TV-dyrkelsen af ”artister” irriterer - men DRs fortælling om Norma Fox handler faktisk om en rigtig artist

DR1-programmet om ”Den fantastiske historie om pigen, der ville flyve” var en historie om fysiske bedrifter og artistisk vovemod, men det var også en skæbnefortællling om drømme, frihed, tab og alderdom, skriver Jesper Bacher i mediekommentar

DR1-programmet om ”Den fantastiske historie om pigen, der ville flyve” var en historie om artistisk vovemod, men også en skæbnefortællling om drømme, frihed, tab og alderdom. - Foto: DR
DR1-programmet om ”Den fantastiske historie om pigen, der ville flyve” var en historie om artistisk vovemod, men også en skæbnefortællling om drømme, frihed, tab og alderdom. - Foto: DR.

Et af de stadig sproglige irritationsmomenter for undertegnede er tidens brug af ordet artist. Artist er da for en pokker en person, der arbejder i et cirkus, en akrobat heller lignende, men nu bruges ordet om allehånde pop - og rockmusikere. I X Factor tales der ofte om artister, men der er selvfølgelig også noget cirkus over den forestilling.

Men mandag aften kunne man på DR1 i ”Den fantastiske historie om pigen, der ville flyve” se en rigtig cirkus-artist, den danskfødte trapez-artist Norma Fox. Det var en historie om fysiske bedrifter og artistisk vovemod, men det var også en skæbnefortællling om drømme, frihed, tab og alderdom. Erfaren kvinde er god at gæste, og Norma Fox var rig på erfaringer både af de glansfulde og de traurige.

Nu var Norma Fox en ærværdig dame på 95 år, som levede i et lille hus i udkanten af cirkusbyen Sarasota i Florida, men hun var født Nielsen og kommet til verden i Randers.

Hendes biologiske mor var nok ikke den mor, som kirkebogen udlagde, men snarere en lillesøster til den officielle mor. Det fik Norma at mærke i barndommen, hvor hun følte sig uelsket og uønsket, og faren tog hende ofte ud at fiske for at give Norma et frirum fra den øvrige families modvilje.

Som bare 14-årig blev hun opdaget af ejeren af et mindre cirkus og mere eller mindre bortsolgt eller i hvert fald overdraget til denne fremmed. Norma kom med til København for at lære akrobatiske cirkuskunster og samtidig være hushjælp for Fru Altenburg.

”Jeg havde ingen ungdom”, som hun selv sagde det. Et giftermål med franske André Fox blev hendes billet til et andet liv, og Norma Fox kom til USA, hvor hun gjorde karriere som elegant trapez-artist, der udførte sine vovestykker uden frygt og sikkerhedsnet. Så legendarisk blev Norma Fox, at hun blev hædret med en ”Ring of Fame”, som kun bliver de allerdygtigste cirkus-artister til del. I luften var hun i sin egen verden og følte sig fri. Ja, Norma Fox synes, at hun kom nærmere Gud.

Men nede på jorden levede hun med en utro ægtemand, som brugte pengene fra hendes optræden på andre kvinder, og hendes søn blev efter en ulykke bundet til en kørestol i en alder af 15 år. Nu var sønnen også borte. Heldigvis Norma Fox levede blandt en storfamilie af pensionerede cirkusflok, hvor hun fandt den tryghed og omsorg, hun så ofte havde manglet.

Der var noget værdig, smukt og helt usentimentalt over den ”flyvende gudinde”, som hun engang blev kaldt, mens så hun tilbage og fortalte om sin hverdags stille glæder og alderdommens afklarede frihed fra fordums bekymringer og bånd.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Grundtvigs bevægende ”Kirkeklokken mellem ædle malme”, hvor han ser tilbage på barndomslandet og skriver: ”Landet nu gråhærdet kun jeg gæster/og har hjemme, selv jeg ved ej hvor”. Norma Fox ville gerne nå at fylde 100 år på jorden, men hun havde også hjemme oppe i luften og hinsides tiden.

Uddrag: Der var noget værdig, smukt og helt usentimentalt over den ”flyvende gudinde”, som Norma Fox engang blev kaldt