FOR MANGE tv-kokke fordærver madkulturen. Og fjernsynets sendeflade er fyldt med kokke. Selv vejrudsigten er pakket ind i gastronomi. Kan man ikke andet, kan man altid sende et madprogram. Og de fleste madprogrammer er både kedelige og forudsigelige.
Nu er den altid selvsmagende madjournalist Claus Meyer endnu en gang på banen med en ny række programmer om mad i Norden. Forleden havde han klædt sig ud som viking i hørbukser og bælte om livet og lavede mad over bål: kalvesteg pakket ind i grønsager og stegt i jorden på varme sten med en nydelig salat bestående af blandt andet hestebønner og andet godt fra haven – haven er her Skandinavien. Mindre kan ikke gøre det.
Det er mig stadig en gåde, hvordan fjernsynet kan formidle det, der ikke skal opleves gennem øjet, men gennem smag og lugt. Vi ser og hører Meyer smaske velfornøjet, men vi smager ikke selv. Anstrengende – ja, i den grad. Og mindre anstrengende bliver det ikke af, at den mad, Meyer laver, har en almindelig fortravlet mor med fast arbejde og to skrigende børn ikke skyggen af chance for at lave. Der er hverken tid eller råd.
PROBLEMET i Meyers tilfælde er, at han ikke har de store og grundlæggende ambitioner om at ændre madkulturen. Han bliver i den samme rille, hvor han blot transmitterer den ene spektakulære opskrift efter den anden, og det ændrer intet ved den konkrete madkulturelle situation. Hvorfor skal man eksempelvis anvende citron- timian og ikke blot timian? Absurd – ikke sandt? Det er ren underholdning forklædt som gastronomisk snobberi.
Meyers modsætning er derfor den engelske kok Jamie Oliver. Han har noget på hjerte. Han blærer sig ikke med spektakulære opskrifter. I en række udsendelser om den amerikanske madkultur prøver Oliver at give skolebørn mulighed for at skifte fastfood ud med almindelig sund og velsmagende mad.
LÆS OGSÅ: Jamie vil hjælpe fede amerikanere
Det er ikke de store gastronomiske armbevægelser, ikke lukulliske måltider a la Meyer, men simpel mad, der kan laves i et stort køkken og serveres for 1000 skolebørn. Det er fedmeepidemien, Oliver vil til livs. Og det er absolut prisværdigt. Amerikanske skolebørn ved ikke, hvad en kartoffel eller en tomat er. De kender til burger og pommes frites. Men det bliver man både fed og slap af at spise. Derfor må der gøres noget.
Jeg tager hatten af for Jamie Olivers projekt. Vi hører ham ikke smaske selvfornøjet. Det har han ikke tid til. Han bruger krudtet på at lære børnene at lave mad i bedste pædagogisk stil. Det kunne de danske tv-kokke lære meget af. Hvad med at svinge sig op over kødgryderne og al den hysteriske snak om madens æstetik og så se at få forklædet på og hjælpe med at etablere en almindelig sund og velnærende madkultur? God appetit.
Anders Kjærsig,
sognepræst,
Nr. Søby Præstegård,
Årslev