Prøv avisen

Uden sammenligning. Præster står reelt til rådighed døgnet rundt

I ET INDLÆG den 2. januar skrev Allan Ohms i en kommentar til et indlæg fra sognepræst Kaj Bollmann om præsters stress og udbrændthed blandt andet, at præster ikke har mere travlt end folk i mange andre brancher, og at supervision og erfagrupper kan fås gennem netværk, og at dette i øvrigt bør ligge uden for arbejdstiden som for andre.

Allan Ohms overordnede budskab synes at være, at præsterne bare kan tage sig sammen og selv gøre noget ved deres arbejdsvilkår, og at de i øvrigt kan undersøge fordele og ulemper ved jobbet, før de søger det.

Jeg er netop begyndt min fjerde periode som menighedsrådsmedlem i Sct. Jørgensbjerg Sogn i Roskilde, og da jeg havde læst Allan Ohms indlæg et par gange og tænkt over det, stod det mig mere og mere klart, at indlægget ikke må stå uimodsagt.

Allan Ohms sammenligninger med andre erhverv rammer nemlig helt ved siden af, ligesom hans opfattelse af, at præsterne bare kan tage sig sammen og selv gøre noget ved det, er en temmelig urealistisk opfattelse af de faktiske forhold, præsterne arbejder under.

Præster har som de eneste af kirkens ansatte seksdages-arbejdsuge. Jeg kender ikke til andre grupper, som er i den situation. En præst kan få ned til 48 timers varsel til en bisættelse, og inden selve den kirkelige handling skal der tales med de efterladte og skrives begravelsestale. Jeg har flere gange oplevet at én af vores præster er kommet til møde sidst på eftermiddagen eller om aftenen og somme tider lidt for sent, fordi præsten er kommet direkte fra et andet møde.

Hertil kommer, at en præst ofte arbejder på andre tidspunkter end de fleste andre, og nej, man kan ikke sammenligne med brandmænd og andre, for de har en fast vagt, hvorefter de har fri. Det har præsten ikke. Præsten står principielt til rådighed for sognebørnene døgnet rundt.

PRÆSTERNE MÅ i øvrigt dække hos nabosognet ved ferie og sygdom, og de må selv dække for egne kolleger, selv når bemandingen i en kortere periode halveres, men hvor andre kan tage færre opgaver ind eller tage færre møder, kan præsterne ikke afvise kirkelige handlinger. De er med andre ord kun i meget begrænset omfang herrer over deres egen arbejdstid. Dette er ikke forhold, som præsten bare kan gøre noget ved.

Og sammenligningen med revisorer eller for den sags skyld advokater er helt hen i vejret, for de to grupper tager sig betalt på timebasis for arbejdet. Præster får deres faste månedsløn, og nej, det er ikke en ussel løn, men sammenlignet med mange andre grupper med en uddannelse af samme længde, er det absolut ikke en fyrstelig løn.

Det er min klare opfattelse, at de fleste præster er meget glade for deres arbejde, men der er meget travlt, og er man enepræst i et landsogn, har man alle tjenester selv og ingen at sparre med til hverdag. Og det er nu engang svært at vide, hvad et arbejde indebærer, før man har prøvet det, ligesom det er svært for ægtefællen helt at vide, hvor mange aftenmøder med mere der er, før man står midt i det. Derfor er der også brug for supervision for nye præster. Præsterne arbejder sjældent om nogensinde kun 37 timer om ugen, og på grund af arbejdets art er der ikke nogen almindelig arbejdsuge.

Travlhed behøver ikke at give stress nej, men når man sjældent selv kan planlægge sin arbejdsdag, kan det være meget svært selv at gøre noget ved arbejdsvilkårene, da en præst af gode grunde ikke kan afvise mennesker, som har brug for en kirkelig handling eller en samtale.

Det er vel ikke underligt, at Kaj Bollmann skriver om sin egen gruppes arbejdsvilkår, og det er min klare opfattelse, at det er menighedsrådets opgave at sørge for, at alle har så gode arbejdsvilkår som muligt.

Derfor er der også i alle sogne en kontaktperson (oftest et medlem af menighedsrådet), som jævnligt holder personalemøder med alle ansatte ved kirken, og man kan til hver en tid komme til kontaktpersonen, hvis der er forhold, man ønsker taget op. Hvad menighedsrådenes arbejdsvilkår angår, er det jo sådan, at vi kan lade være at genopstille, hvis vi synes, der er for meget arbejde forbundet med at sidde i rådet.

Lisbeth Molter Zenth,formand for Sct. Jørgensbjerg Menighedsråd,Elmevej 18, Roskilde

mere debat side 13