Prøv avisen
Globalt

Var mændene bag attentat på Hitler overhovedet helte?

Oberst Claus von Stauffenberg har i mange år været symbol på den borgerlige elites modstand mod hitler, fordi han i 1944 blev henrettet efter et mislykket mordforsøg på Hitler. Men i anledning af kupforsøgets 75-års jubilæum har en tysk forfatter kastet et kritisk lys over Stauffenberg i en ny bog, hvilket har skabt debat om oberstens moral. – Foto: Album/Fine Art Images/Rirzau Scanpix

Af Heidi Dachs,  Korrespondent, Tyskland

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Ny bog skaber debat om, hvorvidt man kan fraskrive Carl von Stauffenberg og hans medsammensvorne alle moralske motivationer for attentatet på Hitler, fordi de handlede ud fra andre motiver end dem, vi i dag betragter som politisk korrekte

Oberst Claus von Stauffenberg blev i 1944 henrettet efter et mislykket attentat på Hitler. I Tyskland er han de seneste årtier i så høj grad blevet til et symbol for den borgerlige elites modstand mod Hitler, at mange tyskere i 2008 var dybt forargede, fordi Tom Cruise skulle spille Stauffenberg i filmen ”Operation Valkyrie”. Kritikken koncentrerede sig om, at Tom Cruise som medlem af Scientology ikke var egnet til at spille frihedshelten Stauffenberg.

Nu får en ny bog imidlertid tyskerne til at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt Stauffenberg og hans medsammensvorne i kupforsøget ”Valkyrie” virkelig var helte.

Den tyske forfatter Thomas Karlauf har i anledning af 75-årsjubilæet for kupforsøget den 20. juli udgivet bogen ”Stauffenberg”, hvori han ser kupmagernes motiver i et meget kritisk lys.

Thomas Karlauf fremstiller Stauffenberg og hans medsammensvorne – hovedsageligt højerestående officerer fra det bedre borgerskab og adelen – som nazister, der hverken interesserede sig for massemordet på jøderne eller tænkte på at oprette et demokrati. Det, de ville, var først og fremmest at blive af med Hitler, fordi han førte landet ind i et katastrofalt militært nederlag.

Stauffenberg kaldte for eksempel polakker for pøbel og klagede over, at ”der var så mange jøder” i Polen.

Tilman Krause, der er debatredaktør ved avisen Die Welt, stiller spørgsmålet, om man kan hylde en mand, der aldrig tænkte demokratisk, og som i lang tid slet ikke var kritisk over for nazismen.

”Naturligvis kan man det. Stauffenberg har, i modsætning til sine tøvende medsammensvorne, frigjort sig fra sin kassetænkning. Han har sat sit liv på spil og har taget sig sammen til at træffe en afgørelse og begå en handling,” skriver Tilman Krause selv som svar i Die Welt.

I historiemagasinet Spiegel Geschichte giver Johannes Tuchel, der er leder af Gedänkstätte Deutscher Widerstand i Berlin (et mindested og museum for tysk modstand mod Hitler) udtryk for den mening, at folks veje ind i modstandsbevægelsen mod Hitler var mangfoldige, og at der endda blandt Hitlers massemordere fandtes folk, der tilsluttede sig modstanderne.

Efter hans mening har selv disse krigsforbrydere i dag krav på respekt for deres kamp mod Hitler.

”Det er forkert at tro, at alle Hitlers modstandere var imod ham lige fra begyndelsen. For eksempel var SS-officeren Arthur Nebe ansvarlig for mordet på flere end 45.000 jøder og kommunister i Sovjetunionen, men samtidig deltog han altså i attentatet den 20. juli 1944. Hans historie er dermed også del af historien om den tyske modstandsbevægelse,” siger Johannes Tuchel til Spiegel Geschichte.

Claus von Stauffenberg var som ung med i en gruppe omkring digteren Stefan George. Digteren hyldede ofte begreber, som var kompatible med nazismens ideologi, og var for eksempel tilhænger af, at militær og en stærk fører skulle lede samfundet. Stefan George døde 11 år før attentatet på Hitler, men Thomas Karlauf er alligevel overbevist om, at digterens tankegang har inspireret Stauffenberg til først at blive nazist og senere hen også til at begå attentatet.

I Østrig, der jo var en del af Nazityskland og tillige Hitlers fædreland, er der stor interesse for debatten om Stauffenberg.

Anne-Catherine Simon, der er debat-redaktør ved den østrigske avis Die Presse, mener, at Thomas Karlauf i sin bog skaber det falske indtryk, at Stauffenberg var medlem af en kult omkring forfatteren Stefan George, og at han kun derfor begik attentatet på Hitler.

”Thomas Karlauf fornægter rent ud sagt Stauffenberg al moral, blot fordi dennes moral ikke er præcis den samme som vores i nutidens verden,” skriver hun i Die Presse.

Hun beskylder forfatteren for bevidst i sin bog at udelade vigtige udsagn fra mange mennesker, der har aflagt vidnesbyrd om, at Stauffenberg i hvert fald fra og med året 1942 var dybt rystet over nazisternes krigsforbrydelser i de besatte områder.

Maleren og historikeren Sophie von Bechtolsheim er barnebarn af Carl von Stauffenberg, og hun undrer sig også over den store vægt, Thomas Karlauf tillægger Stefan George i sin bog. Hun er overbevist om, at andre motiver, ikke mindst religion, spillede en vigtigere rolle for Stauffenbergs handlinger. Hun fortæller til avisen Die Zeit, at Stefan George aldrig spillede en rolle i Stauffenbergs hjem, men at obersten derimod lagde vægt på at opdrage sine børn katolsk.

”Der findes ingen kollektiv, ekstern samvittighed, som vi alle kan ty til, og som foreskriver os, hvad vi skal gøre. Det er en individuel, ensom proces, som enhver må gennemgå for sig selv,” siger Sophie von Bechtolsheim til Die Zeit.