EFTERHÅNDEN kommer Erik Boel til at ligne en figur fra Alice i Eventyrland, der lever i en spejlvendt verden. Den 25. februar skriver han i Kristeligt Dagblad, at Tyrkiets EU-medlemskab vil åbne nye muligheder for Danmark og Europa, og efterfølgende den 11. marts, at det ikke er Tyrkiet, der vender Vesten ryggen, men snarere omvendt.
Den 25. februar påstod han sammen med Lars Marcussen, at tyrkisk udenrigspolitik er blevet europæiseret, men da denne påstand viste sig at være uholdbar, fremførte han i sidste uge en ny påstand. Denne gang, at Tyrkiet i disse år gennemløber en europæisering, der fuldender Atatürks projekt om en vestliggørelse af Tyrkiet.
Men igen rammer Boel ved siden af. Atatürks vision var oprettelsen af en sekulær, demokratisk stat, bygget på blandt andet ligestilling mellem mænd og kvinder, men AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet), der kom til magten i 2002, har været fast besluttet på at ændre denne udvikling.
Bassam Tibi, som var med til at stifte Den Arabiske Organisation for Menneskerettigheder, har udtalt: Intet demokrati kan tillade, at kvinder bliver andenrangsborgere. Men i udkastet til en ny forfatning havde AKP-regeringen forestillet sig en anden status for kvinder som en gruppe, der havde behov for særlig beskyttelse sammen med børn, ældre og handicappede.
I 2002 var Tyrkiet nummer 63 på FNs udviklingsprograms indeks for ligestillingsarbejde, men sidste år var landet gledet ned til nummer 90, dårligere placeret end Saudi-Arabien. Ligeledes var Tyrkiet sidste år nummer 123 ud af 130 lande i Verdens Økonomiske Forums rapport om kønsligestilling, hvorimod det var nummer 105 i 2006. Det er således karakteristisk, at der kun findes en kvinde blandt det tyrkiske kabinets 25 medlemmer minister for kvinde- og familieanliggender Nimet Cubukcu.
Premierminister Recep Tayyip Erdogans politiske mentor, Necmettin Erbakan, formanden for det islamiske Velfærdsparti (Refah), som blev forbudt i 1998, erklærede tre år tidligere: Universitetsrektorerne kommer til at vige for tørklædet, når Refah kommer til magten.
SIDSTE JANUAR indrømmede Erdogan, at tørklædet var et politisk symbol, og den følgende måned forsøgte regeringen at ophæve tørklædeforbuddet på universiteterne ved at ændre forfatningen. Disse ændringer blev dog underkendt af forfatningsdomstolen. Og i juli 2008 fandt samme domstol AKP skyldig i at være fokus for anti-sekulære aktiviteter, og partiet fik halveret sin statsstøtte.
Boel nævner, at der i dag i Tyrkiet er en stigende folkelig interesse for de liberale principper, menneskerettigheder med videre, som er symboliseret i EU-projektet. Men beklageligvis deler regeringen ikke denne interesse. Tyrkiet er ved at blive forvandlet til et overvågningssamfund, hvor konformitet og ensretning står højt på dagsordenen. Det sidste eksempel er, at det ansete tidsskrift Bilim ve Teknik (Videnskab og Teknologi) er blevet censureret af TÜBITAK, det tyrkiske videnskabelige råd. Seksten sider, der fejrede 200-års-jubilæet for Darwins fødsel, og et forsidebillede af Darwin blev fjernet, og chefredaktøren blev fyret, fordi udgaven stred imod den officielle holdning, der støtter kreationisme.
I torsdags vedtog EU-parlamentet med overvældende flertal en resolution, der opfordrede den tyrkiske regering til at vise den politiske vilje til at fortsætte med den reformproces, den havde forpligtet sig til i 2005, og udtrykte bekymring over den stigende polarisering i det tyrkiske samfund. Derfor stikker Erik Boel Kristeligt Dagblads læsere blår i øjnene ved at foregive, at alt står vel til i Tyrkiet. Fordi det gør det ikke.
Robert Ellis,
Rørmosevej 14,
Birkerød