DEN UDBREDTE TYSKE forestilling om, at højrenationale positioner mod indvandringen primært kommer fra globaliseringens tabere, de uuddannede og socialt marginaliserede, har tilsyneladende fået et gevaldigt gok i nødden.
Mange tusinde tyske intellektuelle, kunstnere og forfattere har skrevet under på en erklæring, som advarer mod masseindvandring, og medunderskriverne tæller blandt andre den syrisk-fødte professor Bassam Tibi, den jødiske forfatter Henryk M. Broder, den socialdemokratiske tidligere finansminister i delstaten Berlin Thilo Sarrazin og forfatteren Uwe Tellkamp.
”Med voksende forbløffelse ser vi, hvordan Tyskland beskadiges af ulovlig masseindvandring. Vi udtrykker vores solidaritet med dem, der fredeligt demonstrerer for genoprettelsen af retsstatsprincippet ved vort lands grænser,” lyder den korte tekst, der bærer den udramatiske titel Fælleserklæring 2018, men ikke desto mindre har udløst den formentligt mest voldsomme debat om tysk indvandring, siden den kristeligt-demokratiske forbundskansler Angela Merkel i 2015 åbnede den tyske grænse, og over en million asylansøgere kom til landet.
Medunderskriver og CDU-politiker Vera Lengsfeld skriver i berliner-avisen Der Tagesspiegel, at skønsmæssigt 55.000 illegale indvandrere kom til landet i 2017, at 15.000 indvandrere hver måned smugles til Tyskland via Balkan-ruten, og at administrative myndigheder stadig sidder med flere hundredtusinder uafsluttede asylsager efter flygtningestrømmen i 2015.
”Vi ønsker at hjælpe dem, der har mest brug for det, det vil sige kvinder, børn, ældre, syge. Det, der er fundet sted hidtil, er et darwinistisk kapløb til den tyske grænse, primært vundet af skruppelløse unge mænd,” skriver hun.
Erklæringen falder sammen med debatten om islams plads i Tyskland, som blev genoplivet af den tyske indenrigsminister, den tidligere bayerske ministerpræsident Horst Seehofer, da han for en måned siden erklærede, at islam ikke hører til Tyskland. Foreløbigt har næsten 137.000 tyskere tilsluttet sig erklæringen på internettet, men den er også blevet mødt med kras kritik.
IFØLGE UGEAVISEN Die Zeit stræber underskriverne kun efter ”isolation” baseret på ”frygt”, en kommentar i Berliner-avisen TAZ taler om ”kumpaner fra højrefløjens rand”, for hvem fakta er mindre vigtige end at oppiske en stemning, og på Spiegel Online taler publicist og journalist Jakob Augstein om tilhængerne som ”brunstrømper” med henvisning til Adolf Hitlers paramilitære terrorkorps, Sturmabteilung:
”De kan ikke påberåbe sig formildende omstændigheder for sig selv – en svær barndom i Øst, frygt for globalisering eller lignende – de ved præcis, hvad de gør: De vil have et muslim-rent Tyskland.”
Men erklæringen kan give anledning til at forlade skyttegravene og løfte den betændte flygtningedebat op på et sagligt niveau, hvor modstandere taler sammen, mener avisen Rheinische Post. Initiativet bryder med forestillingen om, at ”højrepopulistiske positioner primært stammer fra dem, der er kommet til kort over for samfundet”.
”Slagordet om populisme har skabt orden i vores mangfoldighed af meninger og ytringsfrihed. Med det var der en klar grænse mellem godt og ondt, sort og hvidt. Populister er hidtil fremstået som stort set uværdige til at få respekt, og dermed kunne de også udelukkes fra offentlige debatter (…). Så enkelt er det åbenlyst ikke,” skriver avisen og tilføjer, at det kan være ”den store chance”, at så mange intellektuelle er repræsenteret i erklæringen.
”Måske de kan tage eksklusionens gift ud af debatten. Måske vokser også en erkendelse af, at vi kan tale med hinanden,” skriver avisen.
DET ER DOG FOR SENT, mener forfatter og journalist Ernst Elitz. For det, der begyndte som et konservativt oprør blandt intellektuelle, er endt i et kaos af rasende borgere, og al vægt er dermed taget ud af erklæringen.
Han henviser til, at massetilslutningen til initiativet på internettet er cirka lige så seriøst som at like noget på Facebook, og han kritiserer medunderskriver Vera Lengsfeld for at sænke debat niveauet med sine polemiske udfald. ”En mulighed for intellektuel debat er blevet mistet,” skriver han i det politiske magasin Ciceros online-udgave.
Men det er forkert, mener filosof og forfatter Alexander Grau. Han påpeger i samme medie, at debatten handler om meget mere end modstand mod masseindvandring.
”Det er også et spørgsmål om at udfordre de bagvaskelsesstrategier, der forsøger at delegetimere og sygdomsstemple de politiske bekymringer i store dele af befolkningen,” skriver han og tilføjer, at kritikken ikke kan ignoreres, fordi den kommer fra intellektuelle, fra selve hjertet af den venstreorienterede kultur:
”I det lys er erklæringen en fuldkommen succes.”
