I en årrække har de offentlige behandlingssystemer fået på puklen for en snæversynet, silo-plaget tilgang til borgere med behov for hjælp. Det handler for eksempel om den udsatte familie med sagsbehandlere i socialforvaltningen, der ikke taler sammen med misbrugsbehandleren. Den ældre, der bliver udskrevet fra sygehuset uden tilstrækkelig koordinering med den kommunale hjemmepleje, eller den spiseforstyrrede pige, der indlægges i psykiatrien uden dialog med skolen.
Det stiller store krav til regioner og kommuner at sikre de helhedsorienterede forløb. Det skal prioriteres både strategisk og i den daglige ledelse, så de fagprofessionelle har fokus på brobygningen og samarbejdet med kolleger i andre fag og systemer. Det kræver også stærke, veluddannede fagprofessionelle, der har blik for kompleksiteten og vigtigheden af at skabe sammenhængende forløb på tværs af siloerne. Og det kræver, at de bliver uddannet til at kunne bygge broerne.
Det sidste står vi for på professionshøjskolerne. En undersøgelse, vi netop har lavet på Metropol, viser, at hele 92 procent af vores færdiguddannede vurderer, at de er særdeles godt klædt på til det tværprofessionelle arbejde. De fortæller, at de betragter det som meget vigtigt at være i stand til at udvikle nye løsninger i de komplekse systemer, de navigerer i. Brugerorganisationer, politikere og borgerne selv efterlyser systemer, der kan tænke alle 360 grader rundt. Og med god grund.
Alt for mange ressourcer går tabt i støtte- og behandlingsforløb, hvor borgeren bliver efterladt i et tomrum mellem to instanser – både menneskeligt og økonomisk. Derfor skal vi fortsætte indsatsen for at få velfærdens vigtige systemer til at arbejde bedre sammen på tværs. De nyuddannede sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, ergoterapeuter og de mange andre professioner, der skal levere varen, er klar og klædt på til opgaven.
Nu gælder det så om at sikre, at deres kompetencer kommer i spil. Det kan man blandt andet gøre ved at styrke efteruddannelsen af de fagprofessionelle, der allerede er derude, så den helhedsorienterede tilgang ikke blot kommer ind med de nye kolleger. Den opgave kan professionshøjskolerne også hjælpe med. Vores efter- og videreuddannelser går ud på at udvikle innovative svar på den nye velfærds komplekse krav. Hvis kommunerne og regionerne er klar til at opprioritere på den front, så begynder det at ligne noget, vi sammen kan være endnu mere stolte af.
Randi Brinckmann er dekan på Professionshøjskolen Metropol.