Søndag eftermiddag var der skuddrama i indkøbscentret Field's. Tre personer er afgået ved døden, og fire er alvorligt sårede. Den 22-årig gerningsmand var ifølge politiet ”kendt af psykiatrien”, men som debatredaktør Pierre Collignon skriver i Berlingske, afstedkom den tragiske sag forinden en malstrøm af falske rygter.
En byrådskandidat fra Nye Borgerlige kunne ikke vente på politiets pressemøde og meddelte straks på de sociale medier, at der nu skulle ”ryddes op” i udlændingepolitikken, mens et fremtrædende medlem af Hizb ut-Tahrir mente, at der måtte være tale om ”højreekstremistisk” terror mod muslimer. Hvis man ikke kan bidrage med noget konstruktivt i situationen, så kan man i alt fald undlade at sprede misformation om den, konstaterede Collignon.
Men det var ikke kun politiske og religiøse personager, der manglede beherskelse og impulskontrol. Kommunikationschef Christian Marcussen har på sin Facebook-profil henledt opmærksomheden på forsker og ph.d. Tess Sophie Skadegård Thorsen. I en række videoklip mere end antyder Thorsen, at gerningsmanden fra Field's er inspirereret af højreekstreme grupperinger eller tilhængere af hvidt overherredømme, skønt politiet har afvist formodninger herom. Marcussen er bestyrtet over Skadegårds propagandaisme: ”Det er altså helt, helt grotesk, hvordan en ph.d. og diskriminations- og medieforsker på den her måde kan vildlede og fejlinformere og ja – være så helt ekstremt ureflekteret”.
Kurs mod intetheden
Her er en forsker, der opfinder problemstillinger, der ikke eksisterer, men der er også forskere i samfundsvidenskab, der gør det modsatte: negligerer indlysende problemer. I en klumme i Weekendavisen opremser journalist Søren K. Villemoes en række eksempler herpå. Der er professoren i antropologi, som påstår, at social kontrol overhovedet ikke eksisterer, og at det kun bliver brugt for at chikanere muslimer. Samme professor har også forfattet en bog om, at integration heller ikke findes i virkeligheden. Villemoes har tillige truffet en flygtningeforsker, der insisterer på, at der slet ikke er nogen flygtningekrise. Her har man da vist et erhverv, ingen vil savne, hvis det forsvandt.
Og på Videnskab.dk har Villemoes læst en lektor, der er overbevist om, at parallelsamfund er en fiktion. Endelig har Villemoes deltaget i en konference for nordiske migrationsforskere, hvor der var stablet en workshop på benene med det formål at fjerne ”migration” fra migrationsforskningen.
Hele denne ”kurs mod intetheden” har fået Villemoes til at tænke på, at det ville svare til en blikkenslager, der nægtede at lave en rørkobling med den begrundelse, at rørkoblinger overhovedet ikke findes: ”For hvad er et rør egentlig? Og bruger folk ikke ”rør” lidt tilfældigt? Jo, det kan tænkes. Ville man anse ham for at være en god vvs'er? Næppe.”
Hvorfor forholder det sig så anderledes inden for samfundsforskningen?
Ingers fine saloner
Og nu vi taler om noget eksisterer eller ej, så blev Inger Støjbergs ”fine københavnske saloner” drøftet i Politiken. For har de noget på sig, eller præsenterer Støjberg os bare for hele fordomspaletten? Filosof Anders Fogh Jensen ville ikke over en bank afvise Støjbergs påstand. Han påpegede, at i medierne er der en standardindstilling om, at det interessante kun sker i København: ”Når en journalist kommer uden for de store byer, er det, ligesom om han er udsendt”.
Direkte adspurgt om Støjberg har ret i, at de snakkende klasser i hovedstaden snakker om ligegyldigheder, svarer filosoffen: ”Ja, det kunne jeg godt genkende. Det er en oplevelse af, at en masse mennesker i København taler problemer op, der ikke er væsentlige. At debatten i København ikke handler om grundlæggende ting som, hvordan jeg skal jeg klare mig i livet, men mere om sladder på en større skala. Om at nogen kommer til at slå nogen andre til en Oscar-fest”.