Tv forsømmer den danske sangskat

I dag er det "Spil dansk dag". I tirsdags blev den 18. udgave af Højskolesangbogen præsenteret for et publikum, der sikkert vil vise sig mere købedygtigt end nogensinde. For tiden produceres og bruges der danske sange som aldrig før – bare ikke i tv!

For tv-folk er en ny sangbog blot en begivenhed af forbigående interesse. De har ikke sans for dens vedvarende værdi. Sådan også med udgivelsen af Den Danske Salmebog i 2003: Tv-debatten om og brugen af tekster og melodier var og er sporadisk og forsømmelig.

Som Testrup Højskoles forstander, Jørgen Carlsen, i radioens P1 formulerede det i mandagens udgave af "Ved dagens begyndelse" med en elegant omskrivning af titlen på en helt anden slags bestseller: "Snyd ikke Dem selv for denne sangskat!" – Nej, men det gør dansk tv!

Samme Jørgen Carlsen var også hovedperson i mandagens udgave af P1's "Folk og kirke" (genuds. søndag kl. 19.25). Han gjorde her blandt andet rede for holdningerne bag Højskolesangbogens sammensætning af gammelt og nyt. Der er tale om en hjertesag. Carlsen pointerede, at det er vigtigt at forbindelsen mellem Højskolesangbogen, Den Danske Salmebog og dermed folkekirken holdes ved lige. Målsætningen er klar: der er tale om at imødegå tidens ligegyldiggørelse til fordel for en udbredt livsoplysning.

Af udsendelsen fremgik det, at der over alt fortsat synges og spilles af hjertens lyst efter Højskolesangbogen. Det sker ikke alene på højskoler, busudflugter, til menighedsrådsmøder og i forbindelse med foredragsaftener, men nu også på efterskolerne – bare ikke i tv!

Jeg genkendte den iagttagelse, forfatteren Doris Ottesen fortalte om fra en sogneaften i Thyregod Præstegård: Som foredragsholder modtager man altid med glæde opfordringen til at vælge et nummer fra Højskolesangbogen ved et mødes begyndelse og slutning.

Noget nær det samme gav nogle højskoleelever udtryk for. Fællessangen havde for dem nu især en rituel betydning. Det var i den forbindelse dog ellers trist at erfare, at unge i dag kan gå tre år i gymnasiet uden at blive præsenteret for Højskolesangbogens indhold. Da jeg selv igennem et kvart århundrede næsten dagligt på en højskole har benyttet denne uundværlige blå sangbog, var det også genkendeligt, hvad Johannes Møllehave i samme udsendelse fik sagt af godt om, hvad det vil sige at leve på og af dens tekster.

I tirsdagens udgave af P1's "Vita", sørgede Mette Starch også for at få højskolesangen omtalt som et både tidløst og højaktuelt kulturhistorisk fænomen. Vi blev mindet om, at radioens P4 faktisk dagligt kl. 11.54 sender danske sange med DR Radiopigekoret. – Hvorfor ikke i tv?

Globalt set er Højskolesangbogen af en helt enestående karakter. Også derfor havde det været interessant, om "Folk og Kirkes" gode vært, Kåre Gade, havde stillet sine gæster dette mediepolitiske spørgsmål: Er det egentlig ikke sært, at dansk tv konsekvent ignorerer det dybt originale nationale særkende, som Højskolesangbogen er? – I sandhed, den bog lever ikke i kraft af, men på trods af tv!

Leif Hjernøe er forfatter

og foredragsholder

www.leifhjernoe.blogspot.com