”DANMARK ER ET KRISTENT LAND,” fandt regeringen det nødvendigt at understrege i regeringsgrundlaget.
Det kan jo være godt at have som flammeskrift, hvis det er udtryk for noget, man gerne vil værne om, er glade for og stolte over. Hvis det er tilfældet, burde det bekymre regeringsgrundlagsskriverne ganske alvorligt, at Kristeligt Dagblad den 7. april kunne meddele på forsiden, at ateist-kampagnerne fører til masseudmeldelser af folkekirken. Indtil videre skulle der være registreret over 3000 udmeldelser på kort tid.
Hvis vi mener det alvorligt, det med det kristne land, burde det meget hurtigt føre til den – også politiske – eftertanke: Gør vi nok for at værne om vores folkekirke, siden mennesker har så let ved at lade sig overtale til at slippe den?
Så meget mere interesse burde sagen føre til, som det er unge i 20’erne, der melder sig ud. Kunne det være, fordi den ballast, de har med sig af viden om, hvad kristendom er, er så svag, at det bare kan være lige meget?
Men lige meget for det danske kan det næppe være, for med den holdning, politikerne på det seneste har lagt for dagen for andre trossamfunds gøren og laden, eller måske for deres væren i det hele taget, var det vel naturligt, om vi kunne møde op med en fast overbevisning om, at vi selv havde den ballast med, som vi anklager de andre for at have.
Men sådan forholder det sig åbenbart ikke. Vi skal (igen!) have ny gymnasiereform, og sandelig om ikke Kristeligt Dagblad på samme forside kan kundgøre, at nu skal religion, historie og oldtidskundskab slås sammen. Det skulle vi blive mere dannede af, siges det.
Hvis det blev resultatet, ville det givetvis være et tiltrængt gode. Men hvis fagene slås sammen, bliver der nu efter den lille regnebog mindre tid til hvert enkelt område. Erfaringerne viser, at når man på den måde slår fag sammen, så kommer der ikke mere dannelse ud af det, men kun mere sporadisk viden og fordummelse.
Det er i virkeligheden den slags sammenlægning af fag, vi lider under i dag, og som har ført til, at vi har så lidt historisk viden, som vi har, efter at historie blev lagt sammen med geografi og biologi.
Det er uforståeligt, hvis et flertal i Folketinget accepterer en sådan sammenlægning af dannelsesfag i stedet for at give dem ekstra styrke. Og netop i en tid, hvor vi får så mange mennesker andre steder fra i klasserne.
Det er så forstemmende, at det er det liberale Venstre, der nu lægger op til en udvanding af kristendomsundervisning, men også historie og oldtidskundskab. Almen dannelse var engang Venstres adelsmærke. Og var det ikke Venstre, der skrev ”Danmark er et kristent land” i grundlaget for regeringen? Men det skulle måske ikke tages alvorligt?
Britta Schall Holberg er folkeskolelærer og tidligere indenrigs-, sundheds- og landbrugsminister (V)