det rigtige tal var fem.

GANSKE OFTE SLIPPER politikere imidlertid af sted med udsagn, der tilsyneladende ikke lader sig efterprøve. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) leverede et sigende eksempel på denne ædle argumentationskunst i et interview med Berlingske i august 2015, da han blev spurgt til manglende beviser på, at lavere ydelser ville få færre flygtninge til at søge mod Danmark: ”Politik handler ikke om at føre bevis. Politik er ikke en videnskab. Politik er holdningsbaseret. Politik er, hvad der er ret og rimeligt. Hvad vi tror på. Jeg skal ikke bevise min politik, jeg skal leve op til det, jeg har lovet vælgerne.”

Logikken ligner til forveksling den, som Donald Trump allerede er i fuld gang med at betjene sig af. Og kun når der åbenlyst er tale om manipulation og direkte løgn som i diskussionen om antallet af mennesker ved indsættelsesceremonien den 20. januar, vil der være noget konkret for medierne at gribe fat i. Dét skal de til gengæld gøre med fuld styrke, fordi den offentlige debat vil være skidt tjent med ”alternative fakta”.

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.