Prøv avisen
Global debat

Tysk minister skaber debat om muslimske helligdage

Indenrigsminister Thomas de Maizière vil gerne tale om, hvorvidt der bør indføres en muslimsk helligdag i Tyskland. – Foto: Wolfgang Kumm/AP/ritzau

Det har udløst heftig debat og intern kritik i CDU, at den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, har stillet forslag om muslimske helligdage i Tyskland. Flere mener, at forslaget kan fremme integrationen

DET SKER, AT POLITIKERE kommer med overraskende forslag.

Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, der ellers er kendt for at ville betone den tyske ”Leitkultur” og de kristne værdiers forrang over for islam, er nu kommet med et forslag, der begejstrer landets muslimer og samtidig skaber stor debat blandt partifællerne.

Under et valgarrangement i delstaten Niedersachsen sagde den 63-årige politiker ifølge internetportalen regionalwolfsburg.de:

”Jeg er villig til at tale om, hvorvidt vi også bør indføre en muslimsk helligdag. I de områder, hvor der bor mange katolikker, er allehelgensdag jo en helligdag, og i andre områder med få katolikker er dagen ikke en helligdag. Hvorfor kan man ikke overveje, om der i områder med mange muslimer på samme måde bør være en muslimsk helligdag?”.

Den 63-årige minister fra det kristeligt-demokratiske CDU betonede derefter:

”Men vores helligdage er generelt præget af kristendommen, og sådan skal det også fortsat være. Pinse, påske, jul.”

Hans tanker skaber voldsom furore i unionens egne rækker.

”Vi skal ikke forhandle om vores kristne arv. Der kan ikke blive tale om at indføre islam-helligdage i Tyskland,” siger den tyske trafikminister Alexander Dobrindt fra det kristeligt-sociale CSU til avisen Bild.

Andre førende politikere fra CSU, blandt andre den bayerske indenrigsminister Joachim Herrmann, giver udtryk for samme holdning.

Også i de Maizières eget parti, CDU, støder forslaget på kritik. For eksempel mener politikeren Wolfgang Bosbach ikke, at der er grund til at give muslimerne en officiel helligdag via lovgivningen.

”Tyskland har et kristeligt-jødisk præg, ikke et muslimsk,” siger han til Bild.

Thomas de Maizière bliver til gengæld rost for sine tanker af Socialdemokratiet. Partiets leder, Martin Schulz, kritiserer den hidsige måde, som Thomas de Maizières partifæller har reageret på.

”I Tyskland bør det være muligt at fremlægge et forslag og derefter diskutere det seriøst og i ro,” siger Martin Schulz til avisen Die Welt.

De muslimske organisationer i Tyskland er begejstrede for ministerens tanker.

”En muslimsk helligdag kan fremme integrationen og samtidig vise, at muslimer er del af samfundet, og at der blandt befolkningsgrupperne er forståelse for en god og fredelig sameksistens. Det ville være oplagt at gøre ramadan og offerfesten til officielle helligdage,” siger Aiman Mazyek, der leder Muslimernes Centralråd i Tyskland, til avisen Passauer neue Presse.

Den voldsomme kritik inden for unionens egne rækker har åbenbart overrumplet indenrigsministeren. Han betoner nu ifølge avisen Süddeutsche Zeitung, at han er villig til at tale om indførelsen af enkelte muslimske helligdage i bestemte områder af Tyskland, men at han ”principielt holder fast i, at vores helligdagskultur kun har kristne og ingen andre rødder”.

Ved det tyske parlamentsvalg den 24. september mistede CDU/CSU mange stemmer til det islamkritiske højrenationale parti AfD. Særligt i CSU’s valgområde Bayern valgte mange tidligere CSU-vælgere at støtte AfD.

Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer har efter valget forlangt, at unionen forsøger at vinde disse vælgere tilbage ved at føre en mere hård politik over for islamister og indvandrere.

Journalisterne Thomas Hummel og Stefan Braun vurderer i en kommentar i Süddeutsche Zeitung, at erfaringerne fra valget har efterladt sine spor i unionen.

”Man får det indtryk, at en saglig diskussion om muslimske helligdage i Tyskland ikke er muligt i unionen i øjeblikket – og frem for alt ikke i CSU. Chokket over AfD’s fremgang sidder dybt, og så vil man hellere undgå den slags temaer. Ikke mindst når de kommer fra unionens egne rækker,” skriver de to journalister.

Ifølge den tyske grundlov har delstaterne ret til selv at fastlægge reglerne for religiøse helligdage. Det betyder, at der er stor forskel på, hvor mange helligdage borgerne har. Delstater som Berlin, Hamburg, Niedersachsen og Slesvig-Holsten, hvor befolkningen hovedsageligt er protestantisk eller ikke medlem af kirkerne, har kun ni religiøse helligdage om året, hvorimod det katolskprægede Bayern ligger i toppen af tabellen med hele 14 religiøse helligdage.

I delstaterne Hamburg og Bremen har politikerne indgået aftaler med de lokale muslimske forbund, som giver muslimske elever ret til at have fri på et par vigtige muslimske helligdage. Muslimske arbejdstagere har i disse to delstater også ret til to gange om året at bruge en af deres fridage på at fejre en muslimsk helligdag.

Aiman A. Mazyek Foto: zentralrat.de