I ARTIKLEN i Kristeligt Dagblad den 10. juni Man kan godt få jackpot uden menneskerettigheder kritiserer professor Thandika Mkandawire de vestlige landes udviklingsbistand. Den danske målsætning om at bekæmpe fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst betegnes som sympatisk, men fjernt fra virkeligheden. Han mener ikke, det fører til udvikling i form af økonomisk vækst.
Thandika Mkandawires appel om mere forstand og mindre hjerte rammer forbi. Det danske udviklingssamarbejde bygger både på forstand og hjerte.
LÆS OGSÅ: Man kan godt få jackpot uden menneskerettigheder
Danmark vil bekæmpe fattigdom med både menneskerettigheder, markedsøkonomi og økonomisk vækst. Det er ikke enten-eller. Det er både-og.
Menneskerettighedskrænkelser er både en årsag til og et resultat af fattigdom. De to ting kan ikke skilles ad. Og det er et naturligt menneskeligt ønske at leve i værdighed og have retten til at give sit eget liv retning.
Når Mkandawire henviser til vækstmiraklet i Kina, overser han det stigende antal folkelige protester om alt fra forbrugerspørgsmål til korruption. Det er rigtigt, at Kina har løftet flere mennesker ud af fattigdom end noget andet land, men også her ønsker folket at deltage, at blive hørt og have ansvarlige institutioner.
Der er således ingen tvivl om, at demokrati og respekten for menneskerettigheder har en stor værdi i sig selv. Der hersker heller ikke tvivl om, at demokrati og menneskerettigheder bidrager til udvikling i en bredere forstand. Koblingen giver det enkelte individ mulighed for at udvikle sig og påvirke fordelingsspørgsmål.
Spørgsmålet er, om den vestlige verdens støtte til demokrati og menneskerettigheder også kan bidrage til økonomisk vækst. Der findes ingen enkle sammenhænge, men meget tyder på, at støtten til demokrati og menneskerettigheder på længere sigt også bidrager til bæredygtig vækst.
En nyere undersøgelse viser, at demokratier i gennemsnit vokser 30 procent stærkere pr. indbygger end ikke-demokratier. Og det gælder endda, selvom de fleste olierige lande ikke er demokratier og samtidig har oplevet høj vækst i det seneste årti. Det er der mange grunde til. Når befolkningerne inddrages i beslutningsprocessen, er de også mere villige til at bidrage til det fælles bedste. Demokrati sikrer befolkningen en stemme og indflydelse, og det kan bidrage til at skabe mere ansvarlige, effektive og åbne institutioner. Det er afgørende for vækst og udvikling. Demokratier er også bedre til at løse konflikter. De undgår dem ikke, men de hjælper med at løse dem fredeligt. Det er vigtigt for at bevare og styrke den økonomiske vækst.
Tilsvarende kan indfrielsen af andre menneskerettigheder bidrage til at skabe vækst. Retten til uddannelse og til grundlæggende sundhedsydelser bidrager til en klogere og sundere befolkning, hvilket øger produktiviteten og gavner væksten og virksomhederne.
Når kvinders rettigheder styrkes, og de selv kan bestemme over deres egen krop, falder antallet af børn markant, og kvinderne kan forme og få indflydelse på deres eget liv. Og når kvinderne på landet får lov til at eje jord, købe såsæd og tage lån i banken, så stiger fødevareproduktionen.
Det bidrager til kampen mod sult og til at skabe vækst og arbejdspladser. Når kvinderne bliver valgt ind i kommunalbestyrelse og parlament, så kommer der flere penge til uddannelse, sundhed og kampen mod fattigdom. Kvinders rettigheder og ligestilling har værdi i sig selv, men bidrager også til at skabe stærke samfund og vækst.
En rettighedsbaseret tilgang til udvikling står således ikke i modsætning til målsætningen om økonomisk vækst. Tværtimod tyder rigtig meget på, at indfrielsen af grundlæggende menneskerettigheder, herunder de økonomiske og sociale rettigheder, kan styrke den økonomiske vækst i fattige lande. Det er en god nyhed.
Christian Friis Bach (R) er udviklingsminister