Ugens debat: Velstandsskabende kristendom, prismodtager med blandede følelser og marxismens genkomst

Sognepræst Kristian Østergaard vender ugens store emner

Journalist og forfatter Jakob Sheiks bog ”Vi tabte” skaber debat, Sappho-prisen uddelt på Vartov til anonym prismodtager og professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kalder ny generation af marxister selvhøjtidelige.
Journalist og forfatter Jakob Sheiks bog ”Vi tabte” skaber debat, Sappho-prisen uddelt på Vartov til anonym prismodtager og professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kalder ny generation af marxister selvhøjtidelige.

Jakob Sheikh hævder i sin højaktuelle bog ”Vi tabte”, at der ikke findes nogen vestlig civilisation. På Sheikhs tidligere arbejdsplads Politiken bliver det synspunkt indirekte gendrevet i lektor Per Clausens kronik. Heri introducerer Clausen antropolog Joseph Henrichs banebrydende værk om vejen til vestlig velstand. Henrich argumenterer for, at den vestlige civilisation blev skabt, fordi den tidlige kristendom modsatte sig incest, polygami og arrangerede ægteskaber. Kirken gjorde op med klankulturen, familiens pres på de unge svækkedes, ”og der blev skabt en ny og hidtil uset personlighedsstruktur, idet individerne efterhånden blev mere selvstændige, da de i højere grad skulle klare sig selv og dermed også kom til at lægge vægt på egne præstationer”.

De liberale demokratier er opstået i vidensudveksling med muslimske lande, påstår Sheikh. I Politikens kronik lyder det modsatte budskab:

”De vestlige retsstater og demokratier udvikledes på baggrund af nogle bestemte bevidsthedsmæssige strukturer, og derfor er Henrich kritisk over for forsøg på at udbrede vestlige institutioner som demokrati til andre dele af verden, hvor disse strukturer ikke eller i utilstrækkelig grad er til stede. Da man i disse lande ikke tænker ud fra en universel moral, men ud fra en partikularistisk stammemæssig, religiøs eller etnisk loyalitet og moral, vil indførelse af demokrati blot føre til kamp mellem disse grupper.”

Er det ikke netop, hvad vi bivåner i Afghanistan?

Anonym prismodtager

Forleden uddelte Trykkefrihedsselskabet Sappho-prisen på Vartov. Men den ene af modtagerne udeblev. Det var der en god grund til. Hun er nemlig lærer på Københavns Professionshøjskole, og efter det islamistisk motiverede drab på Samuel Paty lovede hun på Facebook, at Muhammed-tegningerne fremover ville indgå i hendes undervisning til ære for Paty og til sikring af ytringsfriheden.

Samme aften måtte hun under voldsomme trusler fjerne opslaget og gå under jorden. Først da stoppede truslerne. Underviseren kvitterede for Sappho-prisen med en båndet tale, der nu er bragt på Weekendavisens hjemmeside, hvor hun identificerer sig med Daniel i ”Matador”, da hans bedstemor forærede ham en hest, og han herefter erklærede, at han hellere ville have haft den af sin far. Den anonyme prismodtager ville også hellere have modtaget prisen fra de muslimske samfund i Danmark. Dermed havde danske muslimer utvetydigt fordømt drabet på Paty og samtidig støttet brugen af Muhammed-tegningerne i undervisningen. Kræver man beskyttelse mod tegningerne, saboterer man idéen om dannelse, som består i ”at lytte til andres synspunkter og danne sine egne. Det gælder også – eller rettere især – de synspunkter, der byder en imod.”

Prismodtageren havde også gerne modtaget prisen fra undervisningsministeren, som hermed havde tilkendegivet sin uforbeholdne støtte til undervisningsfriheden. For det kan vel ikke være meningen, at læreplaner skal godkendes af ømskindede og voldsparate islamister? Eller kan det?

Selvhøjtidelige marxister

Brændt barn skyr ilden. Det gælder også ideologisk. Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz var for snart 50 år siden en fremtrædende marxist med sit værk ”Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status”. Nu er bogen ved at blive oversat til engelsk.

Men Schanz’ begejstring for interessen er til at overse ifølge et interview med ham i Berlingske . Heri forholder han sig meget kritisk til en ny generation af marxister:

”De er så selvhøjtidelige, at det halve kunne være nok.”

Schanz undrer sig over, at de venstreintellektuelle ikke øver mere selvkritik. De virker politisk umådeligt naive, for ”alle de steder i historien, hvor regimer har påberåbt sig Marx, er det jo gået ad helvede til. Du har ikke ét eneste modeksempel.”

Nej, verden var rigtignok blevet sparet for utallige ulykker, hvis den ludfattige Marx havde lyttet til sin mor: ”Kære Karl, saml lidt mere kapital, og skriv lidt mindre om den.”

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.