Prøv avisen
Debat

Udlandet har indset det særlige ved dansk skoletradition: Er det gået op for os?

Folke- og friskoler i Danmark har siden Grundtvigs tid i fællesskab dyrket en forståelse af, hvad det vil sige at danne til demokratiske medborgere, skriver tre debattører. Foto: Jens Dresling/Polfoto

I udlandet er det gået op for folk, at der er noget særligt ved den danske skoletradition. Er det gået op for os?, spørger skoleledere

I Danmark har vi en lang tradition for at prioritere og værdsætte fællesskab. Alle medlemmer af samfundet har deres berettigelse, deres ansvar og deres frihed, og alle er i den forstand ligeværdige.

Siden Grundtvigs tid har skolen i Danmark haft afgørende betydning, og folke- og friskoler har i fællesskab dyrket en forståelse af, hvad det vil sige at danne til demokratiske medborgere.

Fællesskabet er et stærkt værktøj i forhold til at motivere vores børn og unge i forhold til deres egne ambitioner, deres trivsel og deres demokratiske deltagelse. Men vores skolesystem bliver udfordret med skolereformer, der sigter mod et skolesystem, hvor eleverne først og fremmest skal kunne præstere højt på målinger og tests.

Det har bidraget til forståelsen af, at uddannelse er en konkurrence, man enten kan vinde eller tabe. Vi fokuserer i stigende grad på tests og målinger, for det er vigtigt, at vores unges åndsevner skal kunne kortlægges, tælles og kategoriseres. Vi tror, at øget kontrol med vores børn er det eneste middel, vi har, hvis vi i fremtiden skal kunne klare os i den globale konkurrence. Ingen kan være i tvivl om, at det er essentielt at kunne skrive og regne, og at det er tvingende nødvendigt, at vi forbereder vores unge på et arbejdsmarked, der stiller høje krav til deres faglige kompetencer. Men hvad vinder vi, hvis vi med kronisk skelen til Asien bygger vores uddannelsessystem på frygt for at tabe?

I denne uge afholder Dansk Friskoleforening, Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen konferencen ”Togetherness as motivation – a 21st century skill?” Formålet er at se på, hvordan fællesskab som et pædagogisk værktøj til motivation kan bruges i en international virkelighed. Vi vil undersøge, hvordan fællesskab tænkes og håndteres i andre lande, og hvilke forbindelser, der kan trækkes mellem fællesskab og motivation.

Interessen for vores konference har været overvældende; i de seneste år har de danske pædagogiske værdier fået massiv opmærksomhed fra udlandet. I Sydkorea har man – med direkte skelen til de danske efterskoler – oprettet Ggumtle Efterskole, ligesom der er stor interesse for, hvordan Danmark skaber rum for friskoler parallelt med folkeskoler. På den asiatiske halvø kan landets unge fremvise stærke, faglige præstationer. Men på det personlige plan trives de så dårligt, at man fra politisk hold er bevidste om, at der skal gøres noget, hvis sammenhængskraften i samfundet skal bevares.

Det er tankevækkende, at vi i Danmark i stigende grad forsøger at dokumentere og målrette vores skolesystem i en sådan grad, at fællesskabet kan lide skade, fordi vi i en række komparative statistikker ikke ligger i top. Mens man i de lande, vi normalt sammenligner os med, kigger mod Danmark, når de skal udvikle deres skolesystem.

Yuri Belfali er chef for OECD’s børne- og skoledirektorat. Det er OECD, der står bag Pisa-undersøgelserne, men ifølge Yuri Belfali har ”t ogetherness ”, fællesskabet, potentiale til at blive grundlaget for andre læringsdomæner: ”Evnen til at kunne arbejde sammen med mennesker fra andre kulturer, med andre sprogforudsætninger eller holdninger er mere vigtigt end nogensinde før. OECD er spændte på at lære af de danske perspektiver på læring, og jeg håber, at vores vidensdeling vil kunne påvirke den skolepolitiske debat på et internationalt plan,” siger han blandt andet.

I udlandet går det op for folk, at der er noget særligt ved den danske skoletradition. Er det gået op for os?

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. John Mason, cand.mag., Den Frie Lærerskole. Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.