Ugeaviserne er i dyb coronakrise

Når coronakrisen slår igennem med butikslukninger, hjemsendelser og mindre aktivitet, vil det nogle steder være det sidste skub mod uundgåelig bladdød blandt lokale ugeaviser

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix.

”JobmEsse må udsættes”, ”Ingen hospitalsklovne” og ”Tomme håndboldhaller”. Tre overskrifter fra tirsdagens udgave af Ugeavisen Guldborgsund, som udkommer på Falster og det østlige Lolland. Færre sider og annoncer end vanligt. Og en forsideoverskrift med ordene ”Mange aflysninger præger denne udgave af avisen”.

Ugeavisen Guldborgsund er næppe meget anderledes end de fleste andre gratis lokalmedier rundt om i landet med sit miks af annoncer, foromtaler og artikler om begivenheder. Her kan gymnastikforeningen, løbeklubben og Ældre Sagens lokalafdeling få opmærksomhed og tiltrække nye og kommende medlemmer til et væld af arrangementer. Når de altså ikke lige er aflyst. Men ugeaviserne er også mange steder eneste mulighed for at diskutere stort og småt i lokalsamfundet. I takt med at regionale og lokale dagblade i de senere år har skåret dybt i budgetterne, er der blevet længere mellem redaktioner og journalister. Egentlige nyhedsørkener – som det er set flere steder i USA – truer med at brede sig, og derfor er det vigtigt, at både gratis- og betalingsaviser rundt om i landet overlever.

For gratis ugeaviser er annonceindtægterne afgørende. Adskillige har drejet nøglen om de senere år, og blandt de omkring 200 tilbageværende kæmper flere med truende minusser på bundlinjerne. I sig selv har det været slemt nok, at en del annoncer er overtaget af blandt andre Google og Facebook, men når coronakrisen slår igennem med butikslukninger, hjemsendelser og mindre aktivitet, vil det nogle steder være det sidste skub mod uundgåelig bladdød.

I VLAK-regeringens og Dansk Folkepartis medieforlig fra sommeren 2018 er der afsat en pulje på 25 millioner kroner, som skal hjælpe ugeaviserne, men dels er pengene indtil videre strandet i et mediepolitisk vakuum efter sidste års folketingsvalg, dels rækker beløbet som en skrædder et vist sted. Omsat til journalistisk arbejdskraft – som mange ugeaviser gerne vil have mere af – rækker pengene til i snit en kvart medarbejder mere.

Heldigvis har den socialdemokratiske kulturminister, Joy Mogensen (S), blik for lokalmediernes betydning, og hun har mere end antydet, at et nyt medieforlig skal give dem flere muskler. Desværre har hun samtidig sat nye medieforhandlinger på standby, og der kan realistisk sagtens gå mere end et år, før der er hjælp at hente for ugeaviserne.

Så længe kan flere af dem ikke vente. Med coronakrisen er økonomien gået fra slem til værre, og der er ikke brug for tykke konsulentrapporter, konferencer og møderækker for at kortlægge vilkårene rundt omkring i Danmark.

Ugeavisernes betydning er uomtvistelig i lokalsamfundene. Eller som Ugeavisen Guldborgsunds redaktør, Manfred Sørensen, udtrykker det i gårsdagens fortyndede udgave:

”Uge efter uge beretter vi i tekst og billeder om den store buket af begivenheder, der foregår i Guldborgsund Kommune inden for blandt andet biograf, sport, musik, foredrag og meget mere.”

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.