Ugens debat: DR udnytter unge for at få seere

Nyt datingprogram på DR minder mere om kynisk spekulation i seertal end public service, skriver Jørgen Carlsen i sin gennemgang af ugens debat

Ugens debat: DR udnytter unge for at få seere
Foto: Jacob Møller/Story Productions/DR.

”Vild kærlighed” er titlen på et nyt datingprogram på DR. Ti unge deltagere mødes i den svenske natur. De er blevet matchet i par af såkaldte eksperter. I ti dage skal de bygge hver deres tømmerflåde og sejle 50 kilometer ned ad et svensk vandløb. Om aftenen mødes parrene, spiser, drikker øl og sover i telt i samme lejr. Finder de mon kærligheden sammen undervejs?

Det er temaet for programmet, udtaler programredaktør på DR Lasse Bjørch til Politiken. DR har købt programmet, som allerede er efterspurgt af produktionsselskaber fra Holland, Tyskland, Sverige, Norge og Finland. Lasse Bjørch påpeger, at programmet ”kan noget særligt” inden for temaet ”kærlighed i ungdomslivet.”

Jaså. Og hvad er det så, programmet kan? Ja, det kan i hvert fald gøre de unge deltagere kede af det. Det viste sig allerede ved begyndelsen af optagelserne. På et spørgsmål fra Politiken, om den type programmer overhovedet har noget med public service at gøre og ikke snarere hører hjemme på de kommercielle tv-kanaler, svarer Lasse Bjørch med lange ordguirlander om projektets relevans om ungdommens kærlighedsliv her efter corona og bla, bla.

Tilbage står DR med en flov fornemmelse af at udnytte unge i et program, der synes dikteret af kynisk spekulation i seertal. Lasse Bjørch sidder spændt og venter på seertallet om en måned. Det er næsten at føje spot til skade. Er seertallene lave, er programmet selvfølgelig et flop i hans øjne. Men hvad nu, hvis de er høje? Er der så tale om en succes? Står Lasse Bjørch så med en fjer i hatten? Og hvad med de unge deltagere? Hvor er moralen henne i DR?

Paludan mister pusten

I Berlingske foretager Thomas Hoffmann, professor i islamiske studier, og Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi, begge fra Københavns Universitet, en sammenligning mellem de danske og de svenske reaktioner på Rasmus Paludans provokationer.

Som bekendt udnytter Paludan som politisk agitator ytringsfriheden til det yderste i sin aktivistiske propaganda. Hans koranafbrændinger er grundlovssikrede og kan finde sted hvor som helst i Danmark og Sverige.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Men hvis de foregik på den jyske hede, ville de ikke give meget postyr. Derfor opsøger han målrettet områder med mange muslimer. Her har hans obligatoriske koranafbrænding mulighed for at skabe ballade ved at provokere og krænke de religiøse følelser hos muslimer. Han spekulerer kynisk i blasfemi, og hans aktioner virker som en fremkaldervæske over for underliggende religiøse og kulturelle højspændingsfelter i samfundet.

Men Hoffmann og Holtermann sporer en forskel mellem reaktionerne i Danmark og hinsidan. Hertillands har Rasmus Paludan med sine aktioner efterhånden banaliseret sig selv i en sådan grad, at krænkede muslimer ikke længere mister selvkontrollen og skrider til vold.  Det er dermed (næsten) lykkedes at ”civilisere” de antidemokratiske blandt de danske muslimer. De har med forfatternes ord lært ”at holde reaktionerne på deres sårede følelser inden for det demokratiske normalspektrum.” Den lektie har man endnu til gode at lære på den anden side af Øresund. Her forekommer situationen langt mere kompliceret. Mon der her vil ske samme udvikling som i Danmark?

De vilde heste

Der er almindelig enighed om, at politiet ofte kan være svært at få fat på, når det virkelig gælder. Men der findes trods alt undtagelser.

Østjyllands Politi var på pletten sidste lørdag klokken 13.00. Stedet var Mols Bjerge. Her blev en mand og en kvinde grebet på fersk gerning, kunne Jyllands-Postens lokaltillæg JP Aarhus fortælle. De blev begge sigtet for hærværk.

Havde de forbrudt sig mod statens ejendom, lavet graffiti på et shelter eller ødelagt et vejskilt? Eller endnu værre: Havde de maltrakteret nogle af de fritgående dyr i Nationalpark Mols Bjerge. Nu brænder tampen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

For både ja og nej. De havde ganske vist ikke krænket dyreværnsloven, snarere tværtimod. Alligevel havde de foretaget sig noget kriminelt. De havde nemlig fodret nogle af de mange vilde heste, som indgår i Molslaboratoriets rewilding-projekt. Det er forbudt, hvilket også fremgår af diverse skilte. Det var ikke første gang, folk har fodret hestene i Mols Bjerge. Men det var første gang, at nogen blev grebet i at overtræde forbuddet og sigtet for lovovertrædelsen.

De to sigtede er medlemmer af en gruppe dyreaktivister, som i længere tid har været forargede over behandlingen af de vilde heste. I februar udtalte en dyreaktivist til TV 2 Østjylland, at han fodrede hestene, fordi mange af dem i løbet af vinteren forekom meget forkomne og forsømte. ”Når man har dyr i indhegning, skal man sørge for at behandle dem ordentligt”, lød hans påstand.

Ved en tidligere lejlighed har direktøren for Naturhistorisk Museum i Aarhus, Bo Skaarup, betegnet den ulovlige fodring som ”selvtægt.” Det lyder voldsomt – og måske også for voldsomt, så hånden på hjertet: Er vi ikke her i småtingsafdelingen?

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.