Prøv avisen
Global debat

Ulvens genkomst splitter tyskerne

Foto: RAIMUND LINKE

Også i Tyskland, hvorfra ulve er vandret til Danmark, føres en meget følelsesladet debat om, hvordan et moderne samfund skal forholde sig til et vildt dyr som ulven

I den sydtyske delstat Bayern demonstrerer landmænd imod ulvens udbredelse i alpeområderne. I Mecklenburg-Vorpommern vil forældre i nogle landsbyer ikke længere lade deres børn lege i den fri natur af frygt for omstrejfende ulveflokke.

I Thüringen får politikere og jægere, der ønsker at holde bestanden af ulve nede ved hjælp af skydning, mordtrusler på halsen. På internettet samler tyske dyrebeskyttere underskrifter ind for at sikre, at ulven forbliver et fredet dyr. Ulven er som intet andet dyr i stand til at ophidse tyskerne i øjeblikket.

I mere end 100 år har der ikke levet vilde ulve i fri natur i Tyskland, men de seneste 20 år er dyrene begyndt at vende tilbage fra Østeuropa. Den firbenede jæger trives efterhånden så godt i det tyske landskab, at den ikke alene har bredt sig nordpå til Danmark, men også er ved at udvikle sig til et problem for nogle tyskere. Ligesom i Danmark foregår der en heftig debat i Tyskland om, hvordan man skal forholde sig til den ikke helt uproblematiske indvandrer. Diskussionen er så lidenskabelig, at journalist Henrike Rossbach skriver i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung:

”Der raser en mærkværdig kulturkamp i de tyske skove, hvor dyrevenner kæmper imod dyrevenner. Nogle vil sikre ulvens ret til at bevæge sig frit i naturen, mens andre vil beskytte dådyr, får og kvæg.”

I dag er ulven fredet i klasse A ifølge både tysk lovgivning og et EU-direktiv.

Normalt lever ulve af de dyr, der findes i skovene, men i de tætbefolkede områder, hvor der er mange husdyr, har ulvene i stigende grad fundet ud af, at det er nemmere at slå får eller kalve ihjel, der ikke kan flygte fra deres indhegnede græsgange. Der findes endda tilfælde, hvor ulve har kunnet dræbe voksne okser på 450 kilo.

Landmænd og fårehyrder er begyndt at frygte for deres eksistens, men ifølge Stefan Wenzel, der er miljøminister for partiet De Grønne i Niedersachsen, er det muligt at forebygge de fleste ulveangreb på kvæg og får, hvis der oprettes bedre hegn omkring husdyrenes græsgange.

”Vi har de færreste problemer med ulve de steder, hvor landmændene har indstillet sig på, at de er der. Vi er nødt til at lære at leve med ulvene,” siger han til avisen Süddeutsche Zeitung.

Det samme mener Markus Bathen, der er leder af Tysklands Naturbeskyttelsesforbunds ulvekontor.

”Naturen er særlig attraktiv, når den er fuldstændig. Vi ønsker at få ulven tilbage i naturen, og det er et tegn på, at vi befinder os på et højt udviklingsstadium, hvilket er helt anderledes end i middelalderen, hvor tabet af et husdyr kunne betyde hunger og død,” siger han til avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Blandt de tyskere, der ønsker en legalisering af jagt på ulve, er det kun de færreste, der ønsker, at ulven helt forsvinder. De fleste vil derimod som Helmut Dammann-Tamke, der er medlem af Tysk Jægerforbunds præsidium, udelukkende begrænse bestanden af ulve.

”De steder, hvor ulve udgør en fare for mennesker, eller hvor de hovedsageligt ernærer sig af nyttedyr, bør det være legalt at fordrive eller skyde dem. Hvis ulvene regelmæssigt udsættes for jagt, vil de forblive sky og undgå mennesker,” siger han til avisen Welt am Sonntag.

De folk, der står offentligt frem og siger, at de støtter en legalisering af jagt på ulve, udsættes ofte for en shitstorm eller risikerer ligefrem at få mordtrusler.

Ifølge psykologen Uta Maria Jürgens, der har studeret menneskets forhold til vilde dyr, er det næsten umuligt at føre en saglig debat om ulve i Tyskland, fordi så mange følelser er med i spillet.

”Vi lider af et såkaldt Rødhættesyndrom, som betyder, at vores syn på dyr altid er præget af de holdninger, vi i forvejen har til dette dyr. Netop ulven kalder ofte på de mest negative eller positive følelser i mennesker. For nogle står ulven for frygt og fare, mens andre ser den som et symbol for en intakt natur. Mange mennesker er ligefrem euforiske af glæde ved tanken om, at ulven er vendt tilbage, mens andre føler modvilje mod dyret. Der findes kun få mennesker, som er fuldstændig ligeglade med ulve,” siger hun til avisen B adische Zeitung.

”Vi kan ikke få et afklaret forhold til ulven uden at føre en dybdegående værdidebat om, hvor meget frihed vi ønsker – eller har ret til – at have, og om der er områder, hvor enten naturen eller vi må finde os i begrænsninger,” siger hun.

Den tyske landbrugsminister Christian Schmidt fra CSU vil nu forsøge at få ændret reglerne i EU, så det fremover bliver tilladt at holde bestanden af ulve nede i tætbefolkede områder.

Ifølge vurderinger lavet af de tyske myndigheder lever cirka 700 ulve i Tyskland i øjeblikket, og det ventes, at deres tal vil fordobles i løbet af tre år.