Tysk domstol: Du kan ikke nægte et håndtryk af religiøse årsager og være tysk statsborger

Afviser man af religiøse årsager at give en kvinde hånden, afviser man også at ville indordne sig under tyske levevilkår. Det fastslår en domstol i Tyskland, som dermed fratager en muslimsk læge retten til at blive statsborger. Sagen har vakt debat blandt avislæsere. En korrekt dom, lyder det

At nægte et håndtryk af religiøse overbevisninger i Tyskland er i strid med at være tysk statsborger. Det har forvaltningsdomstolen i Mannheim netop slået fast. Håndtrykket, der ses på dette billede, er imidlertid fra håndtrykslovens første officielle ceremoni, hvor Inger Støjberg trykker Sakandar Khan fra Afghanistan i hånden og overrækker ham sit danske statsborgerskab
At nægte et håndtryk af religiøse overbevisninger i Tyskland er i strid med at være tysk statsborger. Det har forvaltningsdomstolen i Mannheim netop slået fast. Håndtrykket, der ses på dette billede, er imidlertid fra håndtrykslovens første officielle ceremoni, hvor Inger Støjberg trykker Sakandar Khan fra Afghanistan i hånden og overrækker ham sit danske statsborgerskab. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

I Danmark har politikere gjort det lovpligtigt, at muslimske mænd trykker kvinder i hånden ved grundlovsceremonier. Men det er ikke kun i Danmark, at et manglende håndtryk kan have konsekvenser. I Tyskland har en domstol nu fastslået, at man ganske enkelt ikke kan blive tysk statsborger, hvis man af religiøse årsager ikke vil trykke en kvinde i hånden. Det skriver blandt andet den tyske avis Badische Zeitung .

Afgørelsen kommer fra forvaltningsdomstolen i Mannheim i den sydvesttyske delstat Baden-Württemberg, efter at en muslimsk læge bosat i Tyskland har nægtet at give hånd til en kvinde. Når man afviser et håndtryk på baggrund af en ”fundamentalistisk opfattelse af kultur og værdier”, fordi man ser kvinder som ”en for manden fare for seksuel fristelse eller umoralsk opførsel”, så afviser man også ”at indordne sig under tyske levevilkår”, lyder det fra dommerne ifølge Badische Zeitung.

”Dette gælder især, når afvisningen af at give hånd til det modsatte køn – som i dette tilfælde – fremmer en salafistisk overbevisning i forholdet mellem mænd og kvinder,” lyder dommen med henvisning til en særlig streng og fundamentalistisk udgave af islam.

Dermed blåstempler domstolen en beslutning fra tyske myndigheder om for fem år siden at have nægtet manden statsborgerskab. Det lå ellers lige til højrebenet med det tyske statsborgerskab for den i dag 40-årige libaneser. Han kom til Tyskland i 2002, studerede medicin og er siden blevet overlæge på en klinik i Baden-Württemberg. Statsborgerskabstesten bestod han uden fejl, og han havde også underskrevet en erklæring om at være tro mod den tyske grundlov og imod ekstremisme. Men da en kvindelig sagsbehandler ved forvaltningskontoret i Stuttgart ville overrække ham det endelige dokument og trykke ham i hånden, ville han ikke imødekomme hendes gestus. Sagsbehandleren nægtede ham da dokumentet, skriver Badische Zeitung.

Forvaltningsdomstolen beskriver håndtrykket som et udbredt ritual, som er blevet praktiseret i århundreder, og som er uafhængigt af de involveredes køn. Håndtrykket har ”rødder i det sociokulturelle og juridiske liv”.

Manden selv begrunder sin modstand mod at give kvinder hånden med, at han har lovet sin hustru – en muslim af syrisk oprindelse, men af tysk nationalitet – ikke at give andre kvinder hånden. Manden har allerede klaget til Stuttgarts administrative domstol. Klagen blev afvist. Manden havde også allerede klaget over myndighedernes afgørelse til forvaltningsdomstolen i Stuttgart, men ligeledes uden held.

Sagen har vakt debat blandt tyske avislæsere. En læser af Badische Zeitung, Klaus Schrade, finder den muslimske læges begrundelse tyndbenet – hans job taget i betragtning:

”Han har lovet ikke at give nogen anden kvinde hånden. Da spørger jeg mig, hvordan han kan være læge – udfører han fjerndiagnose på kvinder?”, skriver Klaus Schrade i avisens online-kommentarspor.

En anden læser, Cornelia Böll, maner til tysk selvransagelse. ”Der gives opholdstilladelse til masser af tyske mænd og mænd med tysk herkomst, som nægter kvinder den rette respekt,” skriver hun.

Det burde være op til den enkelte, om vedkommende vil give andre hånden, mener hun og tilføjer, at der er masser af grunde til ikke at give folk hånden, herunder den omsiggribende coronavirus.

”Ærligt talt, hvor sender vi så de tyskere hen, som opfører sig respektløst over for alle og enhver?”, skriver hun.

Men dommen er rigtig, mener Simone Sutter, også en læser af Badische Zeitung.

”Hvad ville der ske, hvis nogen af religiøse årsager ikke ville række en homoseksuel eller en person med mørk hud hånden? Ramaskriget ville – med rette – være stort,” skriver læseren.

Det er ikke første gang, at håndtryk er til debat. I 2016 nægtede en tysk imam at give hånd til en kvindelig skoleleder i Berlin. Kvinden kaldte imamen for ”kvindefjendsk”, men skolen gav siden imamen en undskyldning. Samme år nægtede to teenagedrenge i Schweiz af religiøse grunde at trykke deres lærerinde i hånden. Retten var ikke på drengenes side, og myndighederne fastslog, at integration samt lighed mellem kønnene vejer tungere end religionsfrihed.

I Danmark har håndtryk været til debat, ikke mindst siden den såkaldte håndtrykslov i 2018 blev indført under daværende integrationsminister Inger Støjberg (V).

Ifølge loven skal udlændinge deltage i en ceremoni, hvor de officielt bliver danske statsborgere i det øjeblik, de giver hånd til en repræsentant fra kommunen. Det er siden kommet frem, at flere kommuner har valgt at stille med både en mand og en kvinde ved grundlovsceremonier, så nye statsborgere kan undlade at give hånd til det modsatte køn, skriver DR .