Prøv avisen
Global debat

Udenrigsminister: Tysklands mindekultur er ved at gå i opløsning

Billedet af den socialdemokratiske vesttyske forbundskansler Willy Brandt, som i 1970 knælede ved monumentet i Polen for omkomne jøder i Warszawas ghetto, er blandt de stærkeste symboler i tysk erindringskultur. – Foto: AP/ Ritzau Scanpix

Det har vakt debat i Tyskland, at partiet Alternativ for Tyskland forleden udvandrede under et mindearrangement for holocaustofre. Ifølge den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, er der fare for, at nye generationer mangler viden om omfanget af nazismens forbrydelser

DET VAR BILLEDER, som blev vist i medierne verden over: den tyske kansler på knæ med hænderne foldede foran sig og hovedet sænket i ydmyghed.

Vesttysklands kansler Willy Brandt besøgte i 1970 Polen, hvor han blandt andet lagde en krans ved mindesmærket for de jøder, der var blevet myrdet af nazisterne i Warszawas ghetto under Anden Verdenskrig. I stedet for at blive stående et øjeblik ved mindesmærket, sådan som det var sædvane, valgte kansleren at gå på knæ og udtrykte dermed tavst sin bestyrtelse og skyldfølelse over tyskernes forbrydelser.

Lige siden dette besøg er det blevet betragtet som god takt og tone i Tyskland, at politikere opfører sig respektfuldt ved mindehøjtideligheder for nationalsocialismens ofre.

Derfor har det vakt stor opstandelse i Tyskland, at medlemmer af det højre-nationale parti Alternativ for Tyskland (AfD) den 23. januar valgte at forlade salen under et mindearrangement for holocaustofre i parlamentsbygningen i den tyske delstat Bayern.

Flere af partiets medlemmer udvandrede i protest over en tale, som den tidligere formand for Jødernes Centralråd i Tyskland, Charlotte Knobloch, holdt, hvori hun langede hårdt ud efter partiet og beskyldte det for at basere sin politik på had og udgrænsning.

”Her og nu findes et parti, som bagatelliserer nazisternes forbrydelser og har tætte forbindelser til det højreekstremistiske miljø,” sagde den 86-årige gæstetaler, der i dag er formand for de jødiske samfund, foreningen IKG, i München.

Ifølge den katolske kirkes internetportal i Tyskland, katholisch.de, blev Charlotte Knoblochs tale mødt med et stående bifald fra politikere fra alle andre partier i delstatsparlamentet.

Førende personer i Alternativ for Tyskland har flere gange skabt forargelse med udtalelser omkring nazismen. I juni 2018 mente for eksempel den ene af AfD’s to gruppeformænd i Forbundsdagen, Alexander Gauland, at Hitler blot udgjorde ”en fugleklat” i tysk historie. Året før havde gruppeformand for Alternativ for Tyskland i delstatsparlamentet i Thüringen Björn Höcke betegnet Tysklands erindringskultur som en ”latterlig skyldkultur”.

I Bayern forsvarede Alternativ for Tysklands gruppeformand, Katrin Ebner-Steiner, at dele af hendes parti havde forladt salen ved at sige, at Charlotte Knoblochs tale var fuld af ondsindede insinuationer, og at der var tale om en nedrakning af demokratisk valgte politikere. Senere skrev den anden af Alternativ for Tysklands to gruppeformænd i den tyske forbundsdag, Alice Weidel, på Twitter, at Knobloch havde opført sig uforskammet og misbrugt mindearrangementet til at føre partipolitik.

”Vores erindringskultur er ved at gå i opløsning. Den er under pres fra den ekstreme højrefløj,” skriver den socialdemokratiske udenrigsminister, Heiko Maas, bekymret i Welt am Sonntag. Også i Polen, hvor mange af nazismens ofre i sin tid mistede livet, har de seneste år oplevet en styrkelse af den politiske højrefløj, og også her skabte Auschwitz-dagen debat. I søndags mødte cirka 50 nationalister op ved kz-lejren i Auschwitz for at demonstrere imod det officielle mindearrangement. Efter deres mening overses de ofre for nazismen, der ikke var jøder. Demonstranternes leder, Piotr Rybak, har ved tidligere lejligheder påstået, at jøder i fællesskab med nazister har arbejdet for at udrydde polakkerne.

I Polen var det frem til kommunismens fald tradition kun at mindes de kommunister, der var blevet ofre for nazismens forbrydelser, og først i begyndelsen af 1990’erne kom der mere fokus på de millioner af jøder, der mistede livet under nazismen.

I forbundsrepublikken Tyskland er befolkningen derimod de seneste årtier allerede som børn blevet undervist i skolerne om nazisternes massemord. Ikke desto mindre viste en undersøgelse lavet af den amerikanske tv-station CNN for nylig, at især unge tyskere ved mindre og mindre om nazisternes holocaust. Hele 40 procent af de unge angiver selv, at de ikke ved meget om dette tema.

”Det er et chokerende tal, som vi ikke passivt kan acceptere. For personer, der fødes i dag, er pogromnatten lige så langt tilbage i historien, som rigskansler Bismarck var for mig, da jeg blev født. Den tid nærmer sig, hvor vidner ikke længere kan tale om de ugerninger, nazisterne begik,” skriver Heiko Maas i Welt am Sonntag.

Ifølge Maas er der fare for, at kommende generationer ikke vil være i stand til at forstå den symbolik, der lå bag Willy Brandts knælen ved mindesmærket i Warszawa i 1970.

”Vi må aldrig glemme. Vi må aldrig være ligeglade. Vi kan engagere os for vores demokrati. Det er op til os,” skriver den tyske udenrigsminister.