Uddannelse er blevet karrierelæring

Karrierelæringen er en skrækkelig konsekvens på alle måder, mener Thomas Aastrup Rømer

"Karrierelæringen er en skrækkelig konsekvens på alle måder, både fordi ingen rigtigt kan værge sig, og fordi ”karriere” bør være et bandeord, når vi taler om pædagogik og uddannelse."
"Karrierelæringen er en skrækkelig konsekvens på alle måder, både fordi ingen rigtigt kan værge sig, og fordi ”karriere” bør være et bandeord, når vi taler om pædagogik og uddannelse.". Foto: stock.xchng.

FOLKETINGET HAR VEDTAGET, at man kun må få én uddannelse i sit liv. Hvad vil dette uddannelsesloft betyde? Her er fire bud:

For det første vil der komme et forstærket pres på den såkaldte karrierelæring . Karrierelæringen kører allerede med fuld damp i både gymnasiereformens implementeringsproces og nede i 8.-9. klasse i folkeskolen, hvor betydningen af den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering er intensiveret.

Dette tryk bliver nu endnu kraftigere, og efterhånden vil der også komme karrierefokus helt nede i de små skoleklasser og i børnehaven. Karrierelæring er det reelle dannelsesideal for det nye gymnasium. De disruptionsivrige skoler og gymnasier vil derfor elske og forstærke trykket fra uddannelsesloftet og præge børnene i dette tryks karrierelæringsånd.

Karrierelæringen er en skrækkelig konsekvens på alle måder, både fordi ingen rigtigt kan værge sig, og fordi ”karriere” bør være et bandeord, når vi taler om pædagogik og uddannelse.

For det andet vil de unge tage en masse sabbatår efter gymnasiet, så de er helt sikre på at vælge rigtigt. Budskabet er: Start ikke på noget, før du er over 25.

For det tredje vil de unge strække og udskyde afleveringen af bacheloropgaven til sidste øjeblik, så de ikke risikerer at blive registreret for en uddannelse. Budskabet er: Færdiggør ikke noget, før du er over 30.

For det fjerde vil der komme et virvar af kreative uddannelseskonstruktioner, så man kan bygge kandidatuddannelsesmoduler oven på alle mulige bachelordele i et sandt inferno af regler og undtagelser, som kun er til at kløjes i.

Reformen lanceres med den begrundelse, at man skal finde penge til dagpengesystemet. Men med den førstnævnte børnekarrierekonsekvens in mente er det bare et skalkeskjul for at gennemtvinge en ideologisk centrum-venstre-konkurrencestatsdagsorden hele vejen ned gennem systemet, og denne proces vil resultere i et blomstrende arbejdsmarked for en masse karriere- og læringscoaches.

De tre andre konsekvenser arbejder i en utilsigtet anden retning, nemlig mod øget tvangsmæssig kompleksitet. Teknokraterne kan muligvis undgå disse konsekvenser med nogle yderligere fremdriftskorrektioner, så karrierelæringen kan sætte sig yderligere igennem og fastholdes og udvides fra vugge til grav.

Målet med det hele er at undgå, at der bliver for meget højskole, frihed, selvstændighed, interesse, eksperimenteren og smårejseri, som en 20-årig ellers skal lære noget af, men som åbenbart er bandeord i statsadministrationen.