Da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj tirsdag talte til det danske folketing, var det et af mange skridt i bestræbelsen på at vinde slaget om fortællingen om krigen.
Længe inden russiske soldater gik ind i krigen, var krigen allerede i fuldt gang. Ganske vist ikke en krig, der foregår med kampvogne, missiler og molotovcocktails, men en krig på ord, artikler, holdninger, sociale medier, historiebrug og tv-stationer.
Rusland har længe været kendt som informationskrigens mestre, der med en hær af russiske hackere, falske profiler og Kreml-sindede medier har kæmpet en sindelagskamp både inde og uden for Ruslands grænser. Efterretninger har vist, at Rusland har forsøgt at påvirke valg i blandt andet USA og Frankrig, og internt i Rusland har Kreml også strammet grebet i en stram styring af, hvad befolkningen skal have at vide.
Men efter invasionen i Ukraine, mener de fleste vestlige iagttagere, at Ukraine har vundet overtaget i informationskrigen mod Rusland. Med præsident Zelenskyj i spidsen har ukrainerne opbygget en historie om, at det lille heroiske land er blevet angrebet af en kynisk, brutal, autokratisk stormagt med soldater, der er blevet manipuleret til at deltage i en krig mod deres vilje. Ved at vise krigen på en lang række af både traditionelle og moderne medier, sørger ukrainerne for at ramme vores følelser der, hvor de taler direkte til vores følelser.
"Det gør altid indtryk at se billeder af krig, men den her gang har vi fået det vist på en helt anden måde end ved tidligere konflikter. Det har været med til at øge følelsen i Vesten af, at det her også er vores krig. Den er personliggjort ved blandt andre Zelenskyj selv og almindelige ukrainere som en landmand, der viser et heltemod ved at køre sin traktor mod et pansret køretøj. Det er godt strategisk kommunikationsarbejde," siger Jeanette Serritzlev militær analytiker ved Forsvarsakademiet med special i informationskrig – særligt russisk informationskrig.
Ukrainerne har sørget for at både de grimme og smukke sider af krigen bliver vist. Da Volodymyr Zelenskyj skulle tale til Kongressen i USA viste han en video af lig, der blev dumpet i massegrave, sårede børn, der bliver løftet ud af ambulancer, og et ødelagt land, der står i flammer efter de russiske missil- og raketnedslag. Det fremkaldte tårer blandt medlemmerne i Kongressen. Til sidst stod fem ord tilbage på skærmen: "Close the sky over Ukraine" – luk himmelrummet over Ukraine, med henvisning til at indføre det yderst omtalte flyforbud over Ukraine.
"Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at de også bruger retoriske virkemidler med henblik på at overbevise os," siger Jeanette Serritzlev.
"Indtil videre har de haft held med at vinde hjerter og sind blandt Vestens politikere og befolkning. Men vi skal selvfølgelig være klar over, at vi bliver udsat for en påvirkning. Filmen i Kongressen viser, at de er gode til at ramme os, hvor vi er følelsesmæssigt sårbare," siger hun.
Balancen i krigen
Den ukrainske strategi balancerer på tværs af flere forskellige interesser: På den ene side, vil man fremstille sig som den uretfærdigt angrebne underdog, der er udsat for Ruslands uhyrligheder. Truslen skal tales frem og tilknytningen til den frie, vestlige verden skal være umisforståelig.
"Vi skal beskytte de grundværdier, livet i Europa bygger på. Værdier, som er blevet fuldstændig søndertrampet af Rusland i Ukraine," sagde Zelenskyj tirsdag til det danske folketing.
På den anden side skal informationen også nå over grænsen til Rusland og vise, at de ukrainske soldater er mere humane end de aggressive russere. Det ukrainske forsvar har udgivet videoer med tilfangetagne russiske soldater med det formål at overbevise de russiske soldater om at overgive sig.
Samtidig skal den ukrainske slagkraft også vises stolt frem. Her er melet i den ukrainske ammunitionspose ikke helt rent, har det vist sig. Flere eksempler på falske, manipulerede videoer og fotos, der viser Ukraines overlegenhed har cirkuleret i medierne. Mest prominent er videoen af et ukrainsk MiG-29 fly, der nedskød et russisk SU-35 fly. Problemet var bare, at videoen stammede fra computerspillet Digital Combat Simulator World, skriver Deutsche Welle.
Videoerne af de tilfangetagne, russiske krigsfanger er også blevet kritiseret af blandt andet menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch. De mener, at det bryder med den humanitære folkerets regler for krigsførelse, Genève-konventionen, om at krigsfanger har krav på at blive beskyttet mod ydmygelser og offentlighedens nysgerrighed.
Derfor kan det blive et problem for Ukraine både at appellere til det vestlige og russiske publikum. "Landet har ikke brug for at vise sig selv som et russisk land, men som et moderne europæisk land, der kæmper med ære og værdighed," skriver kommentator Katya Sedgwick i The American Conservative.
Hun peger på, at hvis Ukraine ikke holder sig inde for de vestlige dyder i sin informationskrig, kan den vestlige sympati for Ukraine godt dale igen. Hun henviser eksempelvis til, at de ydmygende videoer af krigsfanger i Abu Ghraib-fængslet i Irak var med til at vende den offentlige opinion om den amerikanske tilstedeværelse i Irak.
Mod Vestens indflydelse
Hvor den ukrainske informationsstrategi kort opsummeret har handlet om at skabe sympati, er den russiske strategi mere kryptisk at forstå. Den britisk-ukrainske forfatter Peter Pomerantsev har skrevet flere bøger om den russiske informationskrig, og han peger på, at der kan være flere forskellige hensigter med informationskrigens formål.
Det ene er at få spredt så modsatrettede historier, at folk til sidst mister deres orientering i retning af sandheden. Formålet er altså ikke entydigt at få udbredt den russiske idé om sandheden, for det kan synes som en umulig opgave at overbevise Vesten om, at Kremls syn på verden er mere sandfærdigt end de udbredte anskuelser i Vesten.
Det næstbedste er derfor at få folk både i Vesten og hjemme i Rusland til at betvivle, om der overhovedet findes en sandhed. Den russiske propaganda er designet til at forvirre og desorientere folket, så de ikke er helt sikre på, hvad de egentlig skal tro på og derfor vælger at følge den stærke leders ord, mener Peter Pomerantsev.
"Vi lever i en forvirrende verden fyldt med grimme konspirationer, og du har derfor brug for en stor, stærk Putin til at forsvare dig – det er i hvert fald, hvad han prøver at sige. Det handler ikke om at kunne lide ham. Det handler om følelsen af, at du har brug for en autokrat i en forvirrende verden, hvor demokratiet er en stor komedie," sagde Pomerantsev for nylig i et interview med Vox, da han blev bedt om at udlægge den russiske strategi.
Kreml-styret mener, at dets informationskrig er et legitimt forsvarsværk mod vestligt sindet indflydelse i Ruslands interesseområde, skriver Pomerantsev i bogen "This Is Not Propaganda". Tanken er, at det var vestligt sindede idéer som ytringsfrihed og økonomiske reformer, der førte til både Sovjetunionens fald og Putin-kritiske protester i starten af 2010'erne. Nyhedsorganisationer, menneskerettighedsorganisationer, faktatjekkere og antikorruptions-enheder er alsammen en del af en vestlig ideologisk informationskrig. Selv Google, Facebook og Twitter bliver set som ideologiske våben, der peger mod Rusland.
Han citerer et interview med Igor Asjmanov, der er en af de fremmeste personer bag opbygningen af det russiske internet. Asjmanov snakker om, at Rusland skal genvinde suverænitet over internettet, så russiske interesser ikke bliver undermineret og beskyttet mod udefrakommende ideologier.
"Hvis ideologien er importeret, som med liberalisme, spiller du altid efter fremmede regler, som bliver ændret af andre end dig selv. Man kan altid kendes skyldig i at bryde demokratiets regler. Ideologi bør skabes i landet selv. Støttet og forsvaret af informations-suverænitet," sagde Asjmanov i et russisk interview, som bliver citeret i "This is Not Propaganda".
Det handler om at beskytte sin egen interessesfære og ikke lade vestlige dagsordener infiltrere den russiske offentlighed. Hvis Vesten bedriver såkaldt femtekolonnevirksomhed, har Rusland også lov til at influere den vestlige offentlighed, er rationalet ifølge Pomerantsev.
Efter krigens start har russerne indført, hvad Jeanette Serritzlev kalder for et massivt informationsskjold rundt om Rusland. Godt nok er det ikke umuligt aktivt at opsøge information fra andre steder i verden, men hvis du ikke gør det, bliver du "stopfodret fra morgen til aften med nogle meget enslydende budskaber," siger hun.
"Det siger noget om Kremls prioritering og forståelse af, hvad kognitiv prægning betyder."
Det handler om at definere den arena, som folk tænker og diskuterer indenfor. Hvis du siger "nazister" og "narkomaner" tilpas mange gange, køber folk måske ikke historien fuldt ud til at begynde med. Men langsomt begynder folk at spørge sig selv, om det virkelig kan passe, at Volodymyr Zelenskyj er en nazistisk narkoman. På den måde lykkedes man med at sætte rammen for den politiske debat med de ord, udtryk, begreber og tematikker, man selv helst vil diskutere ud fra – både hjemme i Rusland og i Vestens debat.
Så selvom Ukraine umiddelbart ser ud til at have vundet det første, afgørende slag i kampen om krigens udlægning i Vesten, er vores del af verden alligevel ikke helt immun for russisk indflydelse.
Alene det, at folk spørger, om der er nazister i den ukrainske hær eller regering, er et tegn på en russisk påvirkning, som Jeanette Serritzlev ikke havde set før krigen. Tilmed er det i klar russisk interesse, når vestlige meningsdannere diskuterer, om eksempelvis Natos udvidelse mod øst har fremprovokeret den russiske aggression. At udbrede budskabet om, at Nato er medskyldige i konflikten, er en gammel russisk strategi, som har fået bedre fat i det vestlige publikum, fortæller Jeanette Serritzlev, og hun mærker tydeligt, at flere folk advokerer for tydelige, russiske synspunkter, når hun eksempelvis er ude at holde foredrag.
"For seks år siden sad der måske en nede bagved, som i pausen sagde til mig, at amerikanerne var lige så slemme som russerne. Nu er folk rykket længere frem i salen og afbryder gerne for at sige, at DR ikke er bedre end Russia Today. Den idé kommer et sted fra, så jeg oplever klart, at russerne lykkes med at rejse spørgsmål, som vi kommer til at diskutere – uanset om vi vil det eller ej."
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.