En netop offentliggjort rapport i tidsskriftet Current Biology, med den fængende titel ”The Negative Association between Religiousness and Children's Altruism across the World” (på dansk: Den negative sammenhæng mellem religiøsitet og børns empati verden over” konkluderer, at religion har en negativ effekt på børns moralske tilgang til andre mennesker.
Rapportens konklusioner blev viderebragt af flere medier, blandt andet under overskriften ”Nyt studie: Religion gør børn egoistiske og hævngerrige”.
Rapporten, som er forfattet af en række forskere i seks lande, er baseret på interview og test af 1170 børn og disses forældre. Dermed ser den ud til at kunne levere valide konklusioner, men som bekendt ligger Djævelen i detaljen.
Allerførst kan det anfægtes, om de 1170 er repræsentative i forhold til de enkelte religioners udbredelse i verden. Således er ateister og muslimer stærkt overrepræsenterede, mens kristne og hinduer er voldsomt underrepræsenterede. Reelt rammer undersøgelsen mellem 8 og 20 procentpoint forkert og bærer dermed præg af manglende repræsentativitet.
De små grupperinger, mellem 3 og 510 individer, tilfører undersøgelsen usikkerhed, eftersom usikkerheden om resultatet er større, jo færre personer man undersøger.
Imidlertid er min primære kritik ikke den usikkerhed, som de få deltagere i undersøgelser medfører.
Min primære anke er rettet mod undersøgelsens totale mangel på forståelse for religiøs mangfoldighed. Lad os tage et eksempel: Der er cirka 20.000 forskellige retninger inden for kristendommen. I undersøgelsen deltager 280 personer, der identificerer sig som kristne.
At konkludere på baggrund af 280 individer, at kristne generelt er mere egoistiske end ateister (og i øvrigt end muslimer) er hovedrystende. I bedste fald er mindre end to procent af denne verdens kristne retninger repræsenterede i undersøgelsen. I bedste fald.
Forfatterne til undersøgelsen generaliserer i stereotyper, som svarer til at slå Faderhuset, Indre Mission, koptere, katolikker og giftdrikkende, slangetæmmende medlemmer af Church of God with Signs Following sammen i samme surdej og derpå konkludere, at netop sådan er kristne. Næppe en eneste person med et minimum af uddannelse vil være enig i den udlægning.
Selvom det statistiske grundlag for muslimer er marginalt bedre (510 personer), så forfladiger undersøgelsen også islam. Heller ikke her er taget højde for trosretninger, og læser man mediernes resume, kan man som modtager fristes til at tro, at muslimer generelt er mere hævngerrige end kristne og ateister.
Det kan såmænd godt være sandt, at kristne og muslimer er mere hævngerrige og mere egoistiske end ateister.
Men det er ikke noget, som denne undersøgelse kan påberåbe sig at have påvist. Undersøgelsen, som mest minder om tilfældige nedslag og pseudovidenskab, kunne jo lige så vel have konkluderet, at ateister tillægger næsten mindre værdi, da ateister er tilbøjelige til at reagere mildere på handlinger baseret på ondskab. Perspektivet afhænger nu engang af øjet, der ser.
Det kan sagtens være interessant at undersøge, om religion har en indflydelse på børns moralske tilgang til omverdenen. Men en sådan undersøgelse bør inkludere mere end blot bytning af klistermærker og gennemsyn af tegnefilm, som denne undersøgelse har gjort brug af.
Der bør, som minimum, inddrages et bredt udvalg af de faktorer, der gør os til dem, vi er - på godt og ondt. I sidste ende er vi som individer jo ikke produkter af ord i en religiøs tekst alene, men også påvirket af blandt andet opdragelse, indkomst, uddannelse, kultur og biologi.
En sådan undersøgelse vil kræve detaljer, ikke overfladiskhed, og Djævelen ligger jo som bekendt i detaljen. Også når det gælder Gud.
Morten Pihlsbech, lærer i kristendomskundskab og M.Ed.,Svinøvej 8, Lundby