Det bekendte er sjældent det erkendte. Konstateringen skyldes den tyske filosof Hegel. Han peger på, at det, man ser hele tiden, lægger man ikke rigtig mærke til. Vanen sløver opmærksomheden. Virkeligheden træder tydeligere frem, når man ser den med friske øjne. Tag for eksempel Venstre-manden Tommy Ahlers. Han kom hovedkulds ind i Folketinget for tre år siden som minister i Lars Løkke-regeringen og repræsenterede med sin baggrund som iværksætter et friskt blik på tingene. Ved valget i 2019 blev han den tredjestørste stemmesluger i Venstre. Men han brød sig i længden ikke om det, han så. Han kunne se det, som de fleste folketingsmedlemmer ikke kunne se, at man som politiker deltog i en rituel stammedans i den politiske manege. En stammedans, der det meste af tiden består i en hoppen på stedet, iblandet diverse taktiske benspænd og uendeligt meget kævl og mundhuggeri.
Det førte til beslutningen om at trække sig fra Folketinget. Begrundelsen anfører han på Facebook: ”Jeg håbede, at jeg kunne forandre politik, men i stedet er politik ved at forandre mig.”
Tommy Ahlers blev ellers betragtet som et lysende fremtidshåb, et friskt pust i Venstres folketingsgruppe. I Folketinget var han afholdt og alment respekteret. Som klimaordfører for Venstre frustrerede det ham, at den politiske proces på Christiansborg rummede så megen træghed. Han har derfor vurderet, at han vil kunne gøre mere for klimaet ved at vende tilbage til rollen som iværksætter end som folketingspolitiker.
Adskillige politiske kommentatorer, heriblandt Berlingskes Bent Winther, betegner det som ”et stort tab for Venstre og for Jakob Ellemann-Jensen.”
Politiken proklamerer i en leder temmelig melodramatisk: ”Dansk politik er gået totalt i stykker.”
Vel er den ej, hedder det i en leder i Weekendavisen med titlen ”Politik i stykker?”. Sådan er nu engang den politiske virkelighed i ”demokratiets masende kværn”. Lederen slutter med at ønske Tommy Ahlers held og lykke med indsatsen uden for Folketinget.
Højt at flyve
I dag afsiges dommen i Retten i Lyngby over Morten Messerschmidts rolle i den såkaldte Meld og Feld-sag. Som sagerne står i skrivende stund hænger håbet om en frifindelse i en meget tynd tråd. Det virker nærmest symbolsk, at dommen falder på en fredag den trettende.
Ifølge Berlingske er Morten Messerschmidt af de afhørte vidner blevet undsagt i sin påstand om, at den såkaldte Meld-konference blev afholdt sideløbende med DF’s sommermøde på Skagen. Det har efterladt Morten Messerschmidt mutters alene på anklagebænken. Ved valget til EU-parlamentet i 2014 opnåede han det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er afgivet i Danmark. Det gjorde ham på det nærmeste til en politisk wunderkind. Pia Kjærsgaard jublede i kulissen. Det var, mens han red på den euforiske bølge, at han muligvis følte sig fristet til at se stort på formalia og fuske lidt med EU-midlerne. Ikke for personlig vindings skyld, men som et rundhåndet bidrag til partikassen hos Dansk Folkeparti, som ironisk nok sagtens kunne have klaret sig uden.
Oven på hans forventelige domfældelse melder sig det klassiske juridiske spørgsmål: Cui bono? Hvem havde gavn af transaktionen? Og hvem i partiet vidste noget – og hvor meget? Mon ikke, der er grund til at grave lidt dybere i denne sag?
Et kikset comeback
Det konservative folketingsmedlem Naser Khader har nu raskmeldt sig ved på Facebook at poste et billede af sig selv i bar overkrop med teksten: ”I am back – rask og i god form. Jeg er ikke perfekt, men jeg elsker Danmark og er klar til kamp!”. Det udløste kort efter følgende kommentar fra Nye Borgerliges Pernille Vermund: ”Velkommen tilbage.” De øvrige kommentarer udtrykker næsten alle skepsis og misfornøjelse med hans comeback.
Khader var ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten sygemeldt med stress fra april til nu. Sygemeldingen kom, efter at debattører og kritikere fortalte, hvordan han havde forsøgt at skræmme dem ved blandt andet at kontakte deres arbejdsgivere for at lægge et pres på dem. I juli trak skyerne sig yderligere sammen over hovedet på ham, da seks kvinder anklagede ham for seksuelle krænkelser, hvilket har ført til en advokatundersøgelse bestilt af partitoppen.
Fra partitoppen i De Konservative lyder følgende i en pressemeddelelse: ”Naser Khader vil ikke være at finde på Christiansborg, og han indgår ikke i arbejdet, så længe undersøgelserne af ham står på.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.