Sig ordet ”völkisch” til en voksen tysker, og han eller hun vil formentlig tænke på nazisterne og måske endda på den nazistiske propagandaavis Völkischer Beobachter, som blev lagt i grus sammen med Det Tredje Rige ved Anden Verdenskrigs afslutning i 1945.
”Völkisch” kan ikke oversættes direkte til dansk, men betyder noget i retning af et etnisk rent folkefællesskab og blev hyppigt brugt af naziregimet. Ikke desto mindre er det på tide at rehabilitere begrebet, lyder det fra Frauke Petry, medformand for det højrenationalistiske parti Alternativ for Tyskland (AfD), som efter søndagens delstatsvalg i Berlin vil være repræsenteret i 10 ud af de 16 tyske delstatsparlamenter.
”Det er uacceptabelt at reducere ordet ’völkisch’ til noget ’racistisk’,” sagde Frauke Petry i et interview med den borgerlige avis Die Welt sidste weekend.
”Jeg bruger ikke selv udtrykket, men det mishager mig, at det kun bliver brugt i en negativ sammenhæng,” sagde hun og tilføjede, at ”völkisch” blot er et tillægsord beslægtet med navneordet ”Volk” (tysk for folk).
”Man er nødt til at arbejde på, at dette begreb igen får positive konnotationer.”
Frauke Petrys udsagn har skabt overskrifter i alle store tyske medier, og partilederen er blevet mødt af hård kritik og hovedrysten.
”Det er ikke sjovt længere: AfD bejler åbent til højreekstremister,” skriver den socialdemokratiske forbundsdagspolitiker Niels Annen på Twitter.
”Hun kunne have brugt anledningen til også at give begreberne ’raceskændsel’ eller ’folkeparasitter’ ny og positiv værdi,” skriver den tyske komiker Jan Böhmermann sarkastisk sammesteds med henvisning til begreber fra nazisternes raceideologi.
Da Afd’s lokale afdeling i Baden-Württemberg i juli blev splittet over et fremtrædende medlem, Wolfgang Gedeon, som i en bog havde beskrevet jødedommen som en ”indre fjende” af ”det kristne Vesten”, bedyrede Frauke Petry, at der ikke var plads til antisemitisme i partiet, og hun overtalte ham til at trække sig.
Hendes flirt med begrebet völkisch kan tolkes som et forsøg på at appellere til stemmer på det yderste højre, skriver journalist og forfatter Kai Biermann i en kommentar for ugeavisen Die Zeit.
AfD’s sejr ved det nylige delstatsvalg i Mecklenburg-Vorpommern skyldes blandt andet, at partiet stjal stemmer fra det højreekstreme parti NPD, som mange betragter som nynazistisk.
”Ordet identificerer et ønske om at afvise alt, der ikke hører til ens eget folk. Hensigten er at skabe frygt for, at der kommer for mange fremmede hertil, så alt det etablerede forandres,” skriver han.
”Det er et forsøg på at fremstille fascistiske idéer som blot én opfattelse blandt mange. Det er forbindelsen til det yderste højre.”
At ville tilføje begrebet völkisch positive konnotationer svarer til, at tyske socialister vil rehabilitere ordet ”diktatur”, skriver chefkommentator for Die Welt Torsten Krauel.
”Nazistiske kampbegreber kan ikke resocialiseres. Völkisch rummer ikke grundlæggende rettigheder i dets kerne, men blodets rettigheder. Ordet er for tæt knyttet til mordere til, at nogen ved deres fulde fem i dag vil tage ordet i deres mund,” skriver han og peger ligeledes på Frauke Petrys forsøg på at appellere til det yderste højre.
Når hun fastslår, at ”nynazister også har grundrettigheder”, som hun gjorde i interviewet med Die Welt, så er der ikke tale om en understregning af borgerlige rettigheder, men om et klart politisk budskab.
Nyhedsmagasinet Der Spiegel argumenterer for, at der er andet og mere end populisme på spil. Eksemplerne på racistiske og fremmedfjendske ytringer i partiet er så mange, at ”AfD i sin kerne for længst er blevet en völkisch-bevægelse”.
Selvom AfD-lederen står temmelig alene i debatten med sine udsagn, er det ikke svært at finde støtte til hendes parti og dets islam- og indvandrerkritiske linje. AfD, som i 2013 blev grundlagt som et eurokritisk parti, står på landsplan til op imod 14 procents opbakning, og partiet kan ligeledes vente at få 14 procent af stemmerne ved delstatsvalget i Berlin på søndag, viser målinger.
