Billeder af desperate flygtninge og migranter, som forsøger at krydse den tyrkisk-græske grænse for at komme videre op gennem Europa, har skabt noget nær panikagtig stemning blandt tyske politikere. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har svoret, at Tyskland aldrig igen vil opleve et kontroltab som det, der fandt sted med flygtningekrisen i 2015, hvor hundredtusinder af asylansøgere krydsede grænsen. Men frygten for en gentagelse er taget til, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har åbnet grænsen med en erklæring om, at det er EU’s tur til at bære sin ”del af byrden”. Ifølge FN opholder titusindvis af flygtninge og migranter sig ved den tyrkisk-græske grænse, og græske sikkerhedsstyrker har brugt tåregas for at holde dem tilbage.
Merkel har forståelse for, at Tyrkiet er belastet af modtagelsen af omkring fire millioner flygtninge, af krigen med Syrien og konflikten med Rusland, siger hun til tv-kanalen ZDF. Men:
”Det er uacceptabelt, at præsident Erdogan og hans regering ikke deler denne utilfredshed med os, Den Europæiske Union, men lægger den på ryggen af flygtninge. Det er ikke vejen frem for mig,” siger hun.
Erdogan har sendt folk til grænsen og dermed ”i en blindgyde”. Problemet kan kun løses, siger Merkel, ”hvis vi vender tilbage til den tilstand, vi var i”.
Det rokker dog ikke ved, at Tyskland og EU selv bærer en stor del af ansvaret, lyder kritikken fra flere sider. Den tyske regering er blevet konfronteret med et problem, som den længe har forsøgt at fortrænge: det uløste spørgsmål om migration, skriver journalist og forfatter Gabor Steingart på sin blog.
EU og Tyskland har haft fire år til at omdanne den midlertidige aftale mellem EU og Tyrkiet – Erdogan stopper illegal migration, EU betaler – til en bedre og mere langtidsholdbar løsning.
”Det er ikke lykkedes,” skriver Der Spiegel i sit morgennyhedsbrev.
I årevis har EU ikke været i stand til at finde en fælles linje i omgangen med flygtninge, heller ikke med Tyrkiet og dets præsident, Recep Tayyip Erdogan, skriver også avisen Rheinische Posts chefredaktør, Moritz Döbler.
”Kristne værdier som næstekærlighed bliver ladt tilbage på vejen, og social uro spreder sig,” skriver han.
Den fortsatte strid om flygtninge og migranter gør det klart, at EU kun har været villig til at ”behandle symptomerne på flygtningekrisen – og ikke dens årsager,” kommenterer Spiegel-journalist Christoph Schult.
Tilspidsningen af situationen ved den tyrkisk-græske grænse gør det klart, hvor store forskelle en kommende mulig borgerlig-grøn regering i Tyskland ville skulle slås med, påpeger Der Spiegel. Når tyskerne til næste år går til valg, kan udfaldet meget vel blive et regeringssamarbejde mellem det kristeligt demokratiske CDU/CSU og det fremstormende miljøparti De Grønne. Men flygtningepolitikken deler partierne. Formand for De Grønne Annalena Baerbock kræver, at 5000 særligt sårbare mennesker fra græske flygtningelejre accepteres i Tyskland, og hashtagget #WirHabenPlatz (på dansk: ViHarPlads) spredes på sociale medier, hovedsageligt blandt grønne støtter.
”I denne kaotiske situation skal EU vise orden og menneskelighed,” siger Baerbock til avisen Die Welt.
Alexander Dobrindt, gruppeformand for CDU’s bayerske søsterparti CSU i det tyske parlament, beskylder Baerbock og de grønne partispidser for ”fuldstændigt uansvarlige handlinger”. Alt handler nu snarere om at sende de ”rigtige signaler” til flygtninge:
”Der er ingen chance for at komme til Tyskland,” siger Alexander Dobrindt under en debat i Forbundsdagen ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Friedrich Merz, en af Merkels største kritikere, som kandiderer til posten som formand for CDU ved formandsvalget i næste måned, kræver lukkede grænser.
”Vi kan ikke tage jer ind her,” siger han henvendt til migranter og flygtninge ifølge Mitteldeutscher Rundfunk.
Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, fra det bayerske CSU kommer dog delvist kritikken fra De Grønne i møde. Ministeren har gjort det ”meget klart, at Europas grænser ikke er åbne for disse flygtninge fra Tyrkiet”. Men han viser sig samtidig åben for et forslag fra De Grønne om at tage imod mindreårige flygtninge i Tyskland, og han er gået i brechen for en ”koalition af villige” blandt nogle af EU’s 27 medlemslande, som sammen skal tage imod de 5000 børn og unge, der befinder sig i græske lejre, skriver ARD.
Blandt flere partier og især de kristelige demokrater er frygten, at situationen fra sommeren 2015 gentager sig. Tyskland har siden taget imod over en million asylansøgere, og mange tyskere oplevede krisen som et kontroltab, der gav vind i sejlene til det højrenationale Alternativ for Tyskland, der på det tidspunkt ellers var splittet og stod dårligt i meningsmålingerne.
”Nu følger folk meget nøje med i, om det vil lykkes at holde løftet om, at en udvikling som 2015 ikke gentages,” skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.