Udenadslære hjælper faktisk på forståelsen

Vi har brug for udenadslære. Det handler bare om at finde ud af, hvilken udenadslære, der er til gavn, og hvilken der er unødvendig, mener Rene Kjær

Alt for ofte udstilles udenadslæren som håbløst gammeldags, skriver lektor. Det bliver af modstanderne opfattet, som om vi igen skal til at lære kongerækker og remser med byer som den gode gamle ”Odense, Bogense, Middelfart” og så videre. Modelfoto.
Alt for ofte udstilles udenadslæren som håbløst gammeldags, skriver lektor. Det bliver af modstanderne opfattet, som om vi igen skal til at lære kongerækker og remser med byer som den gode gamle ”Odense, Bogense, Middelfart” og så videre. Modelfoto. .

Efter at vi har fået en ny undervisningsminister, har der i medierne været en diskussion om, hvorvidt udenadslære hører hjemme i undervisningen eller ej.

Men alt for ofte udstilles udenadslæren som håbløst gammeldags. Det bliver af modstanderne opfattet, som om vi igen skal til at lære kongerækker og remser med byer som den gode gamle ”Odense, Bogense, Middelfart” og så videre.

Men når debatten bliver afgrænset til at være et enten-eller, mister vi nogle vigtige nuancer. For på den ene side er det jo rigtigt, at noget udenadslære er temmelig ligegyldigt.

Personligt lærte jeg de fynske byer på ”Odense, Bogense”-remsen. Men remsen har ikke givet mig større fagligt indblik i hverken geografi eller dansk kultur.

Men vi kan heller ikke undvære udenadslære. Tag blot det at læse, det er i princippet en mængde ord, vi har lært udenad. Når vore hjerner genkender ordene, slipper vi for at stave os igennem dem bogstav for bogstav. Udenadslæren gør os altså til bedre og hurtigere læsere. I matematik er en af de grundlæggende remser talrækken fra 1 til 10. Hvis man ikke kan den, er man hverken i stand til at forstå eller bruge tallene. Så debatten bør ikke gå på, om der skal være udenadslære i skolen, men i stedet på, hvilken udenadslære der er til gavn, og hvilken der er unødvendig.

Her er der til gengæld store udfordringer, for vi lever i en tid, hvor vi tror, vi kan få svar på alt igennem internettet. De unge mennesker tror tilmed, at de er vanvittig gode til at bruge computere og smartphones.

Men sandheden er, at langt størstedelen af vores unge mennesker er it-analfabeter. Ja, de kan finde ud af at installere en app og lægge billeder på facebook og instagram. Men at håndtere og bruge den faglige information, de finder på nettet, er langt sværere for dem. Det skyldes i høj grad, at de ikke er blevet sat i stand til at bevare den faglige viden, som de er blevet udsat for igennem skolelivet.

For noget udenadslære er med til at gøre eleverne bedre til at forstå og samtidig bedre til at bruge de it-redskaber, som er knyttet til fagene. Tag eksempelvis den lille tabel.

Det var engang normalt, at alle skoleelever kunne den lille tabel. Det er ikke længere tilfældet. For de har jo lommeregner eller smartphone, der kan det hele, så hvorfor skal de ikke bare bruge den?

Men en elev, som ikke har lært den lille tabel, er heller ikke i stand til at bruge en lommeregner. De forstår ikke, hvad den gør, og heller ikke, hvordan man taster ind. Resultater bliver, at de trykker noget ind, de ikke ved hvad betyder, og får et resultat, som de heller ikke forstår, men som de påstår er rigtigt. For lommeregneren sagde det jo. Hvorefter man som matematiklærer så må skuffe dem med, at de har tastet det forkert ind på lommeregneren.

Hvorimod de elever, som til gengæld har styr på både den lille tabel og de mest basale regneregler, er i stand til at se, hvis lommeregneren giver et resultat, som ikke svarer til det, som de opfattede i hovedet. Udenadslæren har givet dem en forståelse, som de kan bygge videre på.

Og lige præcis dette burde være de magiske ord inden for undervisning. Hvis vi skal gøre vore elever klogere, så kan det kun lade sig gøre, hvis vi kan bygge oven på det, de har lært i forvejen.

Men hvis de ikke har lært, at noget skal fungere som paratviden, så bliver det nærmest umuligt at bygge ovenpå. For så er der ikke noget stabilt fundament at bygge oven på. Derfor bør debatten handle mere om, hvilken udenadslære vi skal have som udgangspunkt, og hvilken der er uden gevinst.

René Vester Kjær, lektor og cand.oecon., Havrevej 4, Rødkærsbro