I Frihedsbrevet opfordrer Kristoffer Eriksen læserne til et tankeeksperiment. Man indtager en opulent middag med tilhørende vine. Derpå afleverer man bilaget til sin arbejdsgiver, hvorpå man anfører, at man har spist med klovnen Allando fra Cirkus Baldoni og siden får man refunderet hele udgiften til sin konto. Men nu sker der det, at Ekstra Bladet får fingrene i bilaget og ringer til klovnen Allando, der pure afviser at have deltaget i middagen. Ekstra Bladet kontakter chefen og orienterer om bilaget og den forsvundne middagsgæst.
Eriksen er overbevist om, at en sådan omgang svindel sporenstregs ville udløse en fyring. Men det er faktisk, hvad daværende udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har bedrevet. Han har ganske vist ikke anført klovnen Allando på bilaget, men en anden falsk middagsgæst, og Prehn er ikke ansat i en privat virksomhed, men er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og dermed lønnet af alle skattebetalende borgere i Danmark.
Eriksen finder, at der tegner sig et mønster i Prehns omgang med offentlige midler, og at han mest af alt minder om Holbergs ”Jeppe på Bjerget”, den enfoldige bonde, der efter at have været sanseløs af druk vågner op i baronens seng og udvikler herremandsmentalitet.
Ifølge Eriksen er Prehn ikke noget indlysende politisk talent, og ligesom Jeppe blev overrumplet over barontitlen, så er ministerudnævnelsen også steget Prehn til hovedet: ”Og det første, Rasmus Prehn skulle have, da han vågnede i baronens seng, var et Mastercard fra ministeriet, som han kunne gøre København usikker med ved at købe drinks til journalister på Sørens Værtshus og invitere dem på trendy restauranter.”
Efterhånden som Ekstra Bladet har bragt afsløringerne, har Prehn forsøg sig med en (bort)forklaring på Facebook, som Eriksen kalder ”den mest uværdige tekst, siden Vibeke Manniche udgav sin seneste krimiroman”.
Har vi de politikere, vi fortjener?
Abort er igen blevet et omstridt emne i Danmark, og i Morgenavisen Jyllands-Posten har kommentator Chris Hvidberg forfattet et indlæg, hvor han slår til lyd for, at mænd skal sikres retten til juridisk abort. Hvidberg er selv tilhænger af, at kvinder kan få abort, ligesom Dansk Kvindesamfund er det. Men han tager sig til hovedet, når Dansk Kvindesamfund i 2016 argumenterede mod juridisk abort for mænd med følgende begrundelse: ”Alle livets valg koster. Den enkelte mand er nødt til at tage konsekvensen af sine handlinger. Tage ansvar.”
Hvorfor er det lige, mænd skal tage ansvaret for deres handlinger, men kvinder skal ikke? Mænd vil jo også gerne bestemme over deres fremtid, og mange mænd har ligesom kvinder ikke lyst til at blive forældre i en ung alder, så hvorfor nægter man manden retten til juridisk abort, der 100 procent fritager ham for etiske, økonomiske og juridiske forpligtelser? Det kan ikke være rigtigt, mener Hvidberg:
”Så jeg forventer klart, at alle jer, der råbte og skreg efter dommen i USA, også snarligt kommer ind i kampen for mænds ret. Ellers er I jo bare en flok aborthyklere, der reelt er ligeglade med den ligestilling, som mange af jer ellers påstår at gå ind for."
Håndværkere stemmer på Støjberg
Hvis der var folketingsvalg lige nu, ville Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne stå til i omegnen af 20 mandater ifølge en Megafon-måling. Hvor henter Støjberg al den støtte fra? I Ekstra Bladet er kommentator Hans Engell kommet i tvivl. Oprindeligt var han overbevist om, at Støjberg kun var gået på strandhugst i blå blok, men et håndværkerbesøg har bragt ham på andre tanker. De to VVS’ere var tidligere trofaste socialdemokrater. Det er de ikke længere. De begrunder det med Støjbergs skæbne: ”Det er urimeligt, at Støjberg skulle i fængsel for ingenting, mens Mette Frederiksen og hendes embedsfolk slipper frit og kvit fra minkskandalen.”
Ja, hvordan kan højtstående embedsmænd fortsat klare frisag, når dommerberetningen om minksagen leverer en ualmindelig hård kritik af deres håndtering af sagen?
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.