Tysklands socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz foretog søndag en 180-graders vending i 75 års tysk udenrigs- og forsvarspolitik, som har været formet af Det Tredje Riges forbrydelser.
I en tale på et ekstraordinært møde i Forbundsdagen - tre dage efter den russiske invasion i Ukraine - meddelte kansleren, at Tyskland vil foretage en historisk stor militær oprustning. Den tyske forbundshær får 100 milliarder euro til rådighed til oprustning, og forsvarsbudgettet vil blive permanent forhøjet til to procent af bruttonationalproduktet, som er Nato’s mål.
“Dette vil ikke kun ændre Tyskland, men også Europa: Med en så veludrustet tysk hær vil EU blive en militær gigant på linje med USA, Kina og Rusland,” skriver USA-korrespondent Roland Nelles i nyhedsmagasinet Der Spiegels nyhedsbrev.
Hidtil har Tyskland afvist at levere våben til Ukraine - med henvisning til den nazistiske fortid. Men den 24. februar 2022, dagen for Ruslands invasion i Ukraine, markerer et “vendepunkt i vores kontinents historie”, sagde Scholz i Forbundsdagen.
“Med invasionen af Ukraine har den russiske præsident Putin koldblodigt indledt en aggressionskrig. Af en enkelt grund: ukrainernes frihed udfordrer hans eget undertrykkende regime. Det er umenneskeligt. Det er i strid med folkeretten. Intet og ingen kan retfærdiggøre det,” lød den klare tale fra den normalt så forsigtige og ofte floromvundne kansler, som truede den russiske præsident, Vladimir Putin, med yderligere økonomiske sanktioner:
“Krigen er en katastrofe for Ukraine. Men den vil også vise sig at være en katastrofe for Rusland."
Bedre sent end aldrig, mener avisen New York Times. Det krævede en invasion af et suverænt land i Europa, russiske trusler om atomangreb, billeder af civile ukrainere over for russiske kampvogne og en bølge af kritik fra allierede at få Tyskland til at forkaste sin årtier lange tro på en pacifistisk udenrigspolitik.
“Men da den tyske kansler Olaf Scholz først besluttede sig for at handle, kom landet hurtigt på ret køl,” skriver avisens Berlin-korrespondent Melissa Eddy.
Set fra amerikansk side er den tyske udenrigs- og sikkerhedspolitik blevet opfattet som døsig, og tyskerne har i deres tornerosesøvn ikke forstået de militære farer og trusler, der eksisterede på verdensplan, hed det i Washington. Set i dette perspektiv er Berlin nu vågnet op, skriver Der Spiegel-korrespondent Roland Nelles.
Tyskland og ikke mindst Scholz’ socialdemokratiske SPD har i årevis afvist NATO's to-procentsmål; kanslerkandidat Martin Schulz advarede endda i valgkampen i 2017 om, at Tyskland ikke må blive en "militærstrisser" i hjertet af Europa, og selv i den kun få måneder gamle koalitionsaftale med De Grønne og det liberale FDP undgår SPD at forpligte sig til Nato-målet.
Forud for kanslerens tale gjorde den tyske regering allerede lørdag op med sin tidligere holdning om ikke at levere våben til Ukraine, da EU-stormagten bebudede at sende 1000 panserværnsvåben og 500 "Stinger"- jord-til-luft-missiler til Ukraine.
Den tyske kovending understreger, “hvor dybt Ruslands angreb på Ukraine er ved at ændre den europæiske politik efter næsten otte årtier med næsten uafbrudt fred på kontinentet”, påpeger den amerikanske avis Wall Street Journal.
Scholz’ fører med sin “revolutionerende tale” endelig landets udenrigspolitik på højde med tiden, skriver også ugeavisen Die Zeits Ferdinand Otto i en kommentar under overskriften “Slut med umodenheden”.
Ukraines præsident Volodimir Zelenskij udtrykte søndag taknemmelighed over dannelsen af en international "koalition" til støtte for hans land og de første våbenleverancer.
“Vi modtager våben, medicin, mad, brændstof og penge,” sagde Zelenskij i en video, der blev spredt på sociale medier søndag.
“Der er dannet en stærk international koalition til støtte for Ukraine, en antikrigskoalition," tilføjede han.
Præsidenten hilste også de vestlige allieredes beslutning om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift velkommen, et skridt, som menes at ramme russisk handel og økonomi hårdt. Zelenskij opfordrede det internationale samfund til at fratage Moskva sin stemmeret i FN's Sikkerhedsråd. Han henviste til Ruslands "kriminelle handlinger" mod Ukraine, som havde "karakter af folkedrab".
Den russiske invasion, som har kostet mindst 198 ukrainere livet, er den værste konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, som ifølge vestlige ledere ikke kun er rettet mod Ukraine, men mod hele den europæiske sikkerhedsorden, som er blevet opbygget i Europa siden Berlinmurens fald.
For at straffe Rusland yderligere vil EU lukke sit luftrum for russiske fly, meddelte EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, søndag.
Putin har formentlig forregnet sig med invasionen, mener Der Spiegel: Hans hær møder overraskende voldsom modstand fra ukrainerne, Vesten er forenet som aldrig før mod ham, den russiske økonomi er ramt af brutale sanktioner, og selv i hans eget land har den første modstand mod hans styre rejst sig med viksende antikrigsprotester i Ruslands storbyer.
“Putin griber derfor til en gammel sovjetisk intimideringstaktik: Han truer mere eller mindre åbenlyst med et atomangreb mod Vesten. USA, som ville have mulighed for at ødelægge hele Rusland med atomvåben, reagerer klogt nok forsigtigt på denne manøvre,” skriver magasinet.
Oppositionspartierne Alternativ for Tyskland (AfD) og venstrepartiet Die Linke, som begge er kendt for at udvise forståelse for Rusland, er imod tysk oprustning. Die Linkes leder Amira Mohamed Ali indrømmer, at hendes parti har fejlvurderet Putins intentioner, men afviser stigningen i forsvarsudgifterne:
"Historien lærer os, at våbenkapløb ikke skaber sikkerhed,” siger hun, mens Alice Weidel, leder af AfD's parlamentariske gruppe, ifølge Süddeutsche Zeitung taler om det "forkastelige i den russiske invasion", men giver Vesten skylden for angrebet. Vesten havde ikke nægtet Ukraine udsigt til at blive medlem af Nato og havde dermed fornærmet Rusland, mener hun.