”FØRSTE GANG, folk ser rummet her, bliver de vildt imponerede. Nok fordi det føles lidt som at træde ind i en katedral”.
Karakteristikken, udtalt af en banegårdsmedarbejder, gælder den enorme hal på Grand Central Station på Manhattan. Sammen med den nærliggende Penn Station sluser den omkring trekvart million daglige pendlere ind og ud af det centrale New York.
Og det synes derfor at være ganske oplagt, at de to spiller hovedrollerne i første afsnit i en serie om verdens travleste togstationer, sendt mandag aften på DR 2.
At Grand Central er en smuk station, vil nok enhver besøgende uforbeholdent nikke ja til. Bygget i 1913 af gedigne materialer i en arkitektur, hvor der er tænkt på det meste. Og hvor, som det udtrykkes i tv-serien, ”travle newyorkere lige kan få sig en østers på vej til toget” i den verdensberømte ”Oyster Bar”.
UNDERVEJS I DEN TRE KVARTER lange tour de force i New Yorks vigtige trafikårer bliver der klippet hurtigt mellem tog på værksted, stressede trafikledere og venlige servicemedarbejdere.
En lidt overgearet, meget britisk fortæller tager os med omkring og bag kulisserne i et univers, som de fleste kun kender på overfladen i hastigt tempo til og fra.
Dermed skriver ”De travleste togstationer i verden” – med stop i Calcutta i går, Melbourne i dag og Zürich i morgen – sig ind i en tv-tradition, hvor vi som seere får en oplevelse af næsten at være der selv. Fortælleren, en tilsyneladende alvidende guide fører os rundt, og med løftet paraply bliver vi ledt dybt ind i det maskinrum, der sikrer, at det hele fungerer, som det skal.
Eller som sørger for, at toghjul bliver renset for nedfaldne blade, der ellers kan sætte sig fast i bremserne og true sikkerheden.
GUIDEN ER SAMTIDIG en slags pædagog, som sammen med sine medvirkende forklarer, hvorfor togene ikke altid kan komme af sted til tiden. For hvem vil sætte sig til rette med kurs mod forstæderne, hvis bremserne ikke virker?
Statistikker og talstørrelser underbygger fortællingen, der går rent ind med en sandsynligvis overdrevet oplysning om, at der afgår eller ankommer et tog på Manhattan cirka hvert andet sekund.
Den slags er nemlig afgørende, hvis præmissen – verdens ”travleste” – skal holde. Fuldstændig som når andre serier i samme jernbaneunivers præsenterer den længste, den højeste eller den ældste af slagsen.
Fascination er en drivkraft, og i en dagligdag, hvor de fleste af os er på afstand af alt det, der får et komplekst samfund til at fungere, er der nok at tage fat på for alverdens tv-tilrettelæggere. Derfor er lufthavne, sygehuse, brandstationer, politipatruljer og banegårde godt stof. Ikke kun én gang, men igen og igen. For nye kommer til, teknologier forandres og antallet af mennesker i verdens storbyer vokser.
Samtidig er efterspørgslen på tv-markedet med streamingtjenesternes fremgang større end nogensinde: Velkommen til verdens længste tv-serie.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.