Ungdoms-tv er ikke kun godt for de unge

Det nyeste afsnit i ”Tværs” havde den foruroligende titel: ”Hvornår bliver Aviaja voldtaget?”. Som om voldtægt er noget, der vil hænde en kvinde før eller siden

Aviaja i DR3-programmet ”Tværs” gjorde ret i at kræve respekt, skriver Jesper Bacher.
Aviaja i DR3-programmet ”Tværs” gjorde ret i at kræve respekt, skriver Jesper Bacher. Foto: DR.

Er man for gammel til DR3? Skulle man lade de unge om DR3 og hengive sig til et alderssvarende medieforbrug? Men det skal alligevel være løgn. Vi skal da ikke opgive forsøget på at forstå hinanden på tværs af generationerne.

Der er rigeligt med mental ghettoisering, hvor man spærrer sig inde i sin egen identitet og gruppe. Vel tales der stundom om generationskløften, men det er ærligt talt mere kløgtigt at bygge bro i stedet for at slå lejr på hver sin side af kløften. ”Stol ikke på nogen over 30”, lød et slogan fra tressernes ungdomsoprør, og det er omtrent lige så dumt som at nære mistillid til alle under 30 år.

Således klar til at være, hvis ikke ung med de unge, så dog åben for de unge, så jeg for nylig et afsnit i DR3’s serie ”Tværs”. Om serien hedder det: ”I Tværs på DR3 er du ikke alene. Vi er sammen om at klare de udfordringer og svære situationer, livet er fyldt med. Her kan du trygt fortælle din historie, for her er det tilladt at være menneske med alle de tanker, følelser og oplevelser, det indebærer.”

DR3 lyder næsten som en god ven, der tilbyder sin hjælp og støtte, når livet bliver for svært, og det bliver det jævnligt, ikke mindst når man er ung. En og anden kunne måske synes, at det lyder en kende anmassende, og public service-tv må ikke blive en vennetjeneste, men den venskabelige tilgang kan sikkert også bringe flere historier og skæbner frem i lyset.

Det nyeste afsnit i ”Tværs” havde den foruroligende titel: ”Hvornår bliver Aviaja voldtaget?”. Som om voldtægt er noget, der vil hænde en kvinde før eller siden. Nærmest på linje med overgangsalderen. Sagen var den, at 19-årige Aviaja fra Vesterbro med sine egne ord var ”fucking træt af mænd”, træt af tilråb på gaden, uønskede tilnærmelser og gramserier i nattelivet og andre steder. Den unge kvinde insisterede på respekt for sine og venindernes grænser.

Det kunne næsten lyde, som om Aviaja efterspurgte en gentlemankultur blandt de danske drenge og mænd. Måske behøver de ikke ligefrem at holde døren for det smukke køn, men de kunne lære at holde hænderne for sig selv og holde driften i civilisatorisk skak.

Aviaja gjorde ret i at kræve respekt. Hun tenderede imidlertid også til at mistænkeliggøre et helt køn. Aviaja sammenlignede for eksempel en fremmed mand med en bi. Man ved godt, at chancen for at blive stukket ikke er stor, men som kvinde tager man alligevel sine forholdsregler.

Aviaja drømte om en verden, hvor mænd og kvinder kunne gå i fred. ”En verden, hvor jeg ikke behøver at beskytte mig selv.”

Aviaja lever i et af de mest trygge og fredelige lande i verden, men en verden, hvor kvinder, eller for den sags skyld mænd, slet ikke behøver at beskytte sig selv i visse situationer, er en drømmeverden. Der er brug for flere gentlemen, men volds- og voldtægtsmænd slipper vi næppe nogensinde af med. Aviajas mor sagde det meget godt og ømt til sin urolige datter:

”Det skal nok gå alt sammen. Ikke også?”.

Moders stemme taler over generationskløften.

Jesper Bacher er sognepræst.