Grufuldt drama om Kim Wall er absolut seværdigt tv

Hvis nogen havde skrevet denne dramaserie inden 2017, ville reaktionen formentlig have lydt, at den var for usandsynlig, utroværdig og resultat af tankespind i en manusforfatters syge hjerne, skriver Kurt Strand

Pernilla August spiller rollen som Kim Walls mor i serien ”Efterforskningen”. – Foto: Per Arnesen/TV 2.
Pernilla August spiller rollen som Kim Walls mor i serien ”Efterforskningen”. – Foto: Per Arnesen/TV 2.

”FIND MIN DATTER”, siger hun med et forpint ansigtsudtryk. Stirrer tomt og tavst i ni sekunder og fortsætter: ”Bare find hende.” Og så rejser hun sig, går ud ad døren, mens hendes mand nikker over mod drabschefen: ”Tak fordi du tog dig tid.”

Scenen dvæler ved ansigternes opgivende udtryk. Ganske som mange andre scener i første afsnit af ”Efterforskningen”, sendt på TV 2 i aftes, om opklaringen af, hvad der foregik, da den svenske journalist Kim Wall forsvandt fra en ubåd og sidenhen blev fundet dræbt og parteret i Øresund for tre år siden.

Den virkelige historie er grufuld. Og om nogen inden 2017 havde skrevet den som en dramaserie til tv, ville reaktionen formentlig have lydt noget i retning af, at den var for usandsynlig, utroværdig og resultat af tankespind i en manusforfatters syge hjerne.

I dag ved vi, at den har fundet sted, og intet havde været mere forudsigeligt end at skrive og instruere en serie med blodige detaljer i et hæsblæsende ræs mellem det gode og det onde. Men heldigvis har Tobias Lindholm – for tiden også aktuel som medforfatter på biograffilmen ”Druk” – gjort det stik modsatte med en ambition om at beskrive alt det, der foregik langt fra mediernes dramatiske overskrifter.

”Efterforskningen” fokuserer på drabschef Jens Møller – lavmælt og dygtigt spillet af Søren Malling – og hans kollegers tilsyneladende umulige optrævling af en ubådsbygger og -kaptajns ugerning. Og ikke mindst hans forhold til og samarbejde med Kim Walls forældre, overbevisende gestaltet af Pernilla August og Rolf Lassgård, der undervejs får afgørende betydning for den endelige opklaring.

Gerningsmanden er anonym. Han er en ”han”, en ”ham” og ”den sigtede”. De fleste ved formentlig, at hans navn er Peter Madsen, men med fuldt overlæg er han tildelt en ikke eksisterende birolle. Ingen fascination, ingen sympati og ingen forståelse skal blive ham til del.

Derfor er ”Efterforskningen” også i høj grad en slags opgør med den populære true crime -genre, hvor det ofte kan være svært ikke at blive bare lidt fascineret af en forbryders vanvittige tanker. Det gælder for eksempel i den i øvrigt fremragende Netflix-serie ”Mindhunter”, der har Tobias Lindholm som instruktør på to afsnit i første sæson.

Selv har Lindholm i interview – blandt andet med mig i ”Mennesker og medier” på P1 – fortalt, hvordan han blev revet med i en ”kollektiv besættelse af mørket”, da Kim Wall-sagen rullede i medierne. Og efter først at have vendt historien ryggen blev han efter et møde med forældrene overbevist om, at den grufulde virkelighed kaldte på et tv-drama. Vel at mærke et drama om alt det, der foregik og fungerede langt fra offentlighedens radar.

Resultatet er – bedømt på mandagens første afsnit og den kommende uges afsnit to – blevet en menneskeklog fortælling. Tilmed med god plads til ansigtsudtryk, lange pauser og stilhed. Absolut seværdig.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.