Frikirker: Det såkaldte ”enighedspapir” er et dybt betænkeligt indgreb i religionsfriheden

Med hvilken begrundelse skal vore præster på selvbetalt kursus for at få vielsesbemyndigelse? På hvilken baggrund rejses der tvivl ved vore præsters viden om og overholdelse af dansk lovgivning? Sådan spørger en række kristne trossamfund uden for folkekirken efter vedtagelse af "enighedspapiret"

"Vi vil som anerkendte og godkendte trossamfund uden for folkekirken på det skarpeste protestere over den lovgivning, kaldet ”enighedspapiret”, som en række politiske partier er blevet enige om," indleder en række kristne trossamfund uden for folkekirken deres indlæg.
"Vi vil som anerkendte og godkendte trossamfund uden for folkekirken på det skarpeste protestere over den lovgivning, kaldet ”enighedspapiret”, som en række politiske partier er blevet enige om," indleder en række kristne trossamfund uden for folkekirken deres indlæg. Foto: Uffe Weng

Vi vil som anerkendte og godkendte trossamfund uden for folkekirken på det skarpeste protestere over den lovgivning, kaldet ”enighedspapiret”, som en række politiske partier er blevet enige om.

Enighedspapiret redegør for ønsket om at kriminalisere visse religiøse ytringer, samt for muligheden for at kræve et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for at tildele vielsesbemyndigelse.

Vi er meget betænkelige ved formuleringer som, at det fremover bliver stafbart at tilslutte sig indholdet i en oplæst test fra for eksempel Bibelen, hvis teksten beskriver handlinger, der i dag er strafbare. Dem vil der være mange af i Moseloven eller fra Israels blodige historie. Vi kan ikke forestille os, at kristne forkyndere i dag tilslutter sig stening eller opsprætning af mennesker, men hvor går grænsen?

Hvad nu, hvis man tilslutter sig dødsstraf med brug af mere ”moderne” metoder på baggrund af en tekst fra Bibelen? Er man så skyldig? Vi finder, at teksten er et dybt betænkeligt indgreb i vores religions- og forkyndelses‑ frihed.

Med hvilken begrundelse skal vore præster på selv‑ betalt kursus for at få vielsesbemyndigelse? På hvilken baggrund rejses der tvivl ved vore præsters viden om og overholdelse af dansk lovgivning? Og hvorfor skelnes der mellem præster i den danske folkekirke og danske frikirker? Er vi ikke alle lige danske?

Den katolske kirke har været i Danmark i 1000 år. Baptisterne er groet i dansk muld og kæmpede for 175 år siden for frihedsrettighederne, før Grundloven blev til i 1849.

Langt hovedparten af vore præster i frikirkerne er almindelige danske statsborgere, og præster i vore menigheder har haft vielsesmyndighed i mange år. Vi kender dansk kultur mindst lige så godt som de undervisere, som politikerne nu kræver, at disse præster for egen regning skal på kursus hos.

Ved kursets afslutning skal deltagerne underskrive en løfteerklæring om at overholde dansk lov, hvilket de naturligvis forventes at gøre i forvejen. Man kan også spørge, hvorfor lige vielsesmyndigheden er det mest centrale i dansk lovgivning, når det gælder religionsudøvelse og anerkendelse?

Vil det løse problemet, hvis alle kirker og trossamfund uden for folkekirken afleverede vielsesmyndigheden? Ville vi dermed undgå radikalisering og undergravning af det danske samfund? Næppe!

Vi mener, at lovgivning efter ”enighedspapiret” er yderst problematisk for vores demokrati og ytringsfrihed. Enighedspapiret er udarbejdet for at ramme nogle få, rabiate imamer og muligvis også enkelte andre forkyndere, men er krænkende og sårende for mange, som man reelt ikke ønsker at ramme. Det er ikke værdigt for et åbent retssamfund med respekt for sine borgere.

Vi ønsker, at en lovgivning for trossamfund uden for folkekirken skal ske på et oplyst og gennemarbejdet grundlag. Vi vil bede politikerne lade det udvalg, der har fået kommissorium til at udarbejde et forslag til politikerne om fremtidens regulering på dette område, arbejde i fred. Netop denne politiske aftale viser, hvor kompliceret området er.

Kommentaren er skrevet af Dan S. Jacobi, formand for Pinsekirkerne; Jacob Viftrup, formand for Apostolsk Kirke; John Nielsen, missionsforstander i Missionsforbundet; Jørgen Thaarup, distriksforstander i Metodistkirken; Lars-Bo Olesen, formand for FrikirkeNet og Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken