TÆNK, HVIS VI i morgen vågnede op til nyheden om, at loftet i størstedelen af landets børneinstitutioner var lavet af et materiale, der med stor sikkerhed nedbrød børnenes immunforsvar.
Tænk, hvis rækkevis af anerkendte eksperter inden for området kunne bekræfte sundhedsfaren og bevise, at sårbare såvel som robuste børn risikerede at få varige men, hvis loftet ikke blev udskiftet øjeblikkeligt.
Jeg er helt sikker på, at problemstillingen ville blive ramt af en tsunami af sympati og handlekraft. Politikere fra alle partier ville stå i kø for at fremlægge deres fuldt finansierede løsningsmodeller, alt imens forældre i hobetal ville nægte at aflevere deres børn i de skadelige omgivelser, før forholdene igen var sikre.
Ingen ville sige ”Det er for dyrt”, ”Det må være forældrenes ansvar” eller ”Sådan er det bare”.
Nej, vi ville stå sammen om hurtigt at finde en løsning og de penge, den løsning nu måtte koste. Og alle ville være fuldstændig enige om, at intet er mere vigtigt end at sikre vores børns fremtidige livskvalitet.
Hvorfor i alverden er det så himmelråbende anderledes, når de risikable forhold gælder børnenes psykiske og mentale sundhed?
Ligesom de fysiske forhold i barndommen danner grundlaget for det fysiske immunforsvar, så danner de psykiske forhold i barndommen grundlaget for det psykiske immunforsvar.
DET ER DET FYSISKE immunforsvar, der holder os i live, men det er det psykiske immunforsvar, som gør os i stand til at leve livet. Et sundt sind er altså mindst lige så vigtigt som et sundt legeme.
I årevis har kompetente fagfolk advaret om, at forholdene i de danske børneinstitutioner nu er så ringe, at de med stor sikkerhed nedbryder børnenes psykiske immunforsvar frem for at opbygge det. Men hvad er der sket? Ingenting.
I stedet for at forbedre forholdene har vi ladet os lulle ind i en kollektiv illusion om, at de normer, der hersker på området er gode, sunde og normale.
Det er de ikke. De er decideret skadelige, og at ignorere alle advarsler og tro, at vi kan lade børn vokse op i sådan et miljø, uden at de tager skade, er ikke bare naivt, det er fuldstændigt uforsvarligt.
Anne-Mette Karstad Poulsen er studerende og mor.