DET SKER SÅ GODT SOM ALDRIG, at det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) finder opbakning hos de øvrige tyske oppositionspartier, men det har modstanden mod en ny lov mod hadefuld tale på sociale medier lavet om på.
Loven, som trådte i kraft den 1. januar og er kendt som NetzDG, tvinger internetplatforme med flere end to millioner brugere til at slette ulovligt indhold i Tyskland inden for 24 timer efter modtagelsen af en klage. Reagerer de ikke i tide, risikerer de bøder på op til cirka 370 millioner kroner.
Loven kom øjeblikkeligt under beskydning, da Twitter slettede kommentarer fra en profil tilhørende Beatrix von Storch, som er viceformand for AfD’s parlamentariske gruppe. Hun reagerede på en arabisk-sproget nytårshilsen fra politiet i Køln.
”Hvorfor tweeter en officiel politi-profil på arabisk? Er det for at formilde de barbariske, muslimske, gruppevoldtagende mandehorder?”, skrev hun på Twitter.
Derefter informerede det sociale medie hende om, at hun havde overtrådt en lov mod hadefuld tale, kommentaren blev slettet, og hendes konto blev midlertidigt lukket. Twitters beslutning fik AfD til at tale om censur, og ifølge formand Alexander Gauland minder den nye lov om ”Stasi-metoder” og betyder ”enden på ytringsfriheden” ifølge en pressemeddelelse.
AfD står imidlertid ikke alene med sin hårde kritik af loven, som er udfærdiget af den socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas fra den kristeligt-demokratiske kansler Angela Merkels regering. Miljøpartiet De Grønne, Venstrepartiet og det liberale FDP vil alle have loven ændret eller afskaffet.
”Justitsministeren har med sin lov opgivet retsstaten og kapituleret. Vi kan ikke delvist privatisere lovgivningen,” siger FDP’s viceformand, Wolfgang Kubicki, til Passauer Neue Presse og tilføjer, at en minister, som lader Facebook og Twitter bestemme, hvad der er lovligt, ”ikke længere er acceptabel til embedet”.
ENDNU VÆRRE BLEV KRITIKKEN, da Twitter også midlertidigt lukkede det tyske satiriske blad Titanics konto, fordi det havde parodieret Beatrix von Storch og hendes holdninger til muslimske mænd.
FDP’s generalsekretær, Nicola Beer, siger ligeledes til Welt am Sonntag, at Tyskland har brug for en lov, der giver en ”autoriseret myndighed” ret til at håndhæve retsstatsprincippet på internettet, eftersom ”private virksomheder ikke kan finde ud af at afgøre, om en tvivlsom onlinekommentar er ulovlig, satirisk eller usmagelig, men stadig demokratisk legitim”.
Partiet vil forsøge at samle et flertal for at få loven afskaffet, også selvom det inkluderer AfD, som partierne ellers har svoret at ville holde uden for indflydelse, siger FDP’s digitale ordfører, Jimmy Schulz, til det politiske magasin Cicero. Han advarer om, at truslen om enorme bøder allerede har fået de sociale medier til at udøve ”ekstremt hård censur”.
Sahra Wagenknecht, formand for Venstrepartiet, kalder ifølge nyhedsgruppen Funke ligeledes loven for ”et slag i ansigtet på alle demokratiske principper”.
MEN AL TALE OM AT VILLE AFSKAFFE loven er det rene vrøvl, selvom den har svagheder, skriver ugeavisen Die Zeit.
”Takket være denne lov diskuterer vi, hvordan vi ønsker at tale til hinanden offentligt på internettet,” skriver avisens journalist Götz Hamann i en kommentar og tilføjer, at loven er et ”skridt mod mindre vold i den offentlige debat: Mindre hetz og færre fornærmelser, mindre racisme og færre naziparoler”. Han minder om, at loven blot tvinger sociale medievirksomheder til at overholde allerede eksisterende love mod racisme og hadefuld tale.
Lovens arkitekt, justitsminister Heiko Maas, har ligeledes forsvaret den som nødvendig, fordi ”sociale netværk skal overholde vores love som alle andre”.
”Ytringsfrihed er ikke et frikort til at begå kriminelle handlinger,” siger han til Bild. I kølvandet på kritikken, som også kommer fra tyske journalister og avisudgivere, har regeringen dog bebudet en ”meget nøje evaluering” af loven, siger regeringstalsmand Steffen Seibert ifølge Die Welt.
Seibert siger, at et voksende antal hadefulde, strafbare kommentarer på sociale medier de senere år har skabt ”et problem for det demokratiske samfund og dets debatkultur”.
Ifølge Justitsministeriet skal de sociale medier aflevere rapport til april/maj om, hvad de har slettet og på hvilke grundlag.
Justitsminister Heiko Maas kunne imidlertid selv være blevet offer for sin egen lov, eftersom han for syv år siden kaldte den omdiskuterede SPD-politiker Thilo Sarrazin for en idiot i et tweet, som siden forsvandt uden forklaring.
”Jeg har også taget ved lære gennem alle de år,” siger justitsminister Heiko Maas til Bild.
Kritikken af sociale mediers politiske magt rækker langt ud over Tyskland og er for alvor blevet varm, efter det kom frem, at falske nyheder i stor stil blev spredt via Facebook ved det seneste amerikanske præsidentvalg.