I TYSKLAND VIL EN RÆKKE PRÆSTER nu gøre op med den omkring 2000 år lange tradition for kristen mission. Den såkaldte missionsbefaling gælder ikke for alle kristne, men var kun rettet mod hans disciple, siger teologer i anledning af et tysk kirkemøde i Rhinlandet, hvor deltagerne tog afstand fra mission blandt muslimer.
Missionsbefalingen gælder ikke for alle kristne, mener forfatterne bag den teologiske vejledning ”I mødet med muslimerne”, som udkom forud for det tyske kirkemøde, en såkaldt synode, for den næststørste regionale protestantiske kirke i Tyskland, kirken i det vesttyske Rhinland, der sluttede fredag i sidste uge.
Deltagerne på synoden afgjorde på baggrund af vejledningen, at målet med en dialog mellem kristne og muslimer er ”at lære hinanden at kende, at handle sammen, at overkomme forskelligheder såvel som at få en dybere forståelse for éns egen tradition, men ikke at konvertere andre til en anden religion”, skriver kirkemødets hjemmeside ekir.de.
I DANMARK FIK folkekirkens faldende medlemstal for cirka et år siden flere til at efterlyse et øget fokus på mission blandt nydanskere. Men præster i områder med mange indvandrere så det ligeledes ikke som et mål, at muslimer bliver omvendt.
Ifølge to af forfatterne bag den tyske vejledning, teologerne Andreas Mühling og Bernd Wander, er ”den såkaldte missionsbefaling” en opgave, som Jesus specifikt gav til sine apostle og ikke til alle kristne, siger forfatterne til det protestantiske magasin Idea.
Den protestantiske kirke i Rhinlandet har ligesom Tysklands største nationale protestantiske kirkesamfund allerede taget afstand fra mission blandt jøder. Der er stor forskel på jødedom og islam, siger teolog og medforfatter til vejledningen David Kannemann.
”Men ikke desto mindre kan vi ikke undgå at anerkende, at islam også står i den bibelske tradition, og at muslimer og jøder er tættere på hinanden i mange teologiske spørgsmål, end jøder og kristne er,” siger han ifølge Idea.
Den tyske teologiprofessor Reinhold Bernhardt sagde på kirkemødet, at det, der er sandt for kristne, ikke nødvendigvis er sandt for jøder og muslimer. Han henviste til Barmenerklæringen, et bekendelsesskrift skrevet af antinazistiske teologer i 1934, hvor der står: ”Jesus Kristus, således som han er bevidnet for os i Den Hellige Skrift.”
Dette ”for os” skal ikke misforstås som et ”sådan og ikke på andre måder”, sagde teologen. Præst Beate Sträter tilføjede, at Jesu ord i Det Nye Testamente om, at han ”er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig”, ikke kan betragtes som ”tidløse og evige sandheder”.
MEN NÅR KIRKEMØDET begrænser mission til dialog, ”yder man hverken det kristne evangelium eller mennesker retfærdighed, hverken i bibelsk eller teologisk henseende”, kritiserer den konservative teolog Michael Diener i Idea.
Vejledningen, som lå til grund for beslutningen, var ubrugelig, lyder kritikken i en klumme i samme medie af journalist og ph.d. David Wengenroth. De vægtige argumenter for mission får næsten ingen plads i vejledningen og bliver affejet som ”polemik”.
”I stedet bliver der i vejledningen smidt eventyrlige teser på bordet, såsom at Jesu missionsbefaling ikke gælder for alle kristne,” skriver han og anbefaler kirkemødet at bruge en anden vejledning, nemlig den del af Barmenerklæringen fra 1934, der beskriver ”budskabet om Guds frie nåde til alle folk”.
Den omdiskuterede vejledning har afsæt i et dokument fra 2015, som også tog afstand fra mission blandt muslimer. Dokumentet mødte bred kritik, og kirkens egen leder af missionsaktiviteter Christoph Nötzel kaldte teksten for ”betænkelig”, idet man relativiserede det kristne budskab og reducerede Jesu forkyndelse til etik.
På kirkemødet i sidste uge uge medgav professor Reinhold Bernhardt, at kristne ikke skal forvente, at muslimer har samme modvilje mod mission.
”I mine møder med muslimer i den muslimske verden er jeg blevet bevidst om, i hvor høj grad et program for religionsdialog i sig selv er et vestligt koncept,” siger han ifølge ekir.de.