FOR NYLIG OVERVÆREDE JEG sammen med den danske ambassadør og sammen med min tjekkiske kollega og medlemmer af det diplomatiske korps i Prag genbegravelsen af Tycho Brahe i Prags store katedral.
Som enhver vel ved, er Tycho Brahes jordiske rester blev taget op af graven i Prag med henblik på videnskabelige undersøgelser, der efter moderne metoder måske kan fortælle os noget mere om Tycho Brahes liv og død.
Tycho Brahe levede som protestant og døde som protestant og blev begravet i Prags dengang protestantiske katedral. Katolikkerne kom imidlertid hurtigt drabeligt tilbage i Tjekkiet, og katedralen blev hurtigt igen katolsk.
Da Tycho Brahes skelet nu igen skulle begraves, og vi i de kristne kirker betragter et skelet som andet og mere end et videnskabeligt præparat, blev der foretaget en egentlig genbegravelse og naturligvis efter de katolske ritualer.
Der har været udvist meget stor interesse hos tjekkerne for Tycho Brahes skæbne, og interessen har ikke været mindre hos flere landes medier, herunder BBC, og naturligvis fra danske medier.
Den danske ambassadør, Ole Moesby, har i månedsvis arbejdet for, at genbegravelsen blev en begivenhed, der kunne brande Danmark. Og det tør siges, at det lykkedes.
Både den katolske kirke og den tjekkiske stat udviste stor forståelse for, at vi fra både den danske regering og den danske folkekirke havde interesse i, at genbegravelsen af Tycho Brahes jordiske rester også blev en dansk begivenhed og en begivenhed for os som protestanter. Der blev på alle måder givet plads.
KATOLIKKERNE HAR SANS for det pompøse. Til "Prins Jørgens march" blev Dannebrog og det tjekkiske flag ført ind i kirken i spidsen for den store procession med den katolske ærkebiskop i spidsen.
I processionen deltog endvidere to danske præster i ornat. Den ene af dem, Holmens provst, læste i koret fra bibel og salmebog på dansk. Og det må vist være første gang efter Reformationen, at en dansk minister fra præsternes læsepult i koret i en katolsk katedral i et andet land havde adgang til at holde en kort tale.
Genbegravelsen var på alle måder en historisk begivenhed. Tjekkiets skæbne og historie har, så længe jeg kan huske, optaget os danskere meget. Russernes voldelige besættelse af Tjekkoslovakiet, som det hed dengang, i 1968 gjorde et dybt indtryk på os frihedselskende danskere.
I DANMARK SPILLES der tjekkisk musik, og vi læser bøger af de store tjekkiske forfattere. Tjekkiet har bragt meget til Danmark, men under genbegravelseshøjtideligheden var det Danmark, som på fornem vis bidrog til musikken under ceremonien, idet Holmens Kantori medvirkede.
Det videnskabelige arbejde udføres i et samarbejde mellem videnskabsmænd fra Tjekkiet og Skandinavien. Gennem moderne metoder får historien mund og mæle gennem nutidens dygtige og engagerede videnskabsmænd.
De moderne videnskabelige resultater betyder, at vi i disse år ikke sjældent må skrive dele af vor historie om. Spørgsmålet, hvem er vi egentlig, hvor stammer vi fra, har i hele menneskehedens historie altid været det samme.
Men de videnskabelige svar ændres på grund af videnskabens udvikling. De videnskabelige resultater og de videnskabelige forklaringer er spændende at kende. Men livsforklaringen kan videnskaben ikke give.
På spørgsmålet om, hvem vi mennesker egentlig er, kan det videnskabelige svar ikke stå alene. Det kristne svar er altid det samme. Mennesket er skabt i Guds billede.
Derfor har vi så megen respekt for det enkelte menneske, og derfor betragter vi ikke kun Tycho Brahe som præparat for videnskaben. Det er begrundelsen for, at vi genbegravede Tycho Brahes jordiske rester ved en kirkelig handling, der ikke blot var en katolsk kirkelig handling, da Tycho Brahes protestantiske liv og død var begrundelsen for, at Danmark og den danske folkekirke var repræsenteret ved denne økumeniske begivenhed.
Og selvom opgravningen af vor berømte astronom er drevet af videnskabelig nysgerrighed, er genbegravelsen en kirkelig handling. Tro og viden udelukker ikke hinanden.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen