Prøv avisen
Debat

Tvungen dåbsforberedelse: Vil vi fremtidens kirke – eller fortidens?

”Ingen kan tvinges til at tro, og det er den enkelte, der selv afgør, om han eller hun tror,” skriver Torben Larsen i debat om tvungen dåbsforberedelse for forældre til børn, der skal døbes. – Arkiv Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Ingen kan tvinges til at tro, og det er den enkelte, der selv afgør, om han eller hun tror. Men vi kan hjælpe budskabet på vej ved at formidle kris­tendommen på en måde, mennesker kan forstå, skriver Torben Larsen

Sognepræst Torben Bramming havde den 15. maj en kronik i Kristeligt Dagblad med overskriften ”Fremtidens kirke, frihedens kirke”.

Som engageret i menighedsrådsarbejde med videre gennem 24 år læste jeg forventningsfuldt i håbet om at få nøglen til en fremtid for folkekirken, der kunne vække til optimisme i en tid, hvor nedgangsstemningen er fremherskende.

Men jeg blev desværre skuffet. Torben Brammings bud på fremtidens kirke er tvungen dåbsforberedelse for forældre til børn, der skal døbes.

Fem seancer om dåben, nadveren, De Ti Bud, trosbekendelsen og Fadervor. Uden dette forløb ingen barnedåb og ingen dispensationer, som Torben Bramming udtrykker det.

Torben Bramming starter egentlig på en meget sympatisk måde ved at fremhæve Luthers geniale greb om det almindelige præstedømme, men han forkaster det i princippet igen ved at påpege, at oplæringen kun kan ske med det særlige præstedømme, altså via teologer, der har studeret Bibelen på originalsprogene.

Torben Bramming har ingen tillid til, at forældre og bedsteforældre i dag har dét i sig, der kan give børnene en opvækst, hvor de bliver klar over, at de via dåben ”frelses fra fortabelse”, som han udtrykker det. ”De modtager den indre frihed ved dåben og troen, som befrier ved at skænke dem Guds rige trods synd og død.”

Det er måske et lidt andet sted, man bør starte, med mennesker, der ikke nødvendigvis kommer i kirken hver søndag. Det er måske at lægge mere vægt på, hvordan almindelige mennesker (døbte og dermed pr. definition præster) udfolder og formidler det at tro, og så lade de særlige (professionelle) præster træde lidt i baggrunden.

Ingen kan tvinges til at tro, og det er den enkelte, der selv afgør, om han eller hun tror. Men vi kan hjælpe budskabet på vej ved at formidle kristendommen på en måde, mennesker kan forstå.

I stedet for at tale om fortabelse, synd og død, finder jeg, at kernen i kristendommen er kærlighed, som det er udtrykt i det dobbelte kærlighedsbud. Dette udtrykkes gennem kirkens diakoni, og det er måske via mange og forskelligartede diakonale indsatser, at kristendommen skal vise sit sande indhold og på denne måde fremstå nærværende for mennesker i dag.

Torben Larsen er tidligere menighedsrådsmedlem.