Prøv avisen
Mediekommentar

Ulla Terkelsen forvirrer med brug af nazikortet

TV 2's Ulla Terkelsen er i Italien for at analysere den italienske tilstand og kommer galt afsted med Hitler-sammenligning, mener Sørine Gotfredsen.

Når en højt profileret reporter som Ulla Terkelsen på overfladisk vis sammenkobler nazismen og nationalfølelsen, er hun med til at nære en dyb kilde til forvirring angående os selv og historien

En styrke ved TV 2 News er, at der ofte bliver talt og analyseret længe. Men det nyttige ved fænomenet forudsætter naturligvis, at analyserne er af ordentlig kvalitet.

I går gik italienerne til valg, hvilket i de seneste dage har præget nyhedsstrømmen, og da TV 2 øjensynligt kan sende Ulla Terkelsen afsted til virkelig mange europæiske lande, var hun også her sendt til Italien. Sammen med en anden korrespondent, Eva Ravnbøl, skulle Terkelsen analysere den italienske tilstand og ikke mindst den fortsatte spire til fascisme i landet.

Det fik hende til i en hurtig sætning at sammenkoble fascisme, nazisme og de nationale strømninger, der i disse år rører på sig i Europa, og det hele blev opsummeret som resultatet af de kræfter, der dyrker frygten for det fremmede og det nationalistiske. Og som vi vel egentlig troede var et overstået kapitel.

Tak for kaffe!

En erfaren tv-reporter, der er kendt for sin føling med Europa, fortæller her seerne, at der findes en lige linje mellem tidens nationale optagethed til Hitlers ubetinget krigeriske ideologi, der her endnu engang fejlagtigt karakteriseres som meget nationalt grundet.

Denne fordrejning har længe været med til at gøre europæerne bange for deres egen fædrelandsskygge, for mens det er rigtigt, at Hitler brugte nationalistiske symboler og virkemidler, var han først og fremmest optaget af race og verdensherredømme.

Og vi skal ikke glemme, at han i bunkeren i Berlin gav udtryk for, at det tyske folk, der nu var ved at bukke under, åbenbart ikke i sidste ende havde fortjent at overleve.

Hitler var ikke i klassisk forstand folkeligt eller nationalt sindet, og hvis man antyder en forbindelse mellem vor tids genopdagelse af nationalstatens betydning og nazismen, er man temmelig langt ude.

Dermed ikke sagt at der ikke findes farlig mobilisering rundt omkring, men når en højt profileret reporter som Ulla Terkelsen på overfladisk vis sammenkobler nazismen og nationalfølelsen, er hun med til at nære en dyb kilde til forvirring angående os selv og historien.

Vi har længe talt om det sørgeligt ødelæggende ved den mekanisme, der så ofte i kampens hede får folk til at trække ”nazi-kortet” i de mange debatter om indvandring og kulturmøde.

Det trick kan som bekendt kortslutte enhver fornuftig diskussion, og Ulla Terkelsen demonstrerede her, at en del af forklaringen på hvorfor det kan gå så galt med forståelsen mellem os, har at gøre med den flygtige form for endeløs journalistisk talestrøm, der er med til at holde tendentiøse vrangforestillinger i live.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de problematiske kræfter i Italien og den tro på den stærke mand, der i dét land fylder mere end heroppe nordpå.

Men dele af seancen i lørdags på TV 2 udgjorde eksemplet på, hvordan bestemte talemåder og billige paralleller får lov til blot at stå uimodsagt, når journalister sammen gør sig kloge på verden.

Deres synlighed kan af og til være en lille smule ude af proportioner med deres indsigt.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.