Udemokratisk. Den politiske meningsdannelse i Danmark er en katastrofe

DANMARK HAR en katastrofalt skæv politisk meningsdannelse. Socialdemokratiet har efter lukningen af avisen Aktuelt ikke mere et talerør.

De borgerlige partier har næsten monopol på meningsdannelse i kraft af diverse skriftlige medier. Og derfor kan enhver se, at meningsdannelsen lider af skævheder a la et diktatur eller etpartisystem.

I BT og Ekstra Bladet ser man dagligt hadske og ondskabsfulde indlæg mod den nuværende socialdemokratiske mindretalsregering med SF og Radikale Venstre.

I stort set hele den danske medieverden minus tv hamrer man løs med angreb på regeringen. Det er, som om hele den borgerlige lejr for enhver pris vil jorde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), den første kvindelige statsminister.

Hvor er I, de kvindelige vælgere? Snorksover I? Eller er det store flertal af jer så sovset ind, at I ikke kan se, hvad det her drejer sig om: forsøget på at ændre et samfund med kæmpestore klasseforskelle og hvad deraf følger helvede for ikke mindst enlige kvinder med børn?

Hvis det er fremtiden for meningsdannelsen i dansk politik, så står det danske politiske demokrati med et livsfarligt problem.

Tag nu statsministerens skattesag. Hvor mange fedtede fingre har der været her for at hindre Socialdemokratiets magtovertagelse? Hvis det viser sig, at der her har været tale om udemokratisk, undergravende virksomhed, så bør det få konsekvenser ved den næste grundlovsændring.

Takket være Socialdemokratiets regeringer har vi i dag et godt velfærdssamfund, som kan blive bedre. Desværre er der stor uvidenhed i Danmark omkring dansk politisk historie. Almen viden går ikke mange år tilbage.

Men det er en historisk kendsgerning, at Socialdemokratiet igennem hele det 20. århundrede har angivet den sociale retning. Hvorefter de borgerlige partier har tilpasset deres partiprogrammer.

En undtagelse er Radikale Venstre, der havde regeringsmagten under Første Verdenskrig. De grundlagde den socialliberale politik til afløsning af natvægterstaten. Det vil sige, de erkendte, at de frie kræfters uhæmmede egoisme ville ramme de svageste i samfunden. Det var vendepunktet.

Hvis Venstre og De Konservative havde bestemt fra 1901 til 2012, så havde det været svært at leve i Danmark.