SOM SPROGMENNESKE kan man indimellem fortabe sig i spørgsmål omkring, hvad ord egentlig betyder, og hvad de rummer. Jeg har just skrevet en roman færdig og spurgte de sidste måneder i afleveringsangst mig selv og alle, der gad høre på det: Hvad er egentlig en roman? Kan jeg skrive sådan en? Hvordan ved jeg, at det, jeg har skrevet, opfylder de kriterier, læseren forventer af romanen?
Det var, som om jeg var slået tibage til start i ludo og stod der som en lille brik og rystede, selvom romanen sådan set var færdig, eller måske netop fordi den var færdig og ikke længere kunne ændres. Det er netop på det tidspunkt, tvivlen rammer.
Min søn læste samtidig en bog i forbindelse med sit studie, der netop stillede kriterier op for romanen, og bævende sad jeg, mens han læste de seks kategorier op og var lettet og glad, da det viste sig, at jeg opfyldte det hele og med god samvittighed kunne sige, at jeg havde skrevet en roman.
Tvivlen er vigtig, for det er den, der giver muligheden for at tænke nyt og lave om og komme videre. Definitionerne af begreberne er vigtige. Så vi kan forstå, hvad vi laver, og netop vide, om vi begiver os uden for konventionerne. Det er ofte både vigtigt og nødvendigt at gøre, men er vi aldrig i tvivl, og kender vi ikke forventningerne og rammerne for det, vi gør, og de begreber, vi anvender, kan tingene løbe af sted med os og blot være noget, vi gør, fordi det er vane og konvention.
JEG ER OGSÅ PÅ DET SENESTE blevet i tvivl om, hvad politik egentlig er. Hvad dækker begrebet i forhold til vores liv? Politik fylder meget i vores samtaler og i vores hverdag. De politiske beslutningstageres beslutninger har indflydelse på vores liv, og vi forsøger at finde ud af, hvem vi selv er i forhold til det politiske spektrum, når vi skal stemme.
Hvilke værdier har jeg? spørger vi os selv, og hvilke værdier har de forskellige politiske partier? Og da der sjældent er total overensstemmelse mellem alle vores værdier og partiernes værdier, bliver vi nødt til også at vægte dem. Hvilke værdier synes jeg er vigtigst? Jeg er enig med dette parti om værdipolitikken, men med dette om den økono miske politik og med dette i miljøpolitik. Hvad er vigtigst for mig? På den måde bliver politik et spektrum, hvor man kan sidde og køre små pile frem og tilbage for at se, hvor på skalaen, de overlapper mest. Politik bliver en metode, til vi finder ud af, hvem vi selv er, og hvordan vi definerer vores liv.
Man kan endda ende et sted, hvor ens identitet hænger tæt sammen med et parti, man måske har fulgt fra ungdommen af, hvis politik overhovedet ikke passer til det liv, man med årene har fået. Men at skifte parti i stemmeboksen kan virke som at ryste sig selv i sin grundvold, fordi man så må erkende, at man ikke længere er den samme, som den man var engang, og man kan sagtens ende med at stå der og stemme på noget for at føle sig som en person, man var som ung, selvom det er stik imod ens nuværende værdier og livssituation.
Overvejelserne om, hvad politik egentlig er, udspringer af en større overvejelse. For det handler om, at jeg synes, der er nogle områder, der bør undtages fra almindelig politik, selvom vi i dag, måske af vane, betragter dem som politiske emner. Det er de områder, der handler om vores overlevelse som mennesker. I det politiske felt er der så mange forhandlinger og kompromiser og løfter og magtbegær, der er spin og retorik og lobbyisme og penge, og det er afsindig interesant at følge.
Problemet er, når områder, der handler om vores alle sammens livsgrundlag, ryger med ind i den mølle. Vores drikkevand, vores bier, vores luft, det, vi kalder natur, som om det er noget andet end os selv, alt det, der gør, at vi er levende organismer, uanset hvad vi stemmer på. Det bør, tænker jeg, trækkes ud af det politiske spil og forvaltes af en neutral instans. For hvad er egentlig definitionen af politik?
Hvis vi slår op i det nu hedengangne gyldendalske leksikon, står der:
”Politik: aktiviteter, der vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund eller andre sociale systemer og institutioner. Alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet, fx anvendelsen af statens finanser eller en virksomheds ansættelses- og personaleforhold.”
Så spørgsmålet er: Er vores livsgrundlag en værdi, der kan indgå i det politiske spil? Eller er det en værdi, der ikke kan forhandles, men bør stå uden for politikken? En værdi, der kunne have sin egen lovgivende instans, hvis eneste interesse var at bevare luften ren, så vi kan trække den, drikkevandet rent, så vi kan drikke det, den biologiske mangfoldighed mangfoldig, så vi vedvarende har mad på bordet.
SÅ KAN POLITIKKEN TAGE SIG AF det andet. Alt det, hvor vi kan diskutere, hvem vi er som samfundsborgere, og hvordan vi vil leve sammen i samfundet. Men uden det livsgrundlag, der har skabt menneskeheden, er vi ingenting.
Uden det er der ingen at have magt over, ingen sociale systemer eller institutioner og ingen værdier. Vores livsgrundlag er for stort og vigtigt at overlade til skiftende regeringer og deres politiske interesser.
Der bør være en konstant instans, hvis eneste formål er at sørge for, at politikken ikke udøver en magt, den ved sin definition ikke har, nemlig magten over os som menneskehed.
Lad os bryde de faste konventioner, som vi gør på så mange andre områder. Prøve nye veje og finde ud af, hvad det vil gøre os til, også som politiske mennesker at trække vejr, vand og bier ud af det politiske spil.
Mellem os skrives på skift af forfatter Kim Leine og forfatter Merete Pryds Helle. De skriver i denne klumme om kultur, eksistens og ånd.