Udlændingedebatten er kommet for at blive - det kan man roligt give håndslag på

Man kan rigtignok sagtens være dansk statsborger som muslim, men kan man også med dette udgangspunkt være i et sandt og inderligt forhold til danske værdier? Kristian Østergaard samler op på ugens vigtigste værdidebatter

Folketingsmedlem Naser Khader (K) er blevet opbragt over, at adskillige syriske flygtninge under hans foredrag udviser større foragt for ham end for præsident Assad og Islamisk Stats brutalitet, skriver Kristian Østergaard.
Folketingsmedlem Naser Khader (K) er blevet opbragt over, at adskillige syriske flygtninge under hans foredrag udviser større foragt for ham end for præsident Assad og Islamisk Stats brutalitet, skriver Kristian Østergaard. . Foto: Sofie Amalie Klougart.

Allerede i 1200-tallet kunne fædre ikke længere blot bortgifte deres døtre i Danmark. Kristendommens stadigt stærkere præg på samfundet betød, at kvinden selv skulle samtykke i ægteskabet og tage initiativ til det håndtryk, der beseglede det.

Håndtrykket symboliserede dermed et kvantespring for kvinders rettigheder, og siden har det ifølge Emma Gad været op til kvinden, om der skal gives håndtryk eller ej. Men for nylig undslog en muslimsk taxichauffør sig, da hans kvindelige chef ville give hånd til ham ifølge Kristeligt Dagblad.

Chaufføren blev da fravalgt til en af 10 betroede stillinger i Taxa 4x35. Siden indbragte chaufføren sagen for Ligebehandlingsnævnet og fik en erstatning på 10.000 kroner.

Umiddelbart ville man måske mene, at det var chefen, der burde have tilkendt erstatningen. Men i Kristeligt Dagblad tager den ”moderate” imam Fatih Alev chaufføren i forsvar med en forklaring, der med længder ville kunne distancere de skriftkloge i Det Nye Testamente:

”Som jeg forstår hans argumentation, begrænser hans manglende ønske om at give hånd sig kun til kvinder, han har løbende kontakt med. Der viser han, at det ikke handler om et negativt syn på kvinder, eller at det er ønske om at diskriminere, når han ikke vil trykke kvinder i hånden. Dermed viser han faktisk, at han er pragmatisk, og det synes jeg er en god ting.”

Ja, og mange vil sikkert ræsonnere, at tænker man sådan blandt islams grønne træer, hvordan mon man så tænker blandt de visne?

Blogger Anne Sophia Hermansen slår i Berlingske fast, at chaufførens handlemåde er afslørende for hans identitet og loyalitet, eftersom han forskelsbehandler kvinder og mænd på det groveste og selv forlanger særbehandling. Hermansen kritiserer desårsag Ligebehandlingsnævnet for at ”komme med den ene cirkusafgørelse efter den anden (“). Man burde indklage Ligebehandlingsnævnet for Ligebehandlingsnævnet for derefter at lukke det”.

Heller ikke socialdemokraten Mette Viktoria Pabst er på sin blog i Morgenavisen Jyllands-Posten imponeret af nævnets arbejde: ”Det er som om, at hvis man kan undskylde sin adfærd med islam, så er der ikke noget i verden, man ikke må.”

Og det er da en betragtning, som nok er værd at elaborere lidt på. Folketingsmedlem Naser Khader (K) er ifølge Berlingske nemlig blevet opbragt over, at adskillige syriske flygtninge under hans foredrag udviser større foragt for ham end for præsident Assad og Islamisk Stats brutalitet.

Flere nyankommne flygtninge skulle således have luft for deres raseri over, at Khader optræder med en helstegt pattegris på Facebook, hvilket fik politikeren, der voksede op i Syrien til at tænke: ”I er lige kommet til et land med 25 millioner grise. Hvorfor er I egentlig kommet?”.

Det samme spørgsmål kunne man stille taxachaufføren, der vælger at afgrænse sig fra dansk skik og brug i Danmark, for dette vidner jo om en selvforståelse, der unægtelig er mere muslimsk, end den er dansk. Hvorfor så ikke flytte til et land, hvor det er islamisk skik og brug, der gælder?

Denne problemstilling optog også chefredaktør Bent Falbert i Ekstra Bladet - ni dage efter massakren i Paris:

”Da vi lørdag den 16. november stod 15.000 rystede og vrede, men fattede demonstranter på Kongens Nytorv for at vise fasthed over for terroristerne - ja, da så jeg ikke en eneste muslim på pladsen (“). Der tales jævnligt om de arbejdsomme, tilpassede muslimer, som passer deres hverdag uden at skabe ballade. Fint nok. Men jeg må udlede af deres fravær fra Kongens Nytorv, at muslimer i Danmark gerne vil nyde vort frie samfunds goder. Men de vil ikke ofre en aftentime på at demonstrere, at de sætter det højere end nogle brutale morderes kamp for at påtvinge os et sindssygt kalifat.”

Man kan rigtignok sagtens være dansk statsborger som muslim, men kan man også med dette udgangspunkt være i et sandt og inderligt forhold til danske værdier?

Det var det spørgsmål, der lå og rumsterede under denne uges værdidebat.

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter