Undervisningsminister: Kristendemokraterne sparker en åben dør ind

Det er i skolen og i samtalen med alle elever, at en stor del af den demokratiske dannelse, som Grenov efterlyser, foregår. Derfor konstaterer jeg, at uenigheden mellem os i denne sag formentlig ikke er så stor, skriver Merete Riisager (LA)

"Vi er også helt enige om, at både Danmark og Grundloven står på skuldrene af den kristne tro. Det er et historisk faktum," skriver Merete Riisager.
"Vi er også helt enige om, at både Danmark og Grundloven står på skuldrene af den kristne tro. Det er et historisk faktum," skriver Merete Riisager. . Foto: Jens Dresling/ritzau.

Formand for Kristendemokraterne Stig Grenov (SG) sparker en åben dør ind, når han i Kristeligt Dagblad den 7. august kritiserer mig for ikke at nævne det kristne fundament, når vi taler om værdier og demokrati i relation til debatten om kritik af islam og islamisk ekstremisme.

Jeg er helt enig med SG i, at vi skal bekæmpe ekstremisme af enhver art. I disse år er det imidlertid især den islamiske ekstremisme, vi konfronteres med, og ikke Rote Armee Fraktion eller proletariatets diktatur. Derfor er det netop islamismen, der fylder i den offentlige debat.

Vi er også helt enige om, at både Danmark og Grundloven står på skuldrene af den kristne tro. Det er et historisk faktum. I regeringsgrundlaget slår vi fast, at Danmark er et kristent land, og at der selvfølgelig er frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med respekt for andres ret til det samme. Det er min pointe.

Jeg er undervisningsminister. Jeg har sammen med regeringen ansvaret for, at landets love bliver ført ud i livet. Deraf følger, at det er mit ansvar at sikre, at skolen gør eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og giver dem forståelse for andre lande og kulturer. Samtidig skal skolen også forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og ikke mindst skal den i sit virke være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er min pligt.

Jeg tydeliggør lovens bogstav om åndsfrihed og demokrati, om frihed og folkestyre. Og jeg håndhæver de liberale frihedsrettigheder, der sikrer både kristne og muslimer en plads i det fællesskab, som vores samfund er. Og så tydeliggør jeg, at forudsætningen for en plads i fællesskabet er præmisserne om åndsfrihed og demokrati, frihed og folkestyre. Man skal derfor i skolen lære, at disse værdier står i et modsætningsforhold til alle de totalitære systemer, som SG nævner i sit indlæg.

Grundloven siger, at den personlige frihed er ukrænkelig, og den sikrer borgerne religionsfrihed. Det er godt sådan. For af både Grundloven og folkeskoleloven følger, at ingen tankesæt, religioner eller idéer er undtaget kritik, heller ikke islam. Det var eksempelvis også argumentationen, da Folketinget før sommerferien afskaffede den såkaldte blasfemiparagraf. Loven beskytter mennesker, ikke deres tanker.

Når jeg nævner islam specifikt, er det, fordi der i samfundet generelt sker et kultur- og religionsmøde mellem den vestlige kultur og islam. Dette møde er ikke uproblematisk, og visse steder ser vi egentlige sammenstød og konflikter. Og da skolen skal ruste eleverne til at indgå i samfundet, er det både godt, nødvendigt og opbyggeligt, hvis eleverne – blandt andet gennem undervisning, der behandler islam lige så kritisk som alt andet – kan forholde sig kvalificeret, fagligt og sagligt til det kulturmøde. Det gælder ikke mindst de elever, der har muslimsk baggrund. De skal ikke stilles anderledes end andre, og deres religion skal ikke have særbehandling. De skal derimod inkluderes i fællesskabet, men ikke på særlige vilkår.

Det kan hjælpe den unge kvinde, der hjemmefra måske lærer, at man ikke skal omgås mennesker med en anden tro. Og måske vigtigst af alt skal alle elever vide og forstå, at man i Danmark eksempelvis er fri til at vælge sin tro og at leve, som man vil, så længe man overholder landets love og respekterer sin næstes frihedsrettigheder.

Det er i skolen og i samtalen med alle elever, at en stor del af den demokratiske dannelse, som Grenov efterlyser, foregår. Derfor konstaterer jeg, at uenigheden mellem os i denne sag formentlig ikke er så stor.

Merete Riisager (LA) er undervisningsminister.