Prøv avisen
Debat

Lad dog folkekirken skrumpe sig sund

Siden andet kvartal af 2016 har 10.000 mennesker har meldt sig ud af folkekirken. Foto: Leif Schack-Nielsen

Danmark er nogenlunde lige så sekulariseret som Østtyskland. Der er ikke væsentlig forskel i kirkegangsprocenten. Men kirken i det gamle DDR er skrumpet så meget, at folk, både medlemmer og ikke-medlemmer, hører efter, hvad kirken har at sige. Netop fordi den ikke forsøger at tale folk efter munden.

Kristeligt Dagblad var den 7. september meget bekymret over, at 10.000 mennesker har meldt sig ud af folkekirken i andet kvartal af 2016.

Ved en rundspørge fik bekymrede journalister nogle til at sige, at man skulle tage det roligt, for måske var det kun en døgnflue, et resultat af Ateistisk Selskabs kampagne for udmeldelser. Andre mente, at tilbagegangen skulle få folkekirken op på mærkerne og sørge for, at der skete noget, der kunne holde på folk.

Et tredje svar var ikke repræsenteret blandt de interviewede: at det kirkeligt set er udmærket. Det var der en del, der fandt frem til i DDR i årene før Murens fald. Tilbagegangen i medlemstal dér var kolossalt meget voldsommere, end den er hos os. Samlet faldt medlemstallet til under 20 procent af befolkningen.

I reformationens fødeby, Wittenberg, nåede man under 15 procent, og tilbagegangen er fortsat. Men en del lagde klagen til side og pegede i stedet på, at det var godt, at kirken ”skrumpede sig sund”.

Danmark er nogenlunde lige så sekulariseret som Østtyskland. Der er ikke væsentlig forskel i kirkegangsprocenten. Men kirken i det gamle DDR er skrumpet så meget, at folk, både medlemmer og ikke-medlemmer, hører efter, hvad kirken har at sige. Netop fordi den ikke forsøger at tale folk efter munden.

Hos os finder man alle mulige idéer til, hvordan man kan få folk til at hænge ved: kultur, danskhed og overleveret folkelig rodfæstethed. Evangeliet kan så få frit løb inden for kirkemurene, hvor det ikke generer.

Bekymringerne for medlemsprocenten er et sygdomstegn. Ikke et ondt ord hverken om spaghettigudstjenester eller babysalmesang, så længe det er for spaghettigudstjenesternes og babysalmesangens og folks skyld. Men hvis det er for at holde medlemstallet oppe, er det sygt. Nuvel, hvis folkekirken taber medlemmer, kan økonomien komme til at skrante og medlemstallet kan blive så lille, så det ikke mere giver mening at være statskirke. Med den religionskontrol, Bertel Haarder lægger op til, er det nu snarest en fordel.

Det værste er, at bekymringerne for medlemstal, økonomi og administration tapper kraften og frimodigheden til at sige, hvad der skal siges, så højt, at det kan høres. 

Niels Thomsen er tidligere rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster