”Vi er marxister fra Colombia.”
Der er ingen slinger i valsen, da de to studerende Natalia Daza og Daniel Quiroga svarer på, hvorfor de er taget ud for at besøge gravmonumentet på Highgate Cemetery, kirkegården i det nordlige London, hvor Karl Marx ligger begravet.
For begge gælder det, at et besøg ved graven er på deres ”bucket list” – det engelske ord for ønskesedlen over ting, som man absolut skal nå, før man stiller træskoene.
”Jeg er meget optaget af politisk teori og feministisk teori, og særligt i det sidste er Marx meget vigtig. Den måde, han dekonstruerer køn på, er en meget vigtig teori,” forklarer Natalia Daza, der netop er startet på et udvekslingssemester på universitetet King College i London.
Her har hun helt tilfældigt mødt Daniel Quiroga, der har været på et sommerkursus. Hjemme i Colombia læser han jura og vil være advokat. Det er hans sidste dag i London, og den bliver brugt til pilgrimsfærden til Karl Marx’ grav.
”Når man ser på den juridiske historie, så ville den have været meget anderledes uden Marx, og jeg er begejstret over at se hans grav,” siger han.
Mens Kristeligt Dagblads udsendte er på kirkegården, er der en konstant strøm af folk, der kommer forbi. Og selv folk, der ikke er socialister eller marxister, kan ikke dy sig for at tage en ironisk selfie foran gravstenen.
”Han er jo internationalt kendt og den mest berømte figur på kirkegården. Der er fortsat en stor interesse i at se hans grav, og vi ser også et stigende antal busser med særligt kinesere, som kun kommer for at se hans grav,” forklarer kirkegårdsdirektør Ian Dungravell, som dog ikke har tal for, hvor mange af de besøgende som primært kommer for at se Karl Marx.
”Men de, der kommer for at se Marx, overstiger langt alle de andre besøgende.”
Der er altid ting ved hans grav – blomster, kort og stearinlys.
”For nylig fandt vi også en legetøjselefant og tilmed en hvidløgsranke, hvad det så end skal betyde,” fortæller direktøren.
Inde midt i Londons Soho holder Heiko Khoo til. For fem år siden begyndte han at arrangere Marx Walks – vandreture i det centrale London – hvor han følger i sporene på Karl Marx og hans samtidige, som boede og arbejdede i London.
I lighed med kirkegården oplever han også en stigende interesse fra kinesere, og de ved som regel meget mere om hele den kommunistiske bevægelse, og de stemmer i, når han undervejs synger ”Internationale”.
”Vi har haft besøg af alt fra lederne af den kinesiske bank ICBC, som er en af verdens største banker, til folk fra investeringsbanken Goldman Sachs og supermarkedskæden Sainsbury, som brugte det som en del af teambuilding for unge ledere. Men lederen af gruppen forsøgte at korte turen af, da hun syntes, nogle af de unge blev lidt for optaget af Marx’ tanker,” beretter Heiko Khoo, der selv har studeret Marx i over 33 år.
For de mere inkarnerede marxister var der i sommer festivalen ”Marxism 2017” med over 200 arrangementer og foredrag.
”Der er en række tegn på, at vi ser en fornyet interesse. I Tyskland, Storbritannien, USA og andre lande er der etableret læsegrupper, der studerer ’Das Kapital’. Hundredtusinder har set David Harveys foredrag om ’Das Kapital’ online”, forklarer Joseph Choonara, som har skrevet flere bøger om marxisme. Han ser, at den fornyede fokus på socialisme begyndte i 1990’erne med antikapitalisme- og antiglobaliseringsbegvægelser.
”Processen accelererede efter 2008, fordi folk søgte forklaringer og alternativer, da de så omfanget af den kapitalistiske krise. Og Marx har en de mest overbevisende analyser af kapitalisme og kriser,” siger Joseph Choonara.
Tilbage til Highgate Cemetery. Her havde Karl Marx oprindeligt købt den mindst mulige gravplads, da hans hustru Jenny von Westphalen døde i 1881. Han døde selv 15 måneder senere.
I 1954 blev parrets jordiske rester flyttet den nuværende placering, som er meget større og med et monomentalt gravmæle, der tårner sig over de besøgende.
Ironisk nok valgte Karl Marx at købe et gravsted på en privatdrevet kirkegård, som skulle skabe profit til aktionærerne – til trods for, at der også var en offentlig kirkegård få kilometer væk.
”Måske var det, fordi han ville have sin hustru i nærheden,” spekulerer Ian Dungravell.
Det private firma gik konkurs i 1970’erne, og nu er det en velgørende forening, der driver kirkegården, hvor det koster små 40 kroner at komme på besøg.
”Så du kan sige, at Marx er vores primære indkomstkilde.”