Prøv avisen

Umenneskelighed. Politikere bør stoppe oprørende udvisning

Af Carl Lomholt

Den serbiske flygtning Mirsad Zairi, som siden år 2000 har opholdt sig i Danmark, er nu af Rigspolitiet blevet tilsagt til at møde på torsdag den 2. oktober medbringende højst 20 kilo bagage for samme dag at blive udvist til Beograd. Flybilletten er bestilt.

Dette er jo kun én af mange udvisningssager men en, som der ikke desto mindre lige nu er særlig grund til at være opmærksom på.

Mirsad, en 32-årig familiefar, kom til Danmark som tortureret flygtning fra Serbien. Forinden havde han været arresteret af det serbiske politi, alene fordi han var af albansk afstamning og nægtede krigstjeneste. I to måneder blev han mishandlet i fængslet, blandt andet ved at blive brændt med glødende ståltråd.

I Danmark mødte han sin nu 26-årige hustru, Valentina, som er flygtning fra Kosova. De har været gift de seneste seks år og har to børn, Kaltrina på fem år og Klarissa på kun 10 måneder. Valentina, der er psykisk nedbrudt, har fået permanent opholdstilladelse her i landet, hvorimod Mirsad trods gentagne ansøgninger har fået afslag.

Mirsad har på intet tidspunkt gjort sig skyldig i nogen form for kriminalitet. Ansvaret for hans umiddelbart forestående udvisning påhviler således alene de danske udlændingemyndigheder, i sidste instans Integrationsministeriet og dermed regeringen som sådan.

Jeg vil ikke appellere til disse myndigheders og politikeres empati eller medlidenhed, det har for længst vist sig frugtesløst i denne sag. Men jeg vil med følgende to spørgsmål appellere til deres retsbevidsthed:

1) Hvordan kan det forsvares at tvangsudvise en flygtning til det land, hvor det er mest sandsynligt, at han vil blive genstand for lignende tortur, som han flygtede fra? Jævnfør Udlændingeloven paragraf 31, stk.1: En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

2) Hvordan kan det forsvares at splitte en i forvejen hårdt ramt familie? Udvisningen vil være en klokkeklar overtrædelse af artikel 9 i FNs Børnekonvention: Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod dets vilje, undtagen når en sådan adskillelse er nødvendig for barnets tarv.

For så vidt som sagen påkalder sig folkelig opmærksomhed vil der uden tvivl være en udbredt forståelse for den åbenbare uret, som denne lille flygtningefamilie udsættes for. Så måske er der her i den 11. time trods alt endnu grund til at håbe, at de ansvarlige øvrigheder vil tilbagekalde den uretfærdige beslutning om at udvise Mirsad Zairi.

Carl Lomholt,
tidligere fængselspræst,
Fusingvej 8 B, bolig 13,
Horsens