Prøv avisen
Debatinterview

Turismeforsker: Vi skal passe på de særlige steder, så de ikke forsvinder, fordi vi ødelagde dem

Uhæmmet og utæmmet turisme kan ødelægge attraktionerne, og så saver man den gren over, man selv sidder på,” mener turismeforsker Jane Widtfeldt Meged. På billedet ses asiatiske turister ved Gefionspringvandet i Indre By i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sommerferie betyder, at turisterne kommer. Flere steder i Danmark er blevet så yndede feriemål, at lokalbefolkningen protesterer. Men turisme bliver der kun mere af i fremtiden, og derfor skal vi begynde at tænke turisme smartere, mener forsker Jane Widtfeldt Meged

Jane Widtfeldt Meged, du er lektor og forsker i turisme ved Roskilde Universitet og leder af turistføreruddannelsen. Hvorfor ser vi i disse år, at byer som Barcelona, Rom, Venedig og senest Blåvand i Danmark føler sig invaderet af turister og siger stop?

”Overturisme er ikke noget nyt fænomen, det oplevede man allerede på Mallorca og Costa Brava i 1970’erne, men problemet er, at turismen har været i vækst siden starten. Der kommer mere og mere turisme, fordi flyrejser er blevet billigere, og folk har fået flere penge mellem hænderne. Derfor stiger det overordnede pres på verden. Jeg tror ikke, der findes den kommune, der ikke vil have en del af kagen, for turister skaber vækst. Men man er ikke så god til at tænke på, om turismen er bæredygtig.”

Hvad mener du med bæredygtig turisme?

”Turisme, der tager hensyn til lokalområdet. At de lokale beboere kan holde ud at være i deres lokalområde og ikke føler, at de bor i et levende museum. At turismen ikke må vokse hurtigere, end at stedet og lokalbefolkningen kan følge med, og at de lokale føler, at de har en indflydelse på turismens omfang og selv får del af udbyttet.

Camønoen (vandrerute på Møn, red.) er et godt eksempel, hvor det er lokale ildsjæle, der har startet et turistprojekt. Der er turismen startet nedefra op, fordi man har tænkt og planlagt turismen med udgangspunkt i de eksisterende ressourcer. Camønoen vækster også, men det gror mere organisk, fordi man har planlagt og tænkt over, hvordan man indretter attraktionen, så den tager mest muligt hensyn til lokalområdet. I Gent i Belgien har man løst problemet på en anden måde. Der har man måttet rette op på en turisme, der var kommet ud af kontrol. Den gamle by er Unesco-listet, og her styrer man turiststrømmene til visse dele af byen, så befolkningen kan få fred i deres dele af byen.”

Men når turister bringer vækst, er det så ikke en god ting?

”Jo, men det er en meget ensidig måde at tænke turisme på. For der er konsekvenser ved den stigende turisme. Og der er forskellige måder at være turist på. For eksempel er der de mange tusinde krydstogtsturister, der lægger til i Københavns Havn. Det vælter ind, men de er der kun i få timer og lægger ikke så mange penge som turister, der overnatter og bliver i flere dage. Til gengæld fylder de, så de næsten ikke kan se det, de skal se, og de lokale i Indre By ikke kan komme ned til købmanden på udvalgte dage. Uhæmmet og utæmmet turisme kan ødelægge attraktionen, og så saver man den gren over, man selv sidder på.”

Hvordan gør man så turismen mere bæredygtig?

”Arbejd strategisk med turismen, så man får folk til at blive i længere tid, kommer på forskellige tidspunkter på året og efterspørger forskellige ting. Man kan sætte prisen op på indgange, hotelovernatninger, mad eller lignende, så man sorterer nogle fra. Det er selvfølgelig ikke så demokratisk, men det er en måde. Eller man kan sætte en antals begrænsning på steder med indgang, så man sørger for, at det ikke bliver overrendt. En bæredygtig turist bliver eksempelvis syv dage på destinationen i stedet for tre. Længere besøg betyder både, at turisterne lægger flere penge på stedet, men også at de måske udvider deres besøgsområde lidt. Det kræver planlægning og omtanke at lave klog turisme.”

Hvad gør man så de steder, hvor det er for sent? For eksempel i Venedig og Barcelona, hvor lokalbefolkningen må vige for turisterne, der bor i Airbnb-lejligheder og kan betale en husleje, de lokale ikke kan?

”I Barcelona og i Berlin har man lukket for Airbnb i en periode. Deleøkonomi er godt på mange måder, men hvis det meste af en bygnings lejligheder kun bruges til Airbnb, bidrager de ikke til det lokale fællesskab, og det kan være anstrengende for dem, der bor der, at der hele tiden kommer nye hold turister ind i bygningen.

En anden metode kan være Møns Klint-modellen. Her har man lavet et geomuseum tæt på klinten, hvor folk får alt at vide om stedet og naturen, og det er en lige så stor oplevelse som at se klinten. Det betyder, at man fordeler menneskemængden på klinten, de besøgende lægger flere penge, de bliver klogere og slider ikke naturen ned. Vi er syv milliarder på kloden, og hvis alle vil se Venedig samtidig, bliver det én stor pølserand. Man bliver nødt til at planlægge sig ud af problemet og ikke kun tænke i vækst.”

Har man været for blind over for turismens konsekvenser?

”Generelt har der aldrig været overdrevet fokus på turisme, når det kommer til lovgivning på nationalt niveau. Det har mere været op til kommunerne og regionerne at regulere. Det handler om, at turisme nok har fyldt i Danmark, men ikke på samme niveau som i andre lande, der har haft mere turisme og i flere år, og hvor turisme er et større reelt erhverv. Men det kommer, netop fordi vi ser lokalbefolkninger rundt omkring sige stop.

Jeg tror også, vi kommer til at se et større fokus på konsekvenserne af turismen, og hvordan man håndterer den på en fornuftig måde. Hvis altså man kan se ud over sporet om, at flere turister er lig med mere vækst. Vi har jo begrænsede ressourcer i verden, det må man tage alvorligt, og turismen er en del af det overforbrug af naturlige ressourcer. Man kan regulere det på tusinde måder, men man kan starte med at sige, at det altså ikke er ethvert menneskes ret bare at se og gøre, som man har lyst. Man bliver nødt til at tænke sig om.

Turismen står for omkring otte procent af verdens CO2-aftryk, og det er ikke kun på grund af fly, men også af mad og forbrug. Jeg tror, vi vil se ændringer i tilgangen til turisme på samme måde som plastikemballage i supermarkedet og bæredygtighed i andre dele af vores tilværelse. Forhåbentlig bliver det en prioritet at skabe mere bæredygtig turisme, for vi skal alle være her. Og vi skal passe på de helt særlige steder i verden, så de ikke forsvinder, fordi vi selv ødelagde dem.”

Fortæl os, hvor du oplever overturisme ved at klikke her