Et jubilæum giver en mulighed for at genopfriske en sag eller en historie. 100-året for Genforeningen er ingen undtagelse. Netop i denne uge skulle festlighederne have kulmineret i Sønderjylland; det var den 11. juli, at Christian X red over den gamle grænse ved Christiansfeld.
Festlighederne i anledning af jubilæet er blevet aflyst eller udsat på grund af coronasituationen, men der er stadig mulighed for at tage et dyk ned i den historie, som fortsat er både nærværende og relevant. I denne uge sender P1 en serie i fire afsnit om H.P. Hanssen, ”Ikonet ingen husker”.
Alle fire afsnit kan også streames fra DR’s hjemmeside.
Serien kan anbefales – særligt hvis man som denne anmelder var ret blank på H.P. Hanssens bedrifter. Det er journalisten Niklas Møller Jørgensen, der udruller historien om H.P. Hanssen med sin egen undren som drivkraft: Hvem var han, den demokratiske frontfigur i Sønderjylland, hvis betydning er blevet sammenlignet med Staunings?
Egentlig skulle H.P. Hanssen have overtaget sine forældres gård efter, at hans ældre bror som så mange andre unge mænd havde valgt at emigrere til Danmark for at undgå tysk militærtjeneste, men Hans Peter ville ikke drive landbrug, han ville være politiker, og han havde en sag, som han var parat til at sætte alt ind for. Da hans far døde, købte H.P. Hanssen for sin arv avisen Hejmdal i Aabenraa. Også dengang var det vigtigt med en medieplatform. Den brugte han, skrev artikler, holdt foredrag i forsamlingshusene og blev et kendt ansigt i regionen. Han blev valgt ind i landdagen i Berlin, hvor han arbejdede for at forbedre forholdene for de danske syd for grænsen. I dag ville man kalde ham borgerrettighedsforkæmper.
Det var op ad bakke og havde store personlige omkostninger. Alene mistanken om, at det politiske mål var en genforening, var nok til at udløse anklager om højforræderi. Særligt perioden under Ernst Matthias von Köller var hård for de dansksindede. Med afslutningen af Første Verdenskrig viste der sig pludselig en mulighed for at få den afstemning om nationalt tilhørsforhold, som var blevet lovet allerede efter 1864-nederlaget, men siden skrinlagt.
En af kilderne til historien om H.P. Hanssen er historikeren Hans Schultz Hansen fra Rigsarkivet i Aabenraa. Han mener, at H.P. Hanssen ”ufortjent er gået i glemmebogen”. H.P. Hanssen argumenterede pragmatisk og demokratisk for en folkeafstemning og en Kruså-grænsedragning. Det gjorde ham stærkt upopulær blandt mere radikale kræfter, der med henvisning til historien ønskede grænsedragning ved Dannevirke.
Hanssen blev ligefrem af nogle kaldt forræder. Derfor fik H.P. Hanssen ikke lov at holde hovedtalen ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke, og han fik ingen nobelpris for sin indsats. Men han har sin andel i, at grænseregionen i Sønderjylland i dag er en international succeshistorie.
Godt at få H.P. Hanssen frem i lyset og ud af glemmebogen.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.