Sørine Gotfredsen: Rendestenssprog er ikke længere utænkeligt i et nyhedsprogram

Omhyggelighed med ordforråd og kreative formuleringer alt efter evne og forudsætninger er med til at opbygge vores karakter, skriver Sørine Gotfredsen

Man må nøjes med at blive almindeligt paf, når man pludselig på TV 2 i nyhedsbjælken kan læse følgende sætning: ”Chauffører skider i skoven", skriver Sørine Gotfredsen.
Man må nøjes med at blive almindeligt paf, når man pludselig på TV 2 i nyhedsbjælken kan læse følgende sætning: ”Chauffører skider i skoven", skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

HAVDE DET VÆRET tidligt på dagen, ville jeg utvivlsomt have fået den berømte morgenkrydder galt i halsen. Men det skete om aftenen, hvor man må nøjes med at blive almindeligt paf, når man pludselig på TV 2 i nyhedsbjælken kan læse følgende sætning: ”Chauffører skider i skoven.”

Selve nyheden var såmænd reel nok. Der mangler visse steder offentlige toiletter, hvilket får nogle lastbilchauffører til at benytte skovbunden, og dette blev altså på TV 2 opsummeret på samme vis, som det kunne være sket på værtshuset eller teenageværelset.

EKSTRA PÅFALDENDE VAR DET, fordi bandeord og latrinære udtryk meget sjældent optræder i nyhedsudsendelser på DR og TV 2. Selvfølgelig ikke, da denne type udsendelse repræsenterer noget formelt i oplysningens og demokratiets tjeneste og derfor skal afvikles i en lydefri tone.

Men alt imens man håber, at personen, der har formuleret den omtalte sætning, er blevet kaldt til samtale hos én af medieverdenens mange overbetalte mellemchefer, kan man konstatere, at rendestenssprog ikke længere er utænkeligt i et nyhedsprogram. Og der skal råbes højt.

FORLEDEN DELTOG JEG i P1-programmet ”Kejser”, hvor vi diskuterede danskernes brug af bandeord og beskidt sprog – også i medierne.

Jeg hævdede her, at sproget udgør et særligt kendetegn på menneskets skabte eksistens som ånd, og at omhyggelighed med ordforråd og kreative formuleringer alt efter evne og forudsætninger er med til at opbygge vores karakter. Med i programmet var også DR’s sprogredaktør Martin Kristiansen, der blandt andet udtalte, at sproget i DR skal afspejle sproget i befolkningen.

SAMME FORKLARING MØDER MAN ofte hos Dansk Sprognævn, når man for eksempel her skal gøre rede for, at ordet bjørnetjeneste i dag officielt både kan betyde at gøre nogen en meget stor tjeneste og det stik modsatte. Hvilket jo snart kan ende i en situation, hvor vi reelt ikke forstår hinanden.

Hvis afspejling af sprogets udvikling er ledetråd, har man langt hen ad vejen opløst sig selv som myndighed, og jeg foreslog Martin Kristiansen, at man i højere grad i DR forholder sig til, hvordan det danske sprog bør tales.

At man altså ser sig selv i en mere – uha, farligt ord – opdragende rolle. Jeg bilder mig nemlig ind, at den formanende tone har effekt. Ganske vist ved jeg ikke, om rockstjerne Sanne Salomonsen hører P1, men det glædede mig, da hun forleden som dommer i ”X Factor” på DR 1 udviste omtanke.

Der er i stor stil gennem årene blevet bandet og svovlet i det panel, og netop som Sanne Salomonsen i begejstring over en sangstemme lagde an til endnu en gusten svada, afbrød hun sig selv og sagde: ”Nej, jeg bander for meget!”. Hvorpå hun formulerede en smuk, stueren sætning. Det kan godt lade sig gøre. Også på TV 2.

Efter overskriften forleden skylder kanalen os en beklagelse, da beskrivelsen af, hvad nogle chauffører udfører i skovbunden vel næppe kan være udtryk for en godkendt opfattelse af, hvordan sproget kan udfoldes i et nyhedsprogram.

Eller hvad?

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.